DTU flytter afdeling til FN-byen

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Laurits Holdt

UNEP Risø Centre, der er en del af Danmarks Tekniske Universitet, DTU, er flyttet til FN-byen i København. Centret er et samarbejde mellem FNs miljøprogram, UNEP, Udenrigsministeriet og forskningscentret Risø, der i dag er en del af DTU.

Den danske regering har gennem en årrække støttet udbygningen af FNs tilstedeværelse i København, og FN-byen i Nordhavn på Østerbro, der åbnede i 2013, har nu over 1000 ansatte fra otte FN-organisationer. UNEP Risø Centeret, der er en del af DTU Management Engineering, er også blevet inviteret til at flytte ind i den nye bygning, og de 60 medarbejdere forlod Risø Campus i starten af april.

UNEP Risø Centeret blev etableret i 1990 som et samarbejde mellem FNs miljøprogram (UNEP), Udenrigsministeriet og Forskningscenter Risø. Centeret støtter UNEP med forskning og rådgivning inden for energi, klima og bæredygtig udvikling, hvor det seneste initiativ er et nyt program for energieffektivisering.

Centeret er i hastig udvikling og har nu ca. 60 ansatte repræsenterende 15-20 forskellige nationaliteter.

”Vi ser virkelig frem til flytningen og de deraf følgende muligheder for at etablere yderligere samarbejder mellem DTU og FN systemet,” siger centerleder John M. Christensen.

Læs mere om UNEP Risø Centre: http://www.uneprisoe.org/