Fødselaren nåede gennem 44 års virke i Udenrigsministeriet /Danida især at sætte sit præg på oplysningen om og opfattelsen af u-landene herhjemme og præsentationen af dansk kultur i udlandet.
Søren Dyssegaard blev færdiguddannet som journalist hos Gunhild Bork på Lolland-Falsters Folketidende for godt 60 år siden – et inspirerende og spændende elevsted – og kom efter et par år på Frederiksborg Amtsavis så den 1. maj 1961 til Udenrigsministeriets dav. Presse- og informationsafdeling.
Det var her hans livsbane skulle ligge, og her han fra 1984 til 2000 især kom til at beskæftige sig med Danmarks forhold til Den 3. Verden og vor u-landsbistand. Det var afgørende år for dansk bistand, som endte med at Danmark erobrede den gule førertrøje som verdensmester i u-landshjælp (det var som bekendt før VK-regeringen kom til i 2001.
Som informationschef i Danida fra den 1. januar 1984 og som netop hjemkommet presseråd fra Washington havde han den åbne amerikanske pressetradition med i bagagen, akkurat som Danidas senere chef, Ole Lønsmann Poulsen, også havde det efter sine år i Verdensbanken.
En tilgangsvinkel, som i forvejen lå Dyssegaard nær. Han var således aktiv medspiller og garant, da Kristeligt Dagblads dav. tillæg “Danmark og Den 3. Verden” i adskillige år fast kunne bringe beslutningsreferater om store (ofte hundredvis af millioner) såvel som små bevillinger, der passerede den dav. U-landsstyrelses bord.
Igen flere år i USA
Dyssegaard moderniserede og åbnede Danidas informationsvirksomhed og kunne derfor med sindsro overdrage roret til sin energiske efterfølger, journalist Lis Garval, da han i oktober 1991 fik bevilget tjenestefrihed af ministeriet for at overtage det store job som informationsdirektør i FNs Udviklingsprogram (UNDP) i sit elskede New York.
Han arbejdede her specielt med den internationale medielancering af UNDPs årlige Human Development Report, der bl.a. rangordner livskvaliteten i verdens lande, ligesom han tog initiativ til at oprette et særligt nordisk informationskontor for UNDP i København.
Efter fire år i UNDP kom han tilbage til Asiatisk Plads i København med den hovedopgave at sammenlægge Danidas informationskontor og presse- og kulturafdelingen til en ministeriel enhedsindsats i form af et nyt informationssekretariat, hvor han blev sekretariatschef.
Han første store opgave efter tilbagekomsten i efteråret 1994 blev (sammen med for længst afdøde legendariske Kika Mølgaard) at stå for informationsindsatsen op til og under Det store Sociale Topmøde i København i marts 1995.
Det er det formentlig største topmøde, der nogensindde har fundet sted i Danmark udover klimakonferencen i december 2009.
Et af de mange tiltag var usædvanligt. Danidas tidsskrift “Udvikling” udkom med et særnummer på engelsk, hvor alle fem nordiske lande præsenterede deres bistand for den ganske verden. Den danske andel af pengene – og det var de fleste – havde Dyssegaard sørget for at skaffe.
Særnummeret blev en solid succes og indlagt i alle de tusinder af delegeredes konferencetasker.
Glad for kongehuset
Efter topmødet i 1995 var det nok mere de øvrige informationsaktiviteter og i mindre grad u-landene, der optog Dyssegaard, især kongehuset. Dyssegaard kunne så i september 2000 afslutte karrieren med fem begivenhedsrige år i London, før han gik på velfortjent pension i 2005.
Dyssegaard og hans efterfølger som bestyrer af informationsområdet i Udenrigsministeriet, (nu afdøde) Lisbet Rubinstein, var de sidste journalister på posten. Begge var kendt i medieverdenen og i relevante dele af offentligheden.
Det åbnede mange døre, når ministeriets budskaber skulle ud.
Det er formentlig ikke nær så mange, der i dag ved, hvem der er chef for informationsvirksomheden. Se Globalnyts omtale af hende på
https://globalnyt.dk/content/ny-informationschef-i-udenrigsministeriet
Søren Dyssegaard mistede sin kone i 2016 – se https://globalnyt.dk/content/birgit-dyssegaard-er-doed
