Menneskeliv og miljø ødelægges stadig 20 år efter giftkatastrofen på Bhopal fabrikken i Indien. Det forurenede miljø har fortsat alvorlig indflydelse på den lokale befolknings basale menneskerettigheder.
En ny rapport fra Amnesty International peger på, at firmaer og regeringer unddrager sig deres ansvar, skriver organisationen i en pressemeddelelse mandag.
– En generation senere venter de overlevende stadig på kompensation og den nødvendige medicinske hjælp, siger Benedict Southwoth, kampagneleder i Amnesty International og lægger til:
– UCC – og DOW, som gik sammen med UCC i 2001 – har stadig ikke renset området eller stoppet den forurening, som begyndte, da fabrikken åbnede i 1970erne. Det betyder, at lokalbefolkningen fortsat bliver syge af at drikke forurenet vand.
Virkningerne af forureningen ses på nyankomne til Bhopal, som ikke var udsat for det oprindelige giftudslip. Shehesta Kureishi, på 35, flyttede til området efter sit bryllup for 12 år siden. Til Amnesty International fortalte hun: – For to et halvt år siden stoppede jeg fuldstændig med at menstruere.
Hun fik ligeledes smerter i den nederste del af ryggen og i lysken. Hendes syv år gamle søn Ateeb klagede ligeledes over smerter i sine led. Begge havde de drukket
forurenet vand.
Selv i dag kender man ikke den fulde helbredsmæssige betydning af forureningen. Den indiske regering må forebygge yderligere skader på folks helbred ved at sikre, at DOW renser områder og udbetaler fuld kompensation til ofrene samt foretager en fyldestgørende vurdering af indvirkningen på sundheden og miljøet.
Overraskende nok er ingen holdt ansvarlige for giftudslippet og dets forfærdende konsekvenser – over 20.000 er døde, og 100.000 lever med kroniske sygdomme. Både DOW og UCC afviser noget juridisk ansvar, og UCC nægter at møde op ved en indisk domstol.
UCC har prøvet at lægge ansvaret over på Union Carbide India Ltd. (UCIL) ved at hævde, at man ikke havde kontrol med sit indiske datterselskab. I realiteten ejer UCC 50,9% af UCIL, har fastholdt en stor kontrol over det og havde mulighed for at forebygge katastrofen.
– UCC var ansvarlig for en lang række fejl i perioden op til giftudslippet. Bhopal-sagen viser, hvordan nogle firmaer kan unddrage sig deres ansvar for menneskerettighederne, siger Southwork og uddyber:
– Virksomhederne har et stort behov for globale retningslinjer. FNs normer for virksomheder er et vigtigt skridt i denne retning. Men for at fastholde virksomhedernes ansvar og forebygge katastrofer som denne, er det bydende nødvendigt at håndhæve standarder, som garanterer erstatning til ofrene.
Rapporten forklarer, hvordan UCC opbevarede yderst farlige kemikalier i stort omfang; ikke havde nogen planer til at advare beboerne i tilfælde af uheld; ignorerede advarsler om muligheden for kemiske reaktioner i lighed med det, som skabte lækagen, og tilbageholdt kritik af den medicinske behandling af ofrene.
De indiske myndigheder svigtede m.h.t. at beskytte borgerne tilstrækkeligt både før og efter katastrofen. Embedsmænd var klar, over at virksomheden anvendte farligt materiale, men Amnesty International har ikke været i stand til at finde beviser på, at de statslige myndigheder tog nogen skridt til at viderebringe informationer om risikoen til det lokale samfund.
Uden at have talt med ofrene har den indiske regering accepteret en yderst moderat
finansiel aftale med UCC og fjernet det juridiske ansvar fra virksomheden, hedder det.
Yderligere oplysninger hos pressechef Stig Nielsen, Amnesty International, tlf. 33 45 65 65
