Dokumentar om WWF i Koraltrekanten

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

WWF Verdensnaturfonden har siden 2006 arbejdet på at redde verdens rigeste og smukkeste havområde, Koraltrekanten, som bl.a. dækker de tropiske vande omkring Borneo og det indonesiske ørige.

Torsdag den 19. februar kl. 20 sender DR 1 dokumentaren “Naturen kalder”, der følger WWF Verdensnaturfondens medarbejder Lene Topp og hendes mand Claus Topps arbejde for at beskytte livet i farvandene omkring Borneo.

“Naturen kalder” byder på smukke naturbilleder, hvor man kommer helt tæt på et af Jordens mest unikke, men også sårbare naturområder.

Samtidig giver dokumentaren et indblik i, hvordan WWF som miljøorganisation arbejder ude i verden med at inddrage lokale og myndigheder for at skabe bæredygtige løsninger for samfund og natur i truede områder.

Artsrigdommene i Koraltrekanten er i dag truet, bl.a. af overfiskeri og illegale fangstmetoder såsom primitive bomber, som fiskerne ofte bruger. Fiskemetoden efterlader de farvestrålende koralrev som øde kirkegårde på bunden af havet.

Se med, når Lene Topp arbejder sammen med lokale partnere og kystbefolkningen for at beskytte Koraltrekantens udsatte koralrev, fisk, djævlerokker, hajer og havskildpadder.

Yderligere oplysninger hos kommunikationsmedarbejder Karoline Rahbek på tlf.
35 24 78 51 og e-mail [email protected]