Donorkonference skal skaffe milliarder til Syriens ofre

syriske_flygtninge_i_libanon_2012_freedom_house
Syriske flygtninge i en teltlejr i Libanon (arkivfoto)
Foto: (CC BY 2.0)
Forfatter billede

Millioner af mennesker, der enten befinder sig i eller er på flugt fra Syriens krigshelvede, har akut brug for hjælp. Torsdag vil det vise sig, om det kan lykkes at rejse et beløb svarende til 63 milliarder kroner til at hjælpe dem.

Nogle af de emner, som konferencens deltager skal drøfte, er den humanitære indsats, uddannelse, økonomiske muligheder og arbejde, samt hvordan hvordan civilbefolkningen i Syrien kan beskyttes bedre.

Målene for konferencen er:

  • At finde finansiering til at imødekomme både akutte og mere langsigtede behov for hjælp til krigsofrene.
  • At tilbyde adgang til uddannelse til alle flygtninge og børn i andre lande inden udgangen af skoleåret 2016-2017.
  • At skabe jobtilbud til flygtninge i Syriens nabolande.
  • At øge det internationale pres på parterne i Syrien for at stoppe overgreb og ødelæggelser og respektere humanitær lovgivning.
  • At give syrere i Syrien adgang til mere sikre sundhedsydelser og uddannelsesmuligheder samt yde støtte til de mest sårbare, særligt piger og kvinder.
  • At nå til enighed om, hvordan det internationale samfund an arbejde sammen om at skabe et mere stabilt Syrien.

Allerede onsdag løber både en NGO konference og et erhvervsmøde af stablen. Disse to møder vil bidrage med input til torsdagens konference.

Læs mere via dette link, hvor du også kan finde livestreaming af donorkonferencen torsdag