Fairtrade forbedrer ikke forholdene for arbejdere på te-plantager i f.eks. Sri Lanka, Kenya og Indien. De har det stort set lige så elendigt som arbejderne på traditionelle plantager.
Det konkluderer TV-dokumentaren “Den bitre smag af te”, som vises på DR 1 onsdag aften kl. 20, skriver DR online tirsdag.
Folkene bag udsendelsen har gennem et år besøgt te-plantager, både traditionelle og Fairtrade-plantager, rundt om i verden. Og dokumentaren tegner et billede af kummerlige arbejds- og levevilkår for arbejderne; også på Fairtrade-plantagerne.
Te-arbejderne fortæller om lange arbejdsdage og ekstremt dårlig løn. De seneste 10 år er fattigdommen på alle plantager steget med 60 procent, og 40 procent af kvinderne er fejlernærede, hedder det i programmet.
Fairtrade burde sikre, at arbejderne får en økonomisk gevinst af den merpris, forbrugeren betaler. Men det er ikke tilfældet, lyder meldingen fra te-arbejdere, dokumentar-folkene har talt med.
Steen Vallentin, der er lektor ved handelshøjskolen i København, CBS og ekspert i virksomheders sociale ansvar, mener Fairtrade-mærket er misvisende, når det gælder te:
– Den her te er produceret under nøjagtig samme forhold som alt mulig anden te. Der er jo ingen grund til, at man skal betale mere for det og stikke sig selv blår i øjnene, hvis Fairtrade ikke kan leve op til sit navn, siger han i dokumentaren.
Se også telegrammet http://u-landsnyt.dk/indhold.asp?ID=16496&mode=Nyhed
————-
Max Havelaar, som står bag teen, svarer i en (lang) pressemeddelelse:
Gennemgang af kritikpunkter i dokumentarudsendelsen
– Forbedringer foretaget med Fairtrade-midler:
En række arbejdere på te-plantagerne fortæller i udsendelsen, at de ikke har fået del i de forbedringer, der er foretaget med midler fra Fairtrade-ordningen. Kort fortalt betyder Fairtrade, at arbejderne på plantagerne får midler, hver gang der sælges en pakke med te, der stammer fra deres plantage. Midler, som de i fællesskab skal fordele til sociale investeringer.
Der er foretaget investeringer på de i udsendelsen omtalte plantager. Nogle steder er der eksempelvis etableret livsforsikringer, andre steder studiestipendier samt mikrolån og et tredje sted opført et kulturhus. Max Havelaar Danmark er i besiddelse af dokumentation for dette.
Der bliver i dag solgt meget lidt Fairtrade-mærket te i Danmark; en procent af det samlede te-salg i detail. Derfor er det begrænset, hvor mange midler, der kan sendes ud til plantagerne, og dermed også begrænset, hvor store investeringer, der kan foretages.
Det medfører også, at ikke alle medarbejdere på plantagerne nødvendigvis har oplevet forbedringer. På nogle plantager har der tidligere været eksempler på forkert kontering eller brug af Fairtrade-midlerne. Dette er blevet påtalt gennem den løbende kontrol med plantagerne, og midlerne er kanaliseret tilbage til de rette formål.
Max Havelaar Danmark tager arbejdernes udsagn seriøst, og er allerede nu i gang med at undersøge om alle investeringer er foretaget på en korrekt måde og arbejder på at alle plantagearbejdere bliver bevidste om de forbedringer, der er foretaget og bliver bedre inkluderet i Fairtrade-ordningen.
Der er allerede afviklet undervisning i Fairtrade på mange af plantagerne, og dette arbejde skal styrkes.
– Kontrollen med plantagerne:
Arbejdere på plantagerne fortæller i interviews, at kontrollen med plantagerne ikke er god nok. Alle plantager, der er med i Fairtrade-ordningen, er underlagt kontrol af FLO-CERT, som er et uafhængigt kontrolorgan.
FLO-CERT kontrollerer plantagerne bl.a. gennem inspektionsbesøg og holder øje med, at plantagerne lever op til de standarder, der er i Fairtrade-systemet. Bl.a. må der ikke forekomme børnearbejde og minimumslønnen skal overholdes. De plantager, der har haft problemer, får opfølgende inspektionsbesøg.
Ved inspektionsbesøg interviewer en FLO-CERT auditør et fastsat antal arbejdere og medlemmer af plantagens ledelse med henblik på at indsamle information om plantagen. Interview gennemføres privat og individuelt for at minimere risikoen for pres. Ledelsen deltager ikke i interviews med arbejdere.
Auditørerne er trænet i interview-teknikker og er opmærksomme på, om arbejdere evt. giver svar, som er indøvede eller unaturlige. I videst muligt omfang har auditørerne kendskab til de lokale forhold. Inspektionerne, der ofte varer flere dage, er oftest anmeldte, alene fordi plantagerne skal finde en masse dokumentation frem i forvejen. Kontrolsystemet forbedres hele tiden, og nye kontrolværktøjer tages i brug.
FLO-CERT bliver også selv kontrolleret. Virksomheden blev ISO 65 akkrediteret i 2007. ISO 65 er den førende internationale norm for organisationer, der gennemfører produktcertificeringer.
I udsendelsen fortæller et par arbejdere fra en plantage, at de bliver sendt væk, når der er kontrolbesøg. Dette tager Max Havelaar Danmark meget alvorligt, og har derfor været i kontakt med såvel plantagen som FLO-CERT, der undersøger dette. Såfremt der har været systematiske forsøg på at omgå kontrolsystemet, vil dette få konsekvenser for plantagen.
Max Havelaar Danmark vil over for de øvrige dele af den internationale Fairtrade-organisation, FLO, og FLO-CERT foreslå, at der fremover udføres flere uanmeldte inspektionsbesøg.
– Demokrati i fællesrådene på plantagerne:
De midler, som kommer fra hvert køb af Fairtrade-mærket te, skal fordeles af arbejderne, som sammen med en repræsentant fra ledelsen for plantagen sidder i et fællesråd, et såkaldt Joint Body.
I udsendelsen rejser arbejdere kritik af, at disse fællesråd ikke fungerer fuldt ud demokratisk. Fairtrade er gennem kontrolbesøg klar over, at der har været problemer med at få de demokratiske organer til at fungere helt uden problemer på en række plantager. Der er på mange måder tale om et demokrati i sin vorden.
Men både gennem kontrol og støtte til de enkelte fællesråd står det også klart, at det går fremad med at få fællesrådene til at fungere demokratisk. Hvor der før ikke var styr på vedtægter, er der nu kommet det, for at nævne et eksempel. Der har for nyligt været holdt undervisning og støtte på en del af plantagerne, og på de kommende kontrolbesøg vil det også blive undersøgt.
Fairtrade er allerede bevidst om, at demokratiet på plantagerne ikke er uden problemer. Derfor er der gennem kontrol og støtte rettet op på en række forhold på plantagerne gennem de seneste år. I udsendelsen medvirker et medlem af fællesrådet fra en plantage, der udtaler sig kritisk om demokratiet på netop den plantage.
Dette finder Max Havelaar Danmark meget alvorligt, og den internationale Fairtrade-organisation, FLO, samt kontrolorganet FLO-CERT vil nu undersøge dette. Ved det kommende kontrolbesøg vil der også være særligt fokus på dette. I sidste ende kan en plantage blive suspenderet eller helt smidt ud af Fairtrade-ordningen, hvis demokratiet i fællesrådet ikke kommer til at fungere.
– Forholdene for arbejderne:
Det er plantagen og de lokale myndigheder, der har det overordnede ansvar for arbejdernes bolig- og arbejdsforhold. Fairtrade holder øje med, om de nationale minimumslønninger bliver overholdt og påtaler dårlige forhold over for plantagerne.
Plantagerne kan få anmærkninger og i sidste ende blive smidt ud, hvis de ikke arbejder med at rette op på kritisable forhold. Det gælder f.eks. omgangen med sprøjtegifte. 4 ud af de 5 Fairtrade-certificerede plantager, som udsendelsen
beskæftiger sig med, er økologiske, og der forekommer således ikke sprøjtemidler. Og al Fairtrade-mærket te på de danske butikshylder fra Sri Lanka og Indien er økologisk.
Fra Fairtrades inspektionsbesøg er der viden om, at det på en plantage har været svært at få de ansatte til altid at benytte det sikkerhedsudstyr, som Fairtrade har været med til at sørge for er til stede på plantagen. Derfor foretages der løbende uddannelse af de ansatte, ligesom ledelsen holdes i ørerne i forhold til at få helt styr på dette.
De problemer, som udsendelsen påpeger, er allerede for størstedelen opfanget af kontrolsystemet og i gang med at blive løst. Nogle af tingene tager tid og kræver såvel kontrol af plantagerne og støtte til arbejderne. Får plantagerne ikke rettet op på forholdene vil det få konsekvenser. I sidste ende kan de blive suspenderet eller smidt ud af Fairtrade-ordningen.
I forbindelse med udsendelsen er det kommet Max Havelaar Danmark til kendskab, at arbejdere på en plantage føler, at deres ytringsfrihed er blevet truet af ledelsen i forbindelse med besøget af den danske journalist.
Dette er FLO-CERT omgående blevet underrettet om og i gang med at undersøge. Såfremt det er tilfældet, finder Max Havelaar Danmark dette helt uacceptabelt, og det vil få konsekvenser i forhold til plantagen.
– Kommunikationen til danske forbrugere
I udsendelsen rejses der kritik af Max Havelaar Danmarks kommunikation til de danske forbrugere. Især er der fokus på den tekst på te-pakker, hjemmeside og magasinet FairNok, der forklarer om, hvad køb af Fairtrade-mærkede produkter rent faktisk nytter.
I november 2007 indførte Fairtrade en ny standardtekst, der lyder: “Fairtrade/Max Havelaar-mærket er din uafhængige garanti for at dette produkt er certificeret efter internationale Fairtrade standarder. Dit køb er med til at forbedre arbejds- og levevilkårene for nogle af verdens fattigste mennesker, samt at fremme miljøbeskyttelse.”
Denne tekst afspejler bedre end de tidligere tekster, at Fairtrade er en proces, at forbedringerne sker skridt for skridt, og at alle problemer på f.eks. te-plantager ikke er løst med det samme. Max Havelaar Danmark ønsker over for de danske forbrugere at signalere at de forbedringer, der finder sted, sker gradvist, og at Fairtrade kun kan løse dele af de problemer, der er på plantagerne i den fattigste del af verden.
Gennem 2008 er denne tekst blevet indført i Max Havelaar Danmarks samlede kommunikation – fra te-pakker, over hjemmeside til magasinet FairNok. Teksten er således indført gradvist, og TV-udsendelsen vil vise eksempler fra 2008 på tekster, der endnu ikke er skiftet ud. Disse tekster er nu tilrettet i Max Havelaar Danmarks egen kommunikation.
På få te-pakker mangler teksten stadig at blive skiftet. Dette arbejde er allerede igangsat. Max Havelaar Danmark erkender, at det har taget et stykke tid at få tilrettet kommunikationen.
Fremover lægger Max Havelaar Danmark desuden et ekstra stykke arbejde i bedre at kommunikere nogle af de mange dilemmaer og nuancer, der er forbundet med Fairtrade.
Om Max Havelaar Danmarks tur til Sri Lanka i september
Ansatte fra Max Havelaar Danmark og den svenske søsterorganisation besøgte te-plantager i Sri Lanka i september. Besøget kom i stand, fordi Max Havelaar Danmark var blevet bekendt med, at en kommende dokumentar ville beskæftige sig med te-produktion, herunder Fairtrade-mærket te.
Målet med besøget var at få et opdateret billede af forholdene på plantagen og at tale med både ledelsen på stederne og arbejdere. Besøget var ikke en erstatning for den løbende uafhængige kontrol af plantagerne men et supplement. Målet var også at få inputs til det videre arbejde med at forbedre Fairtrade-systemet.
