Lørdagens præsidentvalg i det karrige land i udkanten af Sahara fik topkarakter af internationale observatører
Lars Zbinden Hansen
skriver fra Lomé
Det har ikke just været demokratiske valg, der har præget det fattige vestafrikanske land, Niger, siden uafhængigheden fra Frankrig i august 1960. 4 gange er en siddende præsident blevet væltet af militæret.
Men sidste gang, det skete: den 18. februar 2010, var kupmagerne ude med noget nyt for Niger. De var ude i et demokratisk ærinde, hvor målet helligede midlet – sagde de.
Kuppet gik ud på at få sat en stopper for den tidligere præsident, Mamadou Tandjas, plan om at gøre sig selv til præsident på livstid.
Tandja skulle i maj 2009 været gået af efter 2 perioder af 5 år – forfatningens maksimum – men det fik han vendt op og ned på ved at opløse parlamentet og ændre forfatningen via en folkeafstemning i oktober 2009, som de fleste iagttagere betegnede som fyldt med fup og svindel.
STJAL MED ARME OG BEN
Men inden han nåede at sætte sig alt for fast på evigheds-præsident-stolen, slog militæret til og fik ham smidt bag lås og slå. Der sidder han stadig og kan nu se frem til en tiltale om at have stjålet mindst 128 millioner dollars af statens penge i løbet af sine 10 år som præsident.
Verdenssamfundet var ellers ikke sen til at fordømme kuppet i februar sidste år – også Danmark og EU var ude og opfordre Niger til ”hurtigst muligt at vende tilbage til demokratiske tilstande”. Nigers befolkning, derimod, tiljublede militæret, og hovedstaden Niamey blev i dagene efter kuppet skueplads for en større folkefest.
De nye militære ledere ophævede Tandjas forfatning og nedsatte et midlertidigt ”regeringsråd”, og skrev samtidig forslag til en ny forfatning. Det blev sendt ud til folkeafstemning i oktober 2010 og godkendt.
Den hidtidige regel om, at præsidenten kun kan sidde 2 perioder à 5 år, blev igen grundlovssikret. Og ikke nok med det: militæret fik også med i forfatningen, at de selv – altså militæret – ikke må stille op til valg.
Militæret har hidtil holdt alle løfter – også løftet om at afholde valg. Den 8. januar i år blev lokalvalg afviklet, og senere på måneden, den 31. januar, kom så det lovede præsidentvalg, der mundede ud i en anden omvalgs-runde, som blev afviklet i lørdags, den 12. marts.
”GODT GENNEMFØRT”
Det blev Tandjas mangeårige rival, Mahamadou Issoufou, der med 58 procent af stemmerne løb af med sejren foran Tandjas tidligere protegé, Seïni Oumarou.
Lidt under halvdelen af de næsten 7 millioner stemmeberettigede deltog i valget, som forfatningsrådet forventes at godkende i løbet af de næste par uger.
Internationale valgobservatører betegnede valget som ”godt gennemført” og kunne rapportere, at de ikke havde fundet eksempler på valgsvindel nogen steder. Journalister i Niamey meldte om jubelscener, da resultatet blev offentliggjort.
Når den 59-årige mine-ingeniør Issoufou formelt overtager præsident-magten fra landets midlertidige leder, general Salou Djibo den 6. april, forventer mange, at en ny demokratisk æra indledes i Niger. Også Djibo selv, der har sagt, at ”vi sammen skal skabe et demokrati, der kan tjene som eksempel for Afrika”.
Der er nok at gå i gang med. Selv om Niger er potentielt rigt med både guld og olie og ikke mindst verdens tredje-største forekomst af uranium og på den konto massive investeringer fra bl.a. den franske kæmpe-koncern Areva, er indkomstfordelingen i landet helt skæv.
2/3 af indbyggerne lever på under en dollar (5,50 kr.) om dagen, og Niger er på FN’s indeks for menneskelig udvikling stadig verdens tredje-fattigste land. Ydermere hjemsøges landet med ubehagelig regelmæssighed af tørker, fødevarekriser og sultkatastrofer.
Politisk har Issoufou et påtrængende oprør i det nordlige Niger på halsen. Tuaregernes opstand ulmer hele tiden og er med jævne mellemrum eksploderet i regulære sammenstød med regeringsstyrkerne.
AL QAIDA OG MANGE FLYGTNINGE
Terror-netværket Al Qaida er på det seneste blevet mere aktiv i landet. Bortførelsen af 2 franskmænd fra en bar i Niamey i januar, fik NGO’erne i Niger til at skærpe deres sikkerhedsforanstaltninger.
De 2 franskmænd blev senere fundet dræbt, efter en mislykket fransk redningsaktion. I september 2010 stod Al Qaida også bag kidnapningen af 5 franskmænd, en togoleser og en madagasker.
På det seneste er migrationsstrømmen fra Afrika syd for Sahara mod Middelhavslandene oven i købet vendt, så Niger nu også har et flygtningeproblem. På grund af urolighederne i Nordafrika flygter folk over grænsen til Niger. FN anslår, at Niger de næste par uger vil modtage op mod 60.000 flygtninge bare fra Libyen.
Issoufou får altså nok at se til, men mange mener optimistisk, at det nye demokratiske udgangspunkt borger godt for fremtiden.
Der er dog også pessimister, der mener, at Issoufou næppe ændrer ret meget. En af dem er Jeremy Keenan fra University of London’s School of Oriental and African Studies.
Han bygger sin skepsis på, a Issoufou er lidt for meget en del af det gamle politiske establishment og dermed selv fedtet ind i landets udbredte nepotisme og korruption.
– Det er de samme personer, der går igen og igen i Niger. Selv Issoufou er en del af møblementet, siger Keenan til France 24.
———-
Journalist Lars Zbinden Hansen har indgående kendskab til vestafrikanske forhold og er p.t. bosat i Lomé i Togo.
