Af Adwan Mohamad (DUF)
Unge spiller en afgørende rolle i de politiske omvæltninger i Egypten. Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF) igangsætter nu et initiativ, som skal styrke de unge i den politiske kamp for demokratiske reformer i landet.
Det drejer sig om et tværpolitisk netværk for unge politikere i Danmark og Egypten. Det skete på en workshop i Egypten 16.-17. marts, hvor DUF i tæt samarbejde med Dansk Institut for Flerpartisamarbejde (DIPD) var vært for den første ud af flere læringsaktiviteter i netværket i det kommende år.
Netværket er et tværpolitisk forum, hvor partierne kan udveksle erfaringer om, hvordan man organiserer sig som parti og arbejder for at styrke unges indflydelse i samfundsmæssige og politiske beslutningsprocesser.
Projektet spiller ind i de aktuelle forandringer i Egypten, der har stået på, siden de folkelige opstande brød ud på Tahrir-pladsen i Cairo i 2011.
Efter Hosni Mubarak, der var præsident i 30 år, blev afsat, har fokus været på at gennemføre demokratiske reformer. Det kræver en grundlæggende omstrukturering af det egyptiske samfund, bl.a. at etablere stærke politiske partier, som kan omsætte folkets krav til politiske initiativer.
Politik på tværs af landegrænser
Læs videre på
http://duf.dk/index.php?id=258&tx_ttnews%5Btt_news%5D=2051&cHash=d089101721efe22b544141ee54228a88