Efter Amnesty-rapport: Afrika præges fortsat af selvtægt og kort proces med misdædere

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

Af Martin Lassen-Vernal
informationsmedarbejder i Institut for Menneskerettigheder (IMR)

De afrikanske lande syd for Sahara er stort set holdt op med at henrette deres borgere. Mens der blev henrettet næsten 2.400 mennesker verden over i 2008, var blot 2 af henrettelserne fra Afrika, nemlig Botswana og Sudan.

Det skriver Kristeligt Dagblad (25/3).

Oplysningerne bygger på en Amnesty-rapport, der netop er offentliggjort. Ifølge rapporten bliver der stadig afsagt flere hundrede dødsdomme hvert år i de afrikanske lande, men kun meget få steder, bliver de ført ud i livet.

Og den Afrikanske Kommission for Menneskerettigheder vedtog i slutningen af november 2008 en resolution, der opfordrer de 53 afrikanske regeringer til at indføre et foreløbigt stop for dødsstraf, skriver avisen.

Pøblens justits

De nye tal vækker glæde hos Institut for Menneskerettigheder (IMR), der i mange år har arbejdet med menneskerettigheder i Afrika.

– Det er meget glædeligt. Visse lande som f.eks. Tanzania har stadig dødsstraf, men tanzanianerne praktiserer den stort set ikke og er da også under pres for at afskaffe den, siger Henrik Nielsen, der er udreder i IMRs forskningsafdeling.

Men tallene fra Amnesty-rapporten kan ikke stå alene, mener han. Der er således store problemer med såkaldt ”mob justice” (pøblens justits, red.) i flere afrikanske lande.

– “Mob justice”, hvor forbrydere bliver aflivet uden rettergang, er et markant dødsstrafproblem i Afrika, og det registreres ikke i de officielle statistikker. Det foregår mange steder, hvor man f.eks. pågriber en tyv på fersk gerning, og så bliver der gjort kort proces. Når der ikke er et funktionelt retsvæsen, tager folk loven i egen hånd. En måde at komme det til livs er at støtte etableringen af fungerende retssystemer, forklarer Henrik Nielsen.

Politiet henretter tilfældige

Fergus Kerrigan er souschef i IMRs afdeling for retssikkerhed og ligebehandling og ansvarlig for instituttets projekter i Afrika. Også han er glad for de nye tal fra Amnesty International. Men han mener ligesom Henrik Nielsen, at statistikken for de officielle henrettelser ikke viser hele billedet.

– Der foregår stadig voldsomt mange vilkårlige henrettelser i Afrika. En rapport fra 2007 fra Kenyas nationale menneskeretskommission fortæller, at op mod 500 arbitrære henrettelser fandt sted alene fra juni til oktober 2007. Henrettelser som det kenyanske politi angiveligt stod bag, siger Fergus Kerrigan til menneskeret.dk

Han henviser til en nylig rapport om Kenya fra FNs særlige ekspert i vilkårlige henrettelser, Philip Alston. Her kalder Alston henrettelserne for ”systematiske, udbredte og nøje planlagt”.

Problemerne strækker sig længere end til Kenya, understreger Fergus Kerrigan.

Han peger f.eks. på lande som Burkina Faso og Nigeria, hvor instituttet også har kendskab til problemer med vilkårlige henrettelser af civile. I Nigeria har bl.a. selvtægtsgrupper således stået for en del af mordene på civile.

Organisationer for svage

Problemerne med de mange vilkårlige henrettelser kan være svære at komme til livs. For selv om det er et velkendt fænomen i mange andre lande i Afrika, forklarer Fergus Kerrigan, er der ofte for få ressourcer til at efterforske sagerne.

Selv om Kenya altså kan producere kritiske rapporter om menneskeretssituationen i landet, er dette langt fra tilfældet i alle afrikanske stater:

– De kritiske NGOer mangler ofte ekspertise, adgang og ressourcer til at lave en ordentlig efterforskning af disse problemer, og det kan også være direkte farligt for dem at forsøge, anfører Fergus Kerrigan og uddyber:

– En national menneskerettighedsinstitution som Kenyas har som udgangspunkt et højere niveau af ressourcer og beskyttelse, når de foretager sig en sådan opgave, men også for dem er det ikke ufarligt, hverken på den politiske og institutionelle plan eller på det rent menneskelige. Mange steder er den rette kombination af mod, ressourcer og politisk opbakning til en national menneskerettighedsinstitution ikke til stede.

Derfor kan det ofte være svært at få et klart billede af, hvor slemt det egentlig står til, slutter han.

Yderligere oplysninger hos Martin Lassen-Vernal, presseansvarlig i IMR, tlf.
32 69 89 27, mobil 40 57 87 88 og e-mail [email protected]