Den kroniske mangel på vand i Egypten har fået landets politiske ledere og landbrugsorganisationen til at rette blikket mod mere frugtbare landområder i afrikanske lande syd for Sahara, skriver netmediet Al-Monitor.
Der er planer om at sende egyptiske bønder til bl.a. Sudan og Den demokratiske republik Congo for at dyrke afgrøder til det egyptiske marked. Der er også kig på Mali, Niger og Zambia.
Det er ikke en ny idé. Siden 1980erne har der været mindre forsøg, men bliver der skruet gevaldigt op for volumen.
I Sudan anslås det at der er 200 milloner hektar landbrugsjord men kun omkring 45 millioner af dem bliver opdyrket i dag. Det skyldes bl.a. mangel på landbrugsteknologi og kapital, hvilket egypterne kan stille med.
Støtte fra Sudans præsident
Tanken støttes af Sudans præsident Omar al-Bashir, der i april reserverede en række landområder med tilstrækkelig adgang til vand til egypterne.
Fra sudanesisk side er håbet, at en overførsel af viden og teknologi kan være med til at gøre landet selvforsynende med fødevarer.
Ifølge Al-Monitor er der afsat områder på tilsammen en million hektar til landbrugsprojekterne i Sudan.
Den egyptiske minister for vandressourcer og kunstvanding Hossam el-Moghazy kalder projekterne for en integration mellem Egypten og nabolandene, der vil skabe større fødevarersikkerhed for befolkningerne.
Kritik: Skidt idé at bruge vand fra Nilen
Vandet til landbrugsområderne i Sudan skal komme fra Nilen og det møder kritik. En vandekspert fra universitetet i Alexandria, Haitham Awad, siger f.eks., at det ikke giver mening at dyrke afgrøder uden for landets grænser med vand, der alligevel ville flyde ind i Egypten.
Han bakkes op af en tidligere minister for vandressourcer og kunstvanding, Mohamed Nasreddin Allam, der mener, at en udbygning af landbrugsproduktionen i Sudan vil betyde, at der kommer mindre vand med Nilen til Egypten.
Den nuværende minister forsvarer dog projekterne og siger, at en del af dem er baseret på opsamling af regnvand
I DR Congo arbejder Egypten på et etablere en farm på 600 hektar i et område 70 kilometer nord for hovedstaden Kinshasa. Også her skal der være tale om et samarbejde, hvor afgrøderne deles mellem de to lande, skriver Al-Monitor.
Landgrabbing
At stater eller fødevarevirksomheder opkøber eller lejer store landområder i fattige afrikanske lande til landbrugsproduktion er udbredt.
I flere tilfælde har det medført problemer, fordi de uopdyrkede landområder det handlede om, viste sig ikke at være helt uopdyrkede alligevel og at småbønder på den måde blev jaget væk fra landbrugsjord, som de havde dyrket i årevis.
Landgrabbing kaldes fænomenet og det skyldes ofte, at mange fattige familier på landet ikke har papir på den jord, som de og deres forfædre har dyrket i mange år. Det gør det muligt for staten eller lokale ledere at sælge eller udleje jorden på trods af, at den faktisk danner livsgrundlag for andre mennesker.
