Duel om u-landsoplysning

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

Duel om u-landsoplysning

Interview med udviklingsminister Ulla Tørnæs (V) og generalsekretær i Mellemfolkeligt Samvirke, Lars Udsholt, i Information fredag

U-landsoplysning er en samfundsopgave

Det siger Lars Udsholt, generalsekretær i MS i interviewet i Information den 16. september 2005

– Det er en opgave og et ansvar for det danske samfund at sikre, at danske medborgere har udsyn og indsigt i forhold, der måske ikke er lige uden for vores dørtærskel, men som spiller en rolle i vores liv og er afgørende for, at vi som danskere og som samfund kan begå os i en verden, der er karakteriseret af en voldsom globalisering.

– Hvis man ikke på forskellig vis bliver konfronteret med de ofte komplekse og svære problemstillinger, der præger udviklingen også langt fra Danmark, har man ingen chance for at leve op til sit ansvar og desuden udnytte de muligheder, globaliseringen giver.

– Det danske samfund har brug for, at unge mennesker forstår, hvad der foregår i den globale verden. Og den forståelse opnår de ikke kun ved at lytte til journalisten, der rapporterer fra FN-forhandlingerne i New York eller fra Bruxelles om EUs udvidelse.

– Det er et spørgsmål om at komme længere ud – dér hvor globaliseringen raser. Hvis vi ikke kan lave u-landsoplysning om syerskens forhold i Bangladesh, eller om den måde, der bliver produceret legetøj på i Kina, jamen så kan man heller ikke gå ind og diskutere f.eks. virksomheders sociale ansvar.

– Det handler også om at bringe spørgsmålene op herhjemme, så danskerne kan se, at der kommer noget ud af udviklingsbistanden, og vi kan påvirke politikerne ved at forklare konsekvenserne af de forskellige problemer«.

Oplysningen er ikke god nok

Udviklingsminister Ulla Tørnæs er modparten i duellen. Hendes argumenter for at fjerne offentlige midler til u-landsoplysning er følgende:

– Oplysningen er ikke god nok, målrettet nok, f.eks. om 2015- målene. Der er behov for nytænkning, når vi ser på den måde bevillingen hidtil har været brugt på. Det jeg ønsker er at der fremover bliver taget kritisk stilling til, hvordan oplysningen bliver tilrettelagt, fordi det bliver en opgave for den enkelte ngo at tilrettelægge, hvordan man ønsker at bruge midler på oplysning.

– Vi ved heller ikke om der er en sammenhæng mellem udbud og efterspørgsel. Materialerne er blevet lavet, men vi ved ikke, om de er efterspurgt. Det vil vi nu få en bedre indikation af f.eks. i forhold til skolematerialer.

– Jeg er ikke ude efter at nedsætte kvaliteten. Men der er behov for en målretning af oplysningen. Der er nogle områder, der ikke er blevet dækket godt nok.

Kilde: www.ms.dk