Paintball med termisk maling, apps og dårligt internet. Få en idé, så verdens sidste skovelefanter i Centralafrika kan overleve. Det er tanken med “The Elephant Listening Project” (ELP), skriver DR online onsdag.
Der er også ved at være sidste udkald. En rapport fra ‘Wildlife Conservation Society’ konkluderede i marts i år, at 62 procent af Afrikas skovelefanter er forsvundet over de seneste ti år samtidig med at ulovligt krybskytteri breder sig til nye områder på grund af efterspørgslen på elfenben, ikke mindst i Asien.
Lederen af projektet, Peter Wrege, efterlyser personer, der kan opfinde smarte teknologiske løsninger, som kan hjælpe med at kortlægge elefanternes liv dybt inde i skovene.
Teknologi må kunne udnyttes
Peter Wrege fortæller på hjemmesiden O’Reilly Animals Project, at man faktisk ved så lidt om den art elefanter, at det er svært at gøre noget for dens overlevelse.
“Vi har desperat brug for at finde måder at udnytte de utrolige fremskridt inden for teknik og software, vi mennesker bruger i vores dagligdag, til at hjælpe dette fantastiske dyr med at overleve”, forklarer Peter Wrege ifølge DR online.
Den ukendte elefantart
Imodsætning til elefanterne, der lever på Afrikas savanner, er det svært at indhente præcise oplysninger om de truede elefanter, der lever i den tætte regnskov.
Man kan ikke observere dyrene fra luften, fordi skoven er for tæt. Man kan måske være heldig at støde på elefanterne bare et par gange om året, når de søger ud til en lysning i regnskoven for at møde andre elefanter – ofte om natten, eller slikke salt og mineraler.
Elefanterne er for store til at fange og det er livsfarligt at forsøge at nærme sig dem.
Så viden om bestanden er vigtig, og Peter Wrege mener, at teknologi kan løse problemet. Derfor efterlyser han folk til tre gadget-relaterede udfordringer.
Hvordan får vi big data ud af regnskoven?
Læs videre på
http://www.dr.dk/Nyheder/Viden/Naturvidenskab/2013/06/Opfindere_skal_hjaelpe_med_at_redde_skovelefanter.htm
Se også telegrammet
http://www.u-landsnyt.dk/nyhed/12-05-13/ny-elefantmassakre-i-centralafrika-verdensnaturfon