I 2030 kører hver eneste bil i Indien på elektricitet. Sådan lyder det ambitiøse mål som den indiske minister for kul, miner og vedvarende energi, Piyush Goyal, præsenterede ved en konference i Dehli i fredags. I forbindelse med sin præsentation udtalte Goyal således at: "We are going to introduce electric vehicles in a very big way. The idea is that by 2030, not a single petrol or diesel car should be sold in the country."
Adspurgt til, hvordan ministeren forestiller sig at dette ambitiøse mål skal indfries, sagde Goyal at han og hans ministerium regner med at den elektriske bilindustri har brug for regeringens hjælp i 2-3 år, og at industrien derefter vil blive drevet af efterspørgsel snarere end subsidier.
Stigende forurening
Dette udsagn kan således kædes sammen med de stigende problemer med luftforurening Indien har oplevet i takt med landets økonomiske vækst. Ifølge en rapport udarbejdet af Greenpeace tidligere i år, dør der nemlig op mod 2.3 millioner indere hvert år som følge af luftforurening.
Således mister Indien ifølge rapporten, der bærer titlen Airpocalypse, op mod 3% af BNP årligt pga. den høje luftforurening.
“India's pollution trends have been steadily increasing, with India overtaking China in number of deaths due to outdoor air pollution in 2015," lyder det bl.a. i rapporten, der også har fundet frem til at Dehli er den metropol, der er hårdest ramt når det kommer til luftkvaliteten.
Og det er netop her – i det store metropoler – at Goyal har tænkt sig at sætte ind først, når der skal indføres elektriske biler. Således at planen at sætte ind ved “larger consumer centres, where pollution is at an all-time high.”