Den afghansk-fødte forfatter og læge, Khaled Hosseini, Californien, fylder 50 onsdag d. 4. marts 2015.
Fødselaren er kaldt “Afghanistans stemme”, selv om han har opholdt sig langt det meste afsit liv uden for sit plagede centralasiatiske hjemlands grænser.
De tre romaner, som den populære forfatter har udgivet til dato, relaterer sig nemlig alle på hver sin måde til fødelandet.
I 2003 udkom hans imponerende og storsælgende debutroman “Drageløberen”, som senere er filmatiseret.
Handlingen udspiller sig på baggrund af voldsomme hændelser, fra omstyrtelsen af det afghanske monarki over den sovjetiske invasion til Talebans øgede kontrol med landet.
Se meget mere om romanen og filmen på
http://www.forfatterweb.dk/oversigt/zhosseini00/zhosseini03
“Under en strålende sol” fra 2007 udspiller sig også i Afghanistan. Det samme gælder “Og bjergene gav genlyd” fra 2013, hvor temaet er to adskilte søskendes søgen efter hinanden.
Khaled Hosseinis far arbejdede for det afghanske udenrigsministerium. Fra 1970 til 73 boede familien i Irans hovedstad, Teheran, og i 1976, tre år før Sovjetunionen invaderede Afghanistan, rejste familien til Paris, hvor faderen havde fået en stilling ved den afghanske ambassade.
Invasionen betød at faderen, moderen og de fem børn søgte og fik asyl i USA. Her slog de sig ned til Californien, hvor Khaled Hosseini uddannede sig til læge og arbejdede i den funktion i over 10 år.
I dag er han goodwill-ambassadør for FNs Flygtningehøjkommissariat (UNHCR) og støtter sit hjemland økonomisk gennem “The Khaled Hosseini Foundation”.
Han bor i det nordlige Californien med sin kone og to børn.
Se også http://khaledhosseini.com