Af Marie Larsen
Et par dage efter at den egyptiske præsident Mohamed Mursi fremsatte et omdiskuteret dekret, som gav ham stærkt udvidede beføjelser, foretog han også ændringer i arbejdsmarkedslovgivningen gennem et andet dekret.
Ændringer, som rammer de egyptiske arbejdere og deres ret til at organisere sig.
Dekretet forlænger et historisk statsmonopol på at organisere Egyptens arbejdere, og efterlader de uafhængige fagforeninger, som opstod efter revolutionen i 2011, med dystre fremtidsudsigter.
Præsidentens andet dekret, nr. 97/2012, har ikke fået meget opmærksomhed uden for Egypten, men det er af stor betydning for de egyptiske fagforeninger.
Kritikere: Det drejer sig om kontrol
Kritikere anfører, at det understreger det Muslimske Broderskabs ønske om at kontrollere den statslige fagbevægelse.
I dekretet står, at kun den statslige fagbevægelse er juridisk anerkendt, at alle bestyrelsesmedlemmer over 60 år skal afskediges, samt at valget til en ny hovedbestyrelse ikke skal gennemføres nu som planlagt, men rykkes et halvt år.
I mellemtiden er det så op til arbejdsminister Ahmed al Azhari, som er fra det Muslimske Broderskab, at besætte de tomme poster i bestyrelsen.
Den statslige fagbevægelse har siden dav. præsident Gamal Abdel Nasser oprettede den i 1957 været kontrolleret af staten og fungeret som et vigtigt redskab i undertrykkelsen af alle former for arbejder-aktivisme og strejker.
Ifølge egyptisk lovgivning har den statslige fagforening monopol på at organisere alle arbejdere.
Umiddelbart efter revolutionen i det toneangivende mellemøstlige land i 2011 blev en ny lov om fagbevægelsen og fri organisationsret formuleret. Denne skulle sikre fuld frihed for såvel arbejdere som arbejdsgivere til at organisere sig.
På grund af politisk tumult og modvilje blev den dog aldrig vedtaget, og er altså nu overhalet af præsident Mursis – og dermed Broderskabets – lovændring.
Hovedparten af lederne i den statslige fagbevægelse er over 60 og vil derfor blive afskediget som følge af Mursis lovændring, og erstattet af repræsentanter udvalgt af den nye arbejdsminister Azhari selv, højest sandsynligt fra Broderskabets egne rækker.
Egyptens trængte uafhængige fagbevægelse
Et alternativ til statens fagbevægelse blev udråbt under revolutionen i januar 2011, nemlig egyptens sammenslutning af uafhængige fagforeninger, EFITU.
Denne har ifølge egne oplysninger omkring 200 uafhængige fagforeninger med sig, med tilsammen to millioner medlemmer. Organisationen har endnu ikke ret til at indgå overenskomster og ikke noget juridisk eksistensgrundlag.
Den uafhængige fagbevægelse har siden sin etablering kæmpet for overlevelse, både på grund af den lovmæssige status og fordi dens statslige modpart ETUF er en både økonomisk og organisatorisk stærkere sammenslutning.
Indskrænkede muligheder ..eller?
Med det nye dekret synes udsigten til pluralisme og uafhængighed indenfor fagbevægelsen tvivlsom.
Man kan spekulere i om de bestyrelsesmedlemmer fra den statslige fagbevægelse, som har kæmpet imod den uafhængige fagbevægelse men har større problemer med det Muslimske Broderskab, nu vil skabe en fælles front sammen med de uafhængige aktører indenfor fagbevægelsen imod Broderskabet.
Hvis de ser en fordel i at have et alternativ til en statslig fagbevægelse med Broderskabet i front, kan det muligvis skabe nye muligheder for den uafhængige fagbevægelse.
Den politiske situation i Egypten lige nu kalder på en omrokering af tidligere alliancer.
Hvor kampene tidligere har udspillet sig imellem Mubaraks støtter på den ene side og de revolutionære aktivister, som ønskede hans fald, på den anden, står de to fløje nu sammen ved Mursis palads og råber på hans og Broderskabets afgang.
Der er kommet en ny modstander, en fælles fjende.
Der meldes om nye strejker på vej, og hvis ikke Mursi træder forsigtigt, kan han fremprovokere en ny generalstrejke, som kan svække den politiske stabilitet yderligere, lyder det fra den uafhængige fagbevægelse.
Helt fra starten af år 2000 har de egyptiske arbejdere kæmpet for deres rettigheder og været med til at opbygge en protestkultur i Egypten.
De spillede en vigtig rolle under revolutionen for snart to år siden, da de med en omfattende strejkebevægelse lagde pres på Mubarak og krævede hans afgang.
Lige nu er fokus rettet mod den kommende afstemning omkring grundloven, men spørgsmålet om fagbevægelsen og arbejdsloven ulmer, og den uafhængige fagbevægelse forventes ikke at affinde sig med at blive fejet af banen.
Marie Larsen (27) læser til kandidat i Mellemøststudier ved Syddansk Universitet (Center for Mellemøststudier). Hun har boet i Egypten siden august 2011 og skriver nu på sit speciale om landets uafhængige fagbevægelse, der opstod under revolutionen som et alternativ til den statslige faglige sammenslutning.
