Det konservative Folkeparti er barslet med et bemærkelsesværdigt udspil om dansk u-landsbistand “Styrkelse af dansk udviklingspolitik”, som skal fremlægges på partiets kommende landsrådsmøde.
Bemærkelsesværdigt, fordi det på flere punkter bryder med regeringspartneren Venstres og Dansk Folkepartis bistandspolitiske holdninger. Især i afsnittet om de danske folkelige organisationer er der nybrud, men også i andre sammenhænge.
Det foreslås direkte at opprioritere NGOernes rolle og bevillingerne til deres arbejde (udviklingsminister Ulla Tørnæs (V) har gjort det modsatte) og give dem midler til folkelig u-landsoplysning (som Tørnæs har taget fra dem).
Her oplægget i dets helhed. Det er udarbejdet af den konservative Folketingsgruppe, baseret på forslag fra en projektgruppe bestående af Peter Norsk, Viggo Fischer, Lisbeth Sejer Gøtzsche og Morten Kamp Andersen.
Indledning: En effektiv og værdibaseret udviklingspolitisk indsats
Dansk udviklingshjælp skal først og fremmest hjælpe fattige mennesker i de fattige lande – det er målet for Det Konservative Folkepartis udviklingspolitik. Vi vil derfor sikre stabilitet og økonomisk vækst gennem en effektiv og værdibaseret indsats. Målgruppen – fattige mennesker – skal have størst udbytte af den danske bistand.
Det Konservative Folkeparti ønsker en styrket dansk udviklingspolitik.
Det er især en humanitær forpligtigelse at investere i fattige landes udvikling. Konservatismen tager udgangspunkt i respekten for det enkelte menneske og ønsker at værne om den enkeltes integritet, værdighed og handlefrihed. Respekten for medmennesket gælder ikke kun det danske menneske, men alle mennesker i verden. Samtidig er det forudsætningen for stabilitet og fortsat global vækst i verdensøkonomien.
Derfor er en offensiv udviklingspolitisk strategi i høj grad også i vores egen interesse. Globaliseringen og den globale samhandel rummer betydelige vækstmuligheder for os alle – fattige som rige.
Den danske udviklingspolitik skal ses som en integreret del af Danmarks udenrigs- og sikkerhedspolitik. Den kolde krig blev afviklet i fred. I dag befinder Europa sig i en sikkerhedspolitisk stabil periode. Men nye trusler i form af terror truer de europæiske befolkninger. Konservative mener, at konfliktforebyggelse og udviklingsbistand må tænkes sammen.
Dialog på tværs af landegrænser og kulturer vil hjælpe til øget udvikling i de mindre udviklede lande, og til at øge forståelsen for frihed og demokrati.
Styrkelse af udviklingspolitikken skal især ske gennem fokusering på en effektiv og værdibaseret indsats – det betyder øget fokus på fremme af god regeringsførelse, respekt for menneskerettigheder og et bæredygtigt miljø.
Den værdibaserede indsats retter sig mod en lang række problemer, herunder et bredt spektrum af nye udfordringer, som verdenssamfundet må tage hånd om. Mere end 500.000 kvinder dør hvert år af komplikationer under graviditet og fødsel i udviklingslandene. Udvandring er et stigende problem og dræner de fattige lande for hjerner.
Konservative konklusioner:
Danmark skal fortsat være førende internationalt, når det gælder kvalitet og omfang af udviklingsbistand.
Indsatsen i Afrika skal styrkes gennem øget fokus på svage stater.
Respekt for menneskerettigheder skal styrkes, og god regeringsførelse skal sikres.
Beskæftigelses-og karrieremuligheder skal forbedres og gøres mere attraktive i de fattige lande, så migranter vender tilbage til deres hjemlande.
Øget fokus på kvinders rettigheder og vilkår samt en dansk forskningsmæssig opprioritering af køn og ligestilling.
Styrkelse af betingelser og vilkår for den produktive sektor i de fattige lande.
Integration af klimaaspektet i Danmarks og EUs udviklingspolitik, herunder etablering af miljøprogram til fremme af bæredygtig udvikling i Afrika.
Sektorbudgetstøtte er i mange tilfælde at foretrække frem for budgetstøtte. Det sikrer en mere fokuseret indsats og imødegår korruption.
En stærkere rolle til NGOer.
Multilateral bistand skal knyttes til en effektiv ledelse i FN, og vi vil arbejde for tilskyndelse af de nødvendige reformer.
Økonomierne skal i gang ved hjælp af frihandelsaftaler. Vi vil sikre arbejdsforhold og miljø gennem internationale forhandlinger i regi af EU, WTO og ILO.
Styrkelse af forskning i udviklingsbistand, så vi i Danmark får mere og bedre viden
Faktaboks: Initiativer og resultater
FNs målsætning om, at landene skal yde 0,7 pct. af BNI har Danmark for længst opfyldt. Danmark er blandt de 5 lande, der ligger over FNs mål (øvrige lande er Sverige, Norge, Luxembourg og Holland).
Den samlede udviklingsbistand fra OECD-landene faldt med 5,1 pct. i 2006. I alt svarer den samlede udviklingsbistand til 103,9 milliarder US dollar. EUs stats- og regeringsledere har forpligtet sig til, at udviklingsbistanden skal udgøre 0,56 pct. af det samlede BNI i 2010, for så vidt angår de 15 ”gamle” EU-lande.
EU-landene bidrager med 0,43 pct. af deres BNI i udviklingsbistand. 55 pct. af den internationale bistand ydes af EU og medlemsstaterne tilsammen. 10 pct. af verdens udviklingsbistand gives gennem Fællesskabsbistanden.
Danmark udviklingsbistand beløb sig til 13,3 mia. kr. i 2006, svarende til 0,80 pct. af BNI. Udviklingsbistanden er steget med 600 mio. kr. i faktiske tal fra 2005 til 2006. I 2007 vil bistanden stige med yderligere 800 mio. kr. som følge af væksten i dansk økonomi.
Samlet set betyder det, at Danmark yder 2,15 pct. af OECD-landenes samlede udviklingsbistand. Det svarer til, at en familie i Danmark i gennemsnit bidrog med 5.276 kr. i udviklingsbistand i 2006.
Faktaboks: Fordelingen af udviklingsbistanden
Den bilaterale udviklingsbistand udgør 65,5 pct. og den multilaterale bistand udgør 34,5 pct. Den danske NGO-bistand er relativt set faldet siden 2001. I faktiske tal ligger bidraget til NGO-bistand stabilt. Til gengæld er der sket en opprioritering af den humanitære indsats med særligt fokus på nødhjælp.
Kilde: Danidas årsberetning 2006, maj 2007
1. Garant for højt niveau
Danmark er blandt de førende lande, når det gælder kvalitet og omfang af udviklingsbistand. Det skal vi fortsat være. Derved har vi også en god baggrund for at lægge pres på de andre EU lande og de rige lande i øvrigt, for at også de skal leve op til FN-målet om en udviklingsbistand på minimum 0,7 pct. af BNI.
Regeringen har lagt vægt på, at udviklingsbistanden minimum udgør 0,8 pct. af BNI (bruttonationalindkomsten). Selv om vi har forpligtet os til en fast procentsats, stiger bistanden i reelle tal som resultat af væksten i dansk økonomi. For Det Konservative Folkeparti er det afgørende, at fastholde minimum 0,8 pct. af BNI og sikre en optimal anvendelse af u-landsbistanden.
For at fastholde u-landsbistanden på 0,8 pct. af BNI kan det sidst på året være nødvendigt at korrigere bistanden i opadgående retning, hvis BNI i løbet af året er steget mere end forudsat i budgettet. Dette er sket ved at give gældslettelser [1][2], hvilket Det Konservative Folkeparti har været enige i.
Gældslettelser er inkluderet i OECDs internationale opgørelser af landenes samlede bidrag til udviklingsbistand, og er med til at muliggøre sammenligninger mellem lande. Gældseftergivelse kan være et godt udviklingspolitisk instrument. Det kan være med til at frigive ressourcer i de fattige lande. F.eks. kan fremtidige lån i kraft heraf optages på en mere bæredygtig måde.
På sigt mener Konservative, det er nødvendigt, at overveje andre instrumenter, allerede af den grund, at der er en øvre grænse for hvor meget gæld, der kan eftergives. Det kunne f.eks. være ekstraordinære bevillinger til NGOer eller øget multilateral bistand, f.eks. kanaliseret gennem FN-systemet.
Kort sagt:
Danmark skal fortsat være førende internationalt, når det gælder kvalitet og omfang af udviklingsbistand.
Danmark skal føre en aktiv politik for at øge den samlede globale udviklingsbistand.
U-landsbistanden skal fortsat udgøre minimum 0,8 pct. af BNI.
2. Fokus på Afrika og fattigdomsbekæmpelse
Det Konservative Folkeparti er tilfredse med strategien om, at Danmarks bilaterale bistand koncentreres om en begrænset gruppe af udviklingslande – de såkaldte programsamarbejdslande. Det er med til at styrke effektiviteten af indsatsen og udviklingen i de enkelte lande. Vi vil yderligere effektivisere udviklingsbistanden.
Det skal ske i form af en målrettet indsats, der har fokus på Afrika syd for Sahara, fordi behovet her er størst. Nye midler bør således primært gå til Afrika. Den bilaterale udviklingsbistand er i dag koncentreret om 16 programsamarbejdslande, 10 i Afrika [3], 4 i Asien [4] og 2 i Latinamerika [5] med fattigdomsbekæmpelse som det primære mål.
Konservative mener, det er afgørende at fokusere den udviklingspolitiske indsats om få sektorer i de enkelte lande. Tanzania er et godt eksempel. Regeringen fokuserer på fremme af et dynamisk erhvervsliv, forbedring af den almene sundhedstilstand og forbedring af forvaltning af naturressourcer.
Samtidig har vi besluttet, at udfase bistand til udbygning af vejnettet og udvikling af landbruget, andre donorer tager sig af disse sektorer fremover. Denne fokusering betyder, at vi får mest muligt ud af de danske bistandskroner.
Fattigdomsbekæmpelse kræver særlig opmærksomhed i svage stater. Erfaringerne viser, at andelen af ekstremt fattige vil falde til 9 pct. i ikke-svage stater. I svage stater vil andelen uændret være på 24 pct.
I de svage stater er både vækst og fattigdomsreduktion betydelig lavere end i ikke-svage stater. Samtidig er bistanden, der ydes fra verdenssamfundet også lavere i svage stater.
Det Konservative Folkeparti mener derfor, at indsatsen i Afrika skal styrkes yderligere gennem endnu mere fokus på de svage stater. Danmark skal dog ikke opgive indsatsen over for fattige lande i Asien og Latinamerika.
Det Konservative Folkeparti støtter arbejdet, som blev igangsat med Paris-erklæringen (marts 2005) [6]. Med erklæringen er der for første gang skabt en fælles platform for donorharmonisering gennem såkaldte ”fælles strategier” frem for individuelle og nogle gange modsatrettede initiativer.
En fælles landestrategi er allerede udarbejdet i Tanzania og er undervejs i Zambia og Uganda [7]. Konservative mener, at en fælles koordination mellem donorer i modtagerlandene kan skabe bedre sammenhæng mellem de opstillede mål og deres gennemførelse, ikke mindst hvad angår en mere skarp arbejdsdeling og i forhold til donorkontrol. Derfor skal initiativer til fremme af øget donorkoordination støttes.
Kort sagt:
· Indsatsen i Afrika syd for Sahara skal styrkes gennem øget fokus på svage stater.
· Øget donorkoordination og- kontrol skal støttes, for at sikre en fokuseret og effektiv indsats.
3. God regeringsførelse og menneskerettigheder
Fremme af god regeringsførelse er et centralt mål i regeringens udviklingspolitiske indsats og er derfor blevet opprioriteret [8]. I marts præsenterede regeringen sit udkast til strategi om fremme af en effektiv og ansvarlig offentlig sektor i udviklingslandene. Indsatsen skal have fokus på kapacitetsopbygning og forbedring af den offentlige sektor.
Vi skal hjælpe med til at fremme udviklingen af et funktionsdygtigt statsapparat. Politiske partier og en politisk opposition skal være tilladte og bør tilskyndes. Den offentlige sektor skal være i stand til at skabe de bedst mulige betingelser for økonomisk vækst – og samtidig kunne sørge for, at serviceydelser når ud til de fattigste i samfundet.
Respekten for menneskerettigheder er central for at skabe de nødvendige politiske og økonomiske rammer for udviklingslande. Selv om globaliseringen grundlæggende er positiv, skaber den også nye udfordringer. Globaliseringen rammer ofte og hårdest fattige og udsatte grupper som kvinder og børn. Det kan føre til ustabilitet og skabe kimen til ekstremisme i de fattige lande.
Det Konservative Folkeparti mener, at grundlæggende politiske og borgerlige rettigheder såsom ytringsfrihed og demokrati skal anerkendes og sikres, uanset styreform, kulturel og social baggrund [9].
Udviklingspolitikken skal ses i snæver sammenhæng med sikkerhedspolitikken og fredsarbejdet i Den 3. Verden. Uden fred og sikkerhed kan der ikke skabes varig udvikling og fremgang for mennesker i disse lande. Det gælder bl.a. i Afrika, hvor ikke mindst den ulykkelige situation i Darfur anskueliggør dette. Derfor skal Danmark fortsat spille en aktiv rolle i fredsarbejdet i Den 3. Verden.
Kort sagt:
· God regeringsførelse skal have fokus på kapacitetsopbygning og forbedring af den offentlige sektor.
· Tilstedeværelsen af politiske partier og en politisk opposition bør tilskyndes.
· Grundlæggende politiske og borgerlige rettigheder skal anerkendes og sikres i de fattige lande.
· Danmark skal fortsat spille en aktiv rolle i fredsarbejdet i Den 3. Verden.
4. Køn og ligestilling
Flere end 500.000 kvinder i verden dør af komplikationer under graviditet og fødsel hvert år, og 95 pct. af dem bor i Afrika eller Asien. En ud af 16 kvinder i Afrika syd for Sahara dør under graviditet eller i forbindelse med fødslen. Det svarer til en risiko, der er 460 gange større end i Danmark.
Konservative ser det som et skridt i den rigtige retning, at FNs generalforsamling i 2006 godkendte et nyt delmål, der giver alle kvinder adgang til reproduktiv sundhed. Vi mener der kan og skal gøres mere, og at Danmark bør gå i front i den forbindelse, og herunder afsætte specifikke midler hertil.
Kvinders seksuelle og reproduktive sundhed og rettigheder [10] skal integreres i u-landenes handlingsplaner mod fattigdom. Det kan være med til at sætte en refleksion i gang i de respektive lande. Generelt vides der alt for lidt om basale oplysninger som unges seksuelle adfærd, kønsrollemønstre i udviklingslandene.
Derfor er det nødvendigt at supplere med statistik på området. Det kan være med til, at belyse og identificere nye problemstillinger og skabe klarhed over hvilke indsatser, der er mest effektive.
Øget fokus på mænds ansvar og deltagelse har vist sig at være effektivt. Mænd spiller en vigtig rolle og bør derfor også involveres i indsatsen. Erfaringer viser, at etablering af særlige sundhedsklinikker for mænd kan fremme dialog om og forståelse for kvinders rettigheder.
Ikke mindst ønsker Konservative mere forskning i køn og ligestilling i udviklingslandene. Emnet er forskningsmæssigt forsømt i Danmark. Køn har høj politisk prioritet, hvorfor vi mener, der bør ske en tilsvarende forskningsmæssig opprioritering.
Kort sagt:
· Kvinders seksuelle og reproduktive sundhed og rettigheder skal integreres i udviklingslandenes handlingsplaner mod fattigdom.
· Der skal udvikles god statistik på området – u-landene skal selv prioritere udviklingen af statistiske data, som på sigt skal integreres i landenes handlingsplaner.
· Der skal etableres særlige sundhedsklinikker for mænd i de fattige udviklingslande.
· Forskning i køn og ligestilling i u-landene skal opprioriteres i Danmark.
5. Migration
Migration og udvikling er i stigende grad kommet på verdenssamfundets dagsorden. Det gælder både i FN og i EU. Der er et øget behov for at tænke migration [11] og udviklingspolitik sammen. Arbejdsmarkeder og arbejdstageres mobilitet kan ikke afgrænses til et anliggende indenfor EUs grænser.
Det er nødvendigt at åbne op for arbejdsmarkederne og forstå disse i en global sammenhæng. Dette skal ske med den nødvendige hensyntagen til EU medlemslandenes egne behov og regler.
I de fattige lande er det især attraktivt for den uddannede arbejdskraft, at migrere til lande med bedre arbejdsvilkår og karrieremuligheder. Fænomenet hjerneflugt (brain-drain) for visse lande er et stigende problem. Udvandring er ikke entydigt et problem. Undersøgelser viser at remitter, dvs. folk der udvandrer, overfører betydelige mængder midler til hjemlandene, som kan være gunstige for udviklingen i det pågældende land.
Verdens lavindkomstlande er i højere grad ramt af hjerneflugt end udviklingslandene generelt. Nogle af landene har mistet mere end halvdelen af deres universitetsstuderende, i andre er mere end 1/3 af de højtuddannede migreret [12]. Afrika er som kontinent hårdest ramt af fænomenet hjerneflugt, hvorfor Konservative mener, at indsatsen især skal fokuseres her, ikke mindst ved at skabe vækst og dermed jobs.
For på sigt at opbygge og udvide produktionskapaciteter, indføre og anvende ny teknologi i landene er det imidlertid afgørende, at fastholde uddannet arbejdskraft i de fattige lande. Uddannelse er netop en forudsætning for, at de fattige lande på sigt vil være i stand til at øge produktiviteten og dermed skabe vækst.
Derfor bør der ske et øget fokus på forbedring af betingelser og vilkår for den produktive sektor i de fattigste lande, herunder mere opmærksomhed til problemstillinger omkring migration af uddannet arbejdskraft.
Ofte har fokus omkring hjerneflugt været på sundhedssektoren, herunder om hvordan udvandringen af læger og sygeplejersker udgør et problem.
Undersøgelser [13] viser, at sundhedssektoren generelt ikke er overrepræsenteret i andelen af migranter fra u-landene. Begrænsning af udvandring fra lavindkomstlande er i sig selv ikke løsningen. Udvandring af sundhedspersonale fra lavindkomstlandene udgør kun en lille del af behovet i sundhedssektoren, f.eks 12 pct. i Afrika.
Det Konservative Folkeparti mener, at eksemplet understreger behovet for at åbne arbejdsmarkederne op og tænke i løsninger, der fremmer brain-cirkulation. Det kunne f.eks. være i form af pilotprojektet ”hjerneflugt – noget for noget”, der tilbyder uddannelsessøgende uddannelse i Danmark mod de til gengæld indgår kontrakt om beskæftigelse i hjemlandet for en periode.
Kort sagt:
Beskæftigelses- og karrieremuligheder skal forbedres og gøres mere attraktive i de fattige lande, således migranter tilskyndes til at vende tilbage til deres hjemlande.
Initiativer til fremme af brain-cirkulation mellem fattige lande og Europa skal støttes, f.eks. i form af pilotprojekt ”Hjerneflugt – noget for noget”
Der skal afsættes midler til konkrete migrationsprojekter, der fremmer videndeling- og udveksling mellem Europa og Afrika.
Der skal etableres forskningsmiljøer- og netværk til forbedring af forskningsfaciliteter i Afrika. Det kan ske i samarbejde med forskningsmiljøer i Europa.
Fælles betingelser og retningslinjer for adgang og ophold af 3. Verdens landes arbejdstagere skal koordineres på EU-niveau.
6. En bæredygtig miljøindsats
Vi kan ikke bekæmpe den globale fattigdom på en forsvarlig måde, uden samtidig at tage hånd om miljøet. Udfordringen består derfor i at bryde koblingen mellem økonomisk vækst og accelererende miljøbelastning. Det er en udfordring, der især presser sig på i de nye vækstøkonomier.
Det Konservative Folkeparti mener, at Europas klima/miljø- og udviklingspolitik må integreres og skal styrkes. Den Konservative målsætning om at øge udviklingsbistanden bør også omfatte udvikling af miljøteknologi til 3. Verdens-lande.
Vi arbejder for, at energiaspekterne bliver en del af EUs udviklingspolitik på en miljømæssig bæredygtig måde. Et skridt i den rigtige retning er styrkelse af det energipolitiske partnerskab mellem EU og Afrika. Ifølge det Internationale Energi Agentur har 547 mio. afrikanere ikke adgang til elektricitet. Kun 26 pct. af befolkningen i Afrika syd for Sahara har strøm.
Det Konservative Folkeparti har arbejdet aktivt for at lancere en ny strategi om CO2-kreditter under Kyoto-protokollen. Det har udmøntet sig i den såkaldte CDM-indsats. CDM betyder Clean Development Mechanism (CDM) og vedrører projekter i udviklingslandene. CDM er et eksempel på, at indsatsen til fremme af miljøeffektiv og bæredygtig udvikling målrettes de fattige landes behov.
CDM-indsatsen omfatter en reduktion af kravet til udledning af drivhusgasser for industrilande mod at der sker overførsel af kapital og moderne teknologi til fremme af økonomisk vækst og et renere miljø i de fattige udviklingslande. Regeringen har i alt afsat 1,13 milliarder kr. til statslige indkøb af kreditter, heraf 500 mio. kr. til indkøb af kreditter fra u-landene [14].
Konservative mener, at der bør ske en mere ligelig fordeling af CDM-projekter fremover. Hidtil har indsatsen været koncentreret i Asien. Der er i alt registreret 630 CDM-projekter ved FN. I øjeblikket er kun 41 af dem er i Afrika. Fra dansk side samarbejdes der med 8 lande omkring CDM projekter globalt, hvoraf et af dem er i Sydafrika [15][16].
Det Konservative Folkeparti mener, at der fremover skal ske en sikring af flere CDM-projekter i Afrika, herunder også flere danske. Fremme af kapacitetsopbygning er essentiel i den forbindelse. De fattigste lande har sjældent et veludviklet CO2-marked som de nye vækstøkonomier.
CDM-indsatsen i Afrika skal derfor først og fremmest bidrage til institutions- og kapacitetsopbygning af disse markeder.
Vi Konservative foreslår derfor, at der etableres et miljøprogram til støtte af konkrete aktiviteter rettet mod kapacitetsopbygning i relation til CDM, særligt med fokus på Afrika. Dialogen mellem staten og NGOer skal styrkes i denne sammenhæng. Samtidig skal danske virksomheders integration på CO2 markedet fremmes, og derfor skal rådgivning af virksomheder i særdeleshed opprioriteres.
Konservative vil arbejde for, at CDM-indsatsen omfatter sektor- og programmer frem for enkeltprojekter. Indsatsen målrettes på den måde mikroniveau. Det betyder at mindre virksomheder og husholdninger også omfattes. En sådan udvidelse/omlægning af CDM-indsatsen vil i højere grad tage afsæt i situationen i de fattige udviklingslande.
Kort sagt:
· CDM skal udvikles på program- og sektorplan, og således målrettes mikroniveau, og situationen i de fattige udviklingslande.
· Der etableres et miljøprogram til støtte af konkrete aktiviteter for kapacitetsopbygning i relation til CDM, særligt med fokus på Afrika.
· Der oprettes et forum til at styrke dialogen og erfaringsudveksling mellem staten og NGOer i forhold til klimaaktiviteter i fattige udviklingslande.
· Danske virksomheders integration på CO2 markedet skal fremmes, og derfor skal virksomhedsrådgivning i forhold til Afrika intensiveres.
7. Danske NGOers rolle skal styrkes
NGOer spiller en central rolle i kontakten med civilsamfundet i udviklingslandene. Den viden og information NGOer opnår i samspillet med civilsamfundet er værdifuld og central for en effektiv og målrettet indsats i disse lande. Derfor skal den viden omsættes mere aktivt fremover.
Vi Konservative mener, at de danske NGOer som resultat skal have en styrket rolle i det udviklingspolitiske arbejde.
”Partnerskab 2000” udstikker de overordnede rammer for den bilaterale NGO-bistand. Civilsamfundsstrategien konkretiserer samarbejdet mellem de danske NGOer og civilsamfundet i udviklingslandene [17]. Strategiens målsætninger søges gennemført gennem bevillinger til danske NGOer, gennem ambassadernes decentrale bevillingskompetence samt via Danidas bilaterale bistand bl.a. via sektorprogrammer.
95 pct. af den danske NGO-bistand ydes som støtte til organisationer med rammeaftaler med Danida, de såkaldte rammeprojekter, samt som støtte til organisationer med enkeltprojekter, de såkaldte enkeltprojektorganisationer.
Bevillingen til rammeorganisationerne beløb sig i 2006 til 512 mio. kr., og bevillingen til enkeltprojekt-organisationerne til 340 mio. kr., svarende til hhv. 57 pct. og 38 pct. af NGO-bistanden.
Relativt set er den danske NGO-bistand faldet siden 2001, hvis man ser nærmere på forholdet mellem den officielle bilaterale bistand og NGO-bistanden. Fra i 2001 at udgøre 15,4 pct. af den samlede officielle bilaterale bistand, udgør andelen i 2006 kun 12,4 pct.
Det Konservative Folkeparti mener, at der skal rettes op på andelen af NGO-bistanden de kommende år. Andelen af NGO-bistand skal stige i takt med den bilaterale bistand.
I dag er der en 2 pct. grænse for, hvor meget NGOer kan anvende på oplysning om udviklingslandene. Vi mener, at der indenfor rammebevillingerne skal være en øvre grænse for, hvor stor en andel, der kan anvendes til oplysningsmidler.
U-landsbistanden skal først og fremmest komme de fattige til gode. Men samtidig viser undersøgelser, at danskerne ved for lidt om situationen i de fattige udviklingslande. Derfor bør der skabes mulighed for at NGOer kan søge midler ud over de 2 pct., eventuelt med oprettelse af en central pulje til dette formål.
Konservative mener også, at NGOer skal inddrages i tildelingen af lokale bevillinger – et prækvalificeringsforløb forud for den lokale bevilling, der i dag varetages af ambassaderne.
10 pct. af den årlige landeramme for samarbejdslandene kan bevilges lokalt af ambassaderne i udviklingslandene [18]. 222 mio. kr. blev bevilliget på denne måde i 2005. NGOer kan i kraft af deres kontakt med civilsamfundet især bidrage til en kvalificeret prioritering tilpasset lokale behov.
Kort sagt:
· Danske NGOer skal generelt have en styrket rolle i det udviklingspolitiske arbejde.
· Andelen af NGO-bistanden øges i takt med stigningen i den bilaterale bistand.
· Faglige NGO-netværk skal i højere grad inddrage praktikere og forskere fra udviklingslandene i sine netværk.
· NGOer skal inddrages i et prækvalificeringsforløb forud for lokale projektbevillinger.
· En praktikordnng i Udenrigsministeriet, målrettet juniorrådgivere i NGO-miljøet, etableres.
· Rammeorganisationer skal kunne ansøge om flere midler til u-landsoplysning, udover grænsen på 2 pct..
8. Budgetstøtte [19]
Internationalt er der en tendens til, at flere lande yder bilateral bistand i form af budgetstøtte. Budgetstøtten bliver administreret af udviklingslandets regering og er således ikke bundet til konkrete udviklingsinstanser. Budgetstøtten ydes i tæt samarbejde med andre donorer, herunder EU, Verdensbanken og andre lande.
Fra dansk side ydes der budgetstøtte til 6 programsamarbejdslande. Andelen af den generelle budgetstøtte ud af den danske landeramme varierer fra år til år og er forskellig afhængig af det enkelte land.
Det er ikke uden risici og problemer at yde budgetstøtte. Manglende effektivitet i forvaltningen af midlerne, korruption og andre faktorer kan føre til, at midlerne ikke anvendes på en nyttig og effektiv måde. Derfor skal en tæt opfølgning og kontrol af bistandens anvendelse finde sted [20]. En tæt opfølgning og kontrol er især nødvendigt, da de fattigste lande typisk har store problemer med korruption.
Fra dansk side stilles der en række betingelser til udviklingen for fortsat udbetaling af budgetstøtten. Betingelser udarbejdes på årlig basis i et samarbejde mellem donor og programsamarbejdslandet. Hvorvidt budgetstøtten bevilges igen året efter, afhænger af, om fremdriften vurderes som tilfredsstillende. Samtidig svækker generel budgetstøtte muligheden for at fokusere og monitorere (overvåge) indsatsen på bestemte områder.
Budgetstøttens styrke ligger i den lokale forankring. Den kan være med til at skabe ejerskab og ansvarlighed. Ofte følger der en øget koordination mellem de mange donorer. Prioriteringen af midlerne sker samlet og nationalt i modtagerlandene. Det bidrager med en mere effektiv og målrettet indsats.
Budgetstøtte kanaliseres direkte til statsbudgettet og anvender derfor fuldt ud modtagerlandets eget budgetsystem. Det betyder færre parallelle administrationssystemer og dermed mindre bureaukrati. Ikke mindst viser erfaringer, at budgetstøtte understøtter de nationale fattigdomsstrategier mest direkte sammenlignet med andre former for bistand. Budgetstøtten kan være et godt supplement til andre former for bistand.
Det Konservative Folkeparti tolererer samtidig ikke korruption, og mener derfor, at der skal sættes konsekvent ind, hvis betingelserne, der er opstillet ikke bidrager til adfærdsændringer. Det kan ske helt eller delvist ved at reducere budgetstøtten til modtagerlandet.
Det Konservative Folkeparti mener, at sektorbudgetstøtte i mange tilfælde er at foretrække frem for generel budgetstøtte. Sektorbudgetstøtten ydes til specifikke sektorer såsom f.eks. uddannelse, sundhed eller erhverv, og er derfor mere målrettet end den generelle budgetstøtte.
Sektorbudgetstøtten kan være med til at øge muligheder for kontrol og monitoring af den danske udviklingspolitiske indsats, og ikke mindst forbedre muligheder for at imødegå eventuel korruption.
Kort sagt:
· Tæt opfølgning og kontrol af budgetstøttens anvendelse er nødvendig
· Korruption er uacceptabelt og skal medføre reduktion i budgetstøtten
· Sektorbudgetstøtte er i mange tilfælde at foretrække frem for generel budgetstøtte, da det målretter indsatsen på specifikke sektorer.
9. Effektivitet og enhedsledelse i FN
FN-systemet er den største aftager af dansk multilateral bistand. Derefter kommer Verdensbanken og EU. Danmarks multilaterale bistand blev underlagt et kritisk eftersyn i 2005. Til sammenligning med andre lande gav Danmark forholdsvis mere i multilateral bistand. Som resultat omfordeltes 150 mio. kr. fra multilateral bistand til bilateral bistand.
Den multilaterale bistand er blevet kritiseret for, at have høje administrationsudgifter. Der er eksempler på, at mellem 20-30 pct. af den samlede beløbsramme udgør administrationsudgifter.
Det er i særdeleshed FN-systemet, der kan og skal effektiviseres, og Det Konservative Folkeparti støtter derfor igangværende reformer af FN-systemet. FNs mange programmer i de enkelte lande skal konsolideres. Så vidt det er muligt skal FN ”deliver as one”, med et budget og et kontor i hvert modtagerland.
Danmark bør ikke tøve med at reducere eller fjerne støtte til enkelte FN-programmer, hvis kritikken af ineffektivitet og dobbeltarbejde ikke giver resultater.
Kort sagt:
· Størrelsen af Danmarks multilaterale bistand til FN skal knyttes til en effektiv enhedsledelse.
· Det Konservative Folkeparti vil arbejde for, at de nødvendige reformer i FN-systemet tilskyndes og fremmes.
10. Handel som kilde til udvikling og vækst i verdensøkonomien
Den globale samhandel indeholder betydelige vækstmuligheder for os alle. Det gælder især for 3. Verdens lande, der nærmest er afhængig af, at vi globaliserer samhandelen. Den økonomiske vækst fremmes af frihandel. Det gælder også i u-landene. Frihandel udgør en win-win situation, hvor resultatet er økonomisk udvikling.
Sydøstasien og Kina er eksempler herpå. Den globale samhandel og den deraf økonomiske vækst har løftet 140 millioner mennesker ud af fattigdom i landene de seneste 10 år. Det er især på vækstmarkederne udenfor EU, at den fremtidige dynamik ligger.
Men globaliseringen må ikke føre til et kapløb mod bunden. Det er nødvendigt, at sikre ordentlige arbejdsvilkår og have respekt for arbejdstageres sundhed. Arbejdstagerområdet er reguleret af flere ILO-konventioner. Det er et arbejde vi Konservative aktivt støtter på globalt niveau gennem ILOs Decent Work Agenda.
Også i EU-regi er vi gennem det såkaldte GSP+ arrangement [21] med til at anspore udviklingslande til at ratificere standarder for arbejdsforhold, miljø og god regeringsførelse – til gengæld får de fattige lande ekstra toldnedsættelser, når de eksporterer deres varer til EU. Det er ud fra disse handelspolitiske værdier, at handels- og investeringsbarrierer skal identificeres og nedbringes.
Barrierer som særtold for at beskytte vore egne industrier mod konkurrence skal fjernes. Vi mener, at EUs landbrugsstøtte skal afskaffes. Det Konservative Folkeparti er tilhængere af et frit verdensmarked for alle produkter. Der skal åbnes op for alle landbrugsvarer fra udviklingslandene [22].
Men samtidig står de fattigste udviklingslande over for særlige problemstillinger. EU har søgt at hjælpe de fattigste u-lande ved at give dem toldfri adgang for næsten alle landbrugsprodukter. Men højere produktstandarder i form af beskyttelse af fødevaresikkerhed udgør en væsentlig barriere for landenes eksportmuligheder.
Frem for at føre en protektionistisk handelspolitik forfølges en offensiv handelspolitik på globalt niveau.
Dansk handelspolitik søger at nedbringe handelsbarrierer ad 3 spor: det multilaterale spor i WTO, EUs bilaterale og regionale spor samt virksomhedssporet, der er et samspil mellem dansk erhvervsliv og regeringen. For Konservative har arbejdet i Doha-forhandlingerne i WTO højest prioritet, vi skal søge løsninger på globalt niveau, om muligt.
Men EU må supplere det multilaterale spor ved at indgå bilaterale og regionale handels- og investeringsaftaler i de nye vækstøkonomier, for ikke at sakke bagud i konkurrencen på de globale markeder.
Der er indgået talrige handelsaftaler gennem årene, og alligevel lever de fattige udviklingslande ikke altid op til de krav, der stilles. Mangelfuld gnnemførelse af de internationale aftaler udgør ofte udfordringen. De skrøbelige udviklingslande har ikke den nødvendige kapacitet til at løfte opgaven.
Konservative mener, at der skal gøres en supplerende rådgivende indsats i form af teknisk bistand om fundamentale krav til kvalitet i de fattige landes produktionssystemer. Mangelfuld regeringsførelse, dårlig økonomi og krænkelser af menneskerettigheder er også ofte situationen i de fattige lande. Det gør den værdibaserede indsats desto mere vigtig.
Bistand til fremme af handel (A4T, Aid for Trade) erkendes i stor udstrækning som værende en del af den generelle udviklingsbistand. Markedsadgang er i sig selv ikke tilstrækkelig. For når markeder åbnes, mister de fattige lande af og til deres egne hjemmemarkeder – der kan man så tale om et behov for kompensation for tab af præferencer og støtte til makroøkonomiske reformer som følge af yderligere handelsliberaliseringer. Fattige lande som er nettofødevareimportører vil blive ramt hårdest.
Kompensations- og reformvinklen er omdiskuteret, fordi der ikke er enighed om, hvor store problemer udviklingslandene vil komme til, at stå med som resultat af de åbne markeder og tab af hjemmemarked. Uanset uenigheder er A4T-bistanden ifølge OECDs opgørelser steget med 20 pct. over de sidste 5 år.
Kort sagt:
· Handelsbarrierer skal minimeres ad 3 spor: det multilaterale spor i WTO, det bilaterale og regionale spor i EU og virksomhedssporet mellem danske virksomheder og staten.
· Handelsliberalisering skal ske på basis af grundlæggende værdier om fair og bæredygtig konkurrence under hensyntagen til især de fattige landes behov.
· Arbejdsforhold og miljø sikres gennem internationale forhandlinger i EU, WTO og ILO.
· Dansk støtte til handelsrelateret teknisk bistand skal øges, således de fattige u-landes kapacitet til at deltage i og udnytte muligheder i det multilaterale handelssystem forbedres.
· Informationsudveksling mellem virksomheder og staten om barrierer i udviklingslandene skal styrkes.
· Markedsadgang kan skabe nye udfordringer, hvorfor kompensation kan være nødvendig.
11. Det skal kunne betale sig at drive virksomhed
Det skal kunne betale sig at drive virksomhed i udviklingslandene, også for de små- og mellemstore virksomheder. Derfor skal virksomheders vilkår og betingelser i u-landene forbedres ved at indføre få og enkle regler, herunder også gøre det lettere at starte ny virksomhed.
Mikrokreditter – små, personlige lån – har skabt gode resultater for de allerfattigste. Erfaringerne viser at mikrokreditter især betaler sig for kvinder. Vi Konservative arbejder for en øget støtte til mikrokreditlån for at fremme iværksættere i de fattige lande. Samtidig vil vi styrke virksomhedernes retssikkerhed generelt i de nye vækstøkonomier.
Samtidig er antallet af patenteringer i lavindkomstlandene det laveste i verden. Det er en tendens, der har været uændret over en årrække. Initiativer til fremme af patentering må nødvendigvis have mere opmærksomhed i de fattige lande.
Kort sagt:
· Der skal ske en øget støtte til mikrokreditlån til fremme af iværksættere.
· Det skal kunne betale sig at drive virksomhed i udviklingslande, også for små- og mellemstore virksomheder.
· Virksomheders retssikkerhed skal styrkes i de fattige lande.
· Patenteringer i de fattige lande skal understøttes og fremmes.
12. Forskning i u-landsbistand skal styrkes
Danmark anvender årligt 0,8 pct. af BNI på udviklingsbistand. Samtidig er det ikke altid indlysende, hvilke initiativer der virker bedst i u-landene. Selv om kvaliteten af vore egne udviklingsprogrammer følges nøje af danske eksperter, bl.a. af forskere hos DIIS og på universiteterne, er der tale om spredte indsatser.
Der eksisterer ikke en førende forskningsenhed i Danmark, som indsamler viden om værdien af nationale udviklingspolitiske programmer, deres indbyrdes værdi og giver en samlet vurdering af den danske udviklingspolitiske indsats.
Det Konservative Folkeparti foreslår derfor, at Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) internationalt bliver en førende forskningsenhed angående udviklingsbistand.
Vi foreslår, at der på mere systematisk vis skal forskes i værdien af danske og internationale udviklingsprogrammer og i, hvordan demokrati, frihed, velstand og respekt for menneskerettigheder bedst muligt kan udbredes i Den 3. Verden.
Det er Konservatives overbevisning, at DIIS besidder den nødvendige analytiske kapacitet til at løfte denne opgave. DIIS har siden 2003 forsket i udvikling af de fattige lande.
Kort sagt:
· DIIS skal internationalt være en førende forskningsenhed i analyser af udviklingsprogrammer.
· Forskning i bistandsprojekters virkning skal forbedres.
· Der skal ske en indbyrdes sammenligning af de forskellige projekters resultater, for at vurdere den samlede danske udviklingspolitiske indsats.
· Forskning i den produktive sektorer og i hvordan der skabes beskæftigelse i udviklingslandene skal opprioriteres.
· Statsopbygning og governance som fokusområde skal styrkes forskningsmæssigt, herunder respekt for menneskerettigheder.
· U-landsforskere fra lande udenfor Europa på besøg ved DIIS skal støttes.
Oplysning til befolkningen om forskningsresultater skal fremmes.
NOTER:
[1] Eftergivelse af statslån påvirker ikke bistandsrammen, idet lånene allerede ved ydelsen er udgiftsført som udviklingsbistand. Derimod medregnes bidrag til eftergivelse af de fattige landes eksportgæld indenfor bistandsrammen (Udenrigsministeriet, Danida 2001: 3-4).
[2] I Norge har man eftergivet de fattige landes gæld uden at modregne det i udviklingsbistanden. Belgien, Schweiz og Østrig finansierer ikke gældseftergivelse over udviklingsbudgettet. Frankrig, Italien, Tyskland og Japan finansierer hele eller dele af gældseftergivelsen udenfor udviklingsbudgettet. Derimod afholdes udgifter til gældslettelse over de statslige bistandsbudgetter i lande som Danmark, Sverige og Finland.
[3] Tanzania, Mozambique, Uganda, Ghana, Burkino Faso, Zambia, Benin, Kenya, Mali, Egypten
[4] Vietnam, Bangladesh, Nepal, Bhutan
[5] Nicaragua, Bolivia
[6] Erklæringen sigter på at fremme koordination og effektivisering af den vestlige udviklingsbistand (donorer imellem) med afsæt i modtagerlandenes egne prioriteringer, for på den måde at skabe en større grad af engagement og ejerskab i det enkelte udviklingsland.
[7] I Kenya, Ghana og Mozambique er udarbejdelse af fælles strategier under overvejelse.
[8] I 2007 blev området opprioriteret med ca. 500 mio. kr. Begrebet ”god regeringsførelse” skal ikke forstås i snæver forstand som dækkende for den enkelte myndigheds administration. Begrebet favner respekt for menneskerettigheder, demokrati, pluralisme, fri offentlig debat, retsstatsprincipper, kompetent offentlig forvaltning.
[9] Reproduktiv sundhed og rettigheder forstår vi som en integreret del af kravet om respekt for menneskerettigheder. Det hænger tæt sammen med ligestilling, seksualitet og forholdet mellem parterne.
[10] Sikring af kvinders seksuelle og reproduktive sundhed og rettigheder er essentiel for fattigdomsbekæmpelse i udviklingslandene. Seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder omfatter alt, der vedrører seksuallivet og reproduktion – fra sex til fødsler. Sex og reproduktion er dybt forankret i kultur og religion, og er derfor følsomme emner, som ofte møder politisk modstand.
[11] Migration er et komplekst emne, der i bred forstand omfatter asylansøgere, midlertidige flygtninge og arbejdstagere fra 3. verdenslande. Det er imidlertid kun den tredje kategori, der legalt kommer til EU for at arbejde, som fokuseres på her.
[12] The Least Developed Countries Report 2007. UNCTAD
[13] International Migration Outlook 2007. OECD
[14] Strategi for Danmarks statslige JI- og CDM-indsats. Udenrigsministeriet og Miljøministeriet April 2007, side 20.
[15] De øvrige lande er Egypten, Indien, Indonesien, Kina, Malaysia, Thailand og Vietnam.
[16] Udenrigsministeriet har indgået købsaftaler om CDM-kreditter i samlet set 16 projekter i samarbejdslandene. Der er indgået købskontrakter i forbindelse med projekter, der udnytter vind, biogas eller biomasse til energiproduktion til erstatning for fossile brændsler; herunder også projekter, der forhindrer ukontrolleret udslip af metan. Kilde: Udenrigsministeriets hjemmeside.
[17] Civilsamfundsstrategien blev vedtaget af Folketinget i oktober 2000.
[18] Udenrigsministeriet, Danida: ”The Local Grant Authority of Danish Embassies. Instructions and Guidelines”, marts 2006.
[19] Budgetstøtte er bistand, der ikke er øremærket til bestemte projekter eller programaktiviteter. De overføres til modtagerlandenes statskasse. Budgetstøtte kan gives som generel budgetstøtte eller sektorbudgetstøtte. Sidstnævnte er øremærket til en specifik sektor, f.eks. sundhed.
[20] Budgetstøtten administreres indenfor en fælles ramme med koordinering af udbetaling, monitorering og rapportering.
[21] GSP+ ordning omfatter de ikke-mindst udviklede AVS-lande. GSP+ status gives til særlige svage stater. GSP+ ordningen indebærer at fattige lande anspores til bæredygtig udvikling og god regeringsførelse.
[22] Afrika, Vestindien og Stillehavsområdet (AVS-landene), de mindst udviklede lande samt lande, der modtager støtte under EU’s generelle præferenceordning GSP+ har allerede toldfri afgang til det europæiske marked.
KONSERVATIVE FOLKEPARTI, NYHAVN 4, 1051 KBN K. TLF. 33 13 41 40, mail [email protected]
