Dynamitfiskeri, forsuring og klimaændringer truer korallerne

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Verden over kæmper de sårbare og smukke koralrev for at tilpasse sig et havmiljø, hvor oceanerne bliver varmere og mere sure (syreholdige), forklarer den danske havbiolog Sofie Clauson-Kaas. Hun har arbejdet med at genskabe koralrev ved Seychellerne, skriver DR online søndag.

Når indholdet af CO2 i atmosfæren stiger, optager havet en stor del af gassen og når CO2 kommer ned i vandet, får man bl.a. dannet kulsyre, og det gør, at pH falder. Når det sker, bliver der mindre tilgængeligt karbonat, som er vigtigt for, at korallerne kan danne deres kalkskeletter, siger Sofie Clauson-Kaas.

“Så det er et ret godt incitament til at reducere udledningen af CO2, hvis man vil have håb om, at vi stadig har koralrev om 30-50 år”, pointerer hun.

Sofie Clauson-Kaas peger på, at dét er er perspektivet, for rundt om i troperne kan man opleve, at koraller blegner.

“Koraller lever indenfor en temperatur-grænse på 18 til 29-30 grader, fortæller Sofie Clauson-Kaas. Hvis hav-temperaturen kommer over 30 grader i mere end 10 uger, betyder det, at en lille vigtig alge dør.

“Når den dør, mister korallen først og fremmest sin farve, så den bliver helt hvid og afbleget”, siger havbiologen.

Også lokale forandringer truer. Overfiskeri betyder, at der vil vokse tang op, som normalt ville blive spist af fisk. Korallerne er afhængige af sollys, så hvis tangen vokser op og overskygger korallerne, vil de dø.

“Især i Sydøstasien har man brugt dynamitfiskeri, hvor man kaster en stang dynamit ud, som sender en trykbølge gennem vandet, fortæller Sofie Clauson-Kaas. Så ender man med at have en havbund, der ligger øde hen, siger hun.

“Kampen er ikke tabt endnu. Koraller kan godt tilpasse sig, men det går langsomt og er en proces, de i hvert fald ikke klarer, hvis de også skal kæmpe med alle mulige andre trusler”.

Clauson-Kaas mener, at man først og fremmest kan hjælpe korallerne ved at lave beskyttede områder, hvor man sørger for, at korallerne får fred.

“Det vil da være en skam, hvis vi om 50 år ikke havde nogen koralrev,” pointerer hun.

Man kan høre mere om koraller og Sofie Clauson-Kaas’ arbejde i Natursyn – gå til http://www.dr.dk/p1/natursyn/natursyn-koraller-i-kikkerten