DUF og arven fra Hal Koch

hal_koch
Hal Koch blev en af bannerførerne for den statslige danske udviklingsbistand.
Foto: DUF.
Laurits Holdt

18. januar 2016

Jørgen Harboe

Jørgen Harboe (født 1943) har over 40 år på bagen som udviklingsjournalist og forfatter med særlig fokus på Sydasien.

Han har også haft fingrene nede i det praktiske udviklingsarbejde som projektkoordinator i Bangladesh, menneskerets-monitor i Rwanda og våbenhvile-observatør i Sri Lanka.

Desuden har han deltaget i solidaritetsarbejde omkring Den Tredje Verden i Danmark og været med til at starte både de danske udviklingsjournalisters forening, Nairobiklubben og Timbuktufonden, der støtter journalistik og oplysningsarbejde om udvikling og globalisering.

Læs flere blogindlæg fra Jørgen Harboe

Den ændring falder naturligt nok en anden paraplyorganisation, Frivilligrådet, for brystet. De frivillige tæller bl.a. Ungdommens Røde Kors og Red Barnets ungdomsorganisation i Danmark.

Går man dybere ind i Altingets artikel viser det sig, at DUF’s formand, Kasper Sand Kjær, begrunder ændringen med anbefalinger fra en arbejdsgruppe, der bl.a. har vurderet DUF’s historiske grundlag.

Læs mere om sagen her: Strid mellem ungdomspolitikere og u-landsforeninger i DUF (17.01.2016)

”Det handler ikke om, at jeg og resten af DUF synes, at socialt arbejde ikke er vigtigt og skal anerkendes. Men et stort flertal i vores styrelse og arbejdsgruppen har sagt: Noget af deres arbejde falder uden for kernefortællingen om, hvad DUF er sat i verden for at støtte,” siger han.

Det er en interessant begrundelse!

Hal Koch

Den centrale person i DUF’s tilblivelse var kirkehistorikeren og socialdemokraten Hal Koch, der blev formand for DUF, som dengang hed Dansk Ungdomssamvirke.

Dansk Ungdomssamvirke blev skabt under den tyske besættelse, og Hal Kochs mål var at tilbyde den danske ungdom et demokratisk alternativ til fascismen og nazismen, der truede med at opsluge Europa.

Derfor fokuserede Hal Koch især på de politiske ungdomsorganisationer, f.eks. på det konservative KU, der dengang havde forkærlighed for at gå strækmarch gennem byerne i uniform med skråremme og lange støvler.

Hal Koch var mindre optaget af frivillige ungdomsorganisationer som f.eks. KFUM og –K, der nægtede at engagere sig politisk.

Så i den snævre sammenhæng omkring DUF’s tilblivelse er organisationens nuværende formand på fast grund. DUF’s tilblivelse handlede om at redde de politiske partiers ungdomsorganisationer frelst i land på demokratiets skrøbelige præmisser.

Det hører dog med til historien, at Hal Koch senere i sit liv blev en af bannerførerne for den statslige danske udviklingsbistand.

Med sin pamflet ’Fremtiden Formes’ og med talrige foredrag over hele landet tog han initiativ til at give udviklingsbistanden en folkelig forankring.

Og på Krogerup Højskole, som Hal Koch var med til at lede og grundlægge, gjorde han en solid indsats for at engagere unge danskere i internationalt arbejde for demokratiets globale udbredelse og for at knæsætte de humanitære principper på verdensplan.

For snævert

Set i en større sammenhæng er det derfor for snævert, hvis DUF forsøger at tage Hal Koch til indtægt for en synspunkt, der går ud på, at de politiske partiers ungdomsorganisationer er tættere ved DUF’s ideologiske fundament end de ungdomsorganisationer, der knytter sig til det internationale humanitære bistandsarbejde.

Verden udviklede sig i Hal Kochs levetid og hans eget syn på politisk ungdomsarbejde udviklede sig også.

I nutidens Danmark er holdningen til internationalt humanitært og demokratisk arbejde et politisk stridspunkt. Den side af ungdomskulturen i Danmark er derfor i dag mindst lige så relevant som partiernes ungdomsorganisationer, hvis DUF ønsker at forvalte hele arven efter Hal Koch i hele dens udstrækning.