Af Camilla Wass
Dialog er bydende nødvendig i et polariseret Egypten, præget af mistro. Det mener kristne Amira og muslimske Aliaa, der begge arbejder på Kairo Universitet. De har netop været i Danmark for at deltage i et kursus med fokus på interreligiøs dialog.
Lyden af rullekufferter i pendulfart runger gennem loungen på hotellet midt i København. Præster, imamer og unge mennesker med vindblæst hår og overfrakkerne knappet godt op i halsen, defilerer forbi.
Med den interreligiøse dialog som pejlesnor har de i alt 32 unge fra Egypten, Libanon, Syrien og Danmark tilbragt 3 intense dage i Danmark som kursister på LIU, Leaders for interreligious Understanding, organiseret af Danmission.
”Dette kursus har været perfekt for mig,” fortæller egyptiske Amira Tawadros, der har slået sig ned i loungen.
Hun har, efter en lang dag med møder i København, lige nået at smide sin kuffert på hotelværelset, lægge en frisk makeup og skifte til en nystrøget, hvid skjorte inden turen om lidt går ind til Helligåndskirken, der i aften inviterer til stor dialoggudstjeneste.
Amira er koptisk kristen, bor i Kairo og er professor på Kairo Universitet ved fakultetet for økonomi og statskundskab. Hun har skrevet en phd. om interkulturel dialog og står for en række projekter i Kairo med fokus på dialog.
Sætter hinanden i bås
”I Egypten har vi hårdt brug for dialog, fordi vi i høj grad er begyndt at kategorisere hinanden. Hvis du forsvarer noget, militæret har gjort, bliver du kategoriseret som Sisi- tilhænger. Hvis du forsvarer noget, Det Muslimske Broderskab har gjort, så er du selv en Broderskabs-person. Og hvis du siger, du er imod begge dele, så er du en spion for udenlandske interesser. Alle egyptere ser på hinanden som landsforrædere, og det er et stort problem,” siger Amira Tawadros.
Hun fortæller, at hun selv gør meget for at undgå at blive sat i bås.
”Jeg takker Gud for, at ingen har kategoriseret mig indtil nu, men jeg gør mig også umage med at være clean og ikke sige noget for eller imod den ene eller den anden part, når jeg underviser på universitetet. Jeg møder kategoriseringen hver dag på gaden og i klasseværelset, hvor der ofte er sammenstød mellem de studerende,” fortæller Amira og fortsætter med en bekymret mine.
”Hvis folk bliver ved med at kategorisere hinanden i Egypten, så ender det med krig. Dialog er vejen ud af hævnens onde cirkel. Men jeg stiller mig selv det spørgsmål, om alle parter er klar til dialog?”
Civilsamfundet skal lede forandringerne
Amiras talestrøm bliver afbrudt, da en ung kvinde kommer hen og slutter sig til os med et imødekommende smil. Hun hedder Aliaa Wagdy, og hendes ansigt et omkranset af et blomstret tørklæde i brændte nuancer.
Aliaa er muslim, arbejder som direktør for en egyptisk tænketank med fokus på dialog er er samtidig phd. studerende på samme fakultet i Kairo som Amira. De to kvinder hilser varmt på hinanden og fortæller at de, ud over at være gode kolleger, også bor nærmest dør om dør i Kairo.
”Jeg har arbejdet med dialog i 12 år, men dette kursus har alligevel givet mig nye værktøjer. Jeg vil ikke være så ambitiøs og sige, at jeg vil hente mine naboer, når jeg kommer hjem og sammen med dem lede en forandring i mit land. Det kommer ikke til at ske. Men jeg mener, det er civilsamfundets opgave at tage skridt, der kan lede forandringerne i den rigtige retning – og jeg har ikke længere tillid til politikerne,” siger Aliaa.
Sammenstød i Egypten
Siden den 18 dage lange revolution i Egypten for tre år siden væltede præsident Mubarak af pinden, har Egypten været skueplads for heftige politiske magtkampe.
I sommeren 2012 blev Mohammed Mursi fra Det Muslimske Broderskab landets nye præsident, og der gik ikke mange måneder, før han udstedte et dekret, der udvidede hans magtbeføjelser.
I sommeren 2013 blev Mohammed Mursi, efter massive folkelige protester, tvunget fra magten af det egyptiske militær.
Nu har militæret overtaget kontrollen med landet, og Egypten har gennem de seneste måneder været præget af uro, gadekampe og et stigende antal terrorangreb, både mod turistmål og på gaderne i Kairo.
”I sidste uge var der en eksplosion inde på Kairo Universitets område, midt i et mylder af unge mennesker. Hvis dette ikke er selve definitionen på terrorisme, så ved jeg ikke, hvad det er,” siger
Aliaa med alvor i stemmen. Amira fortsætter:
”Hvis jeg skal beskrive situationen i Egypten lige nu, så vil jeg sige, at den er uforudsigelig. Der er terrorisme og bomber her og der, men situationen er mere stabil, end den var for et år siden.”
Amira mener, at sammenstødene i Egypten har taget en ny drejning – og selvom de internationale medier taler meget om både angreb på kristne og klapjagt på Det Muslimske Broderskab, så er kernen i konflikten ikke religiøst baseret.
”Der er ikke nogen spændinger mellem muslimer og kristne i Egypten. Spændingerne er mellem almindelige borgere, der vil leve i fredelig sameksistens – og ekstremisterne, der prøver at overtage vores land ved at skabe splid. Det er ikke religiøse, men politiske aspekter, det handler om,” forklarer Amira.
Dialog på skemaet
Formålet med kurset i København er at uddanne fremtidens bannerførere for interreligiøs dialog.
Men hvordan kan man arbejde med dialog i et land som Egypten, der er præget af heftig transition, uro og mistillid? Tidligere på dagen har kursusdeltagerne lagt vejen forbi Center for Konfliktløsning til en session om dialog som værktøj til at løse konflikter, der er gået i hårdknude. Deltagerne sad i en rundkreds, mens oplægsholder Mette Lindgren Helde fortalte om principperne inden for konfliktløsning.
”Konflikter er en del af livet. De er ikke onde i sig selv, men ofte gør folk onde ting på grund af konflikter. Så man kan sige, at konflikter kan føre til katastrofer – men de kan også føre til udvikling og forandring. Det hele handler om, hvordan man håndterer dem,” slog hun fast, mens flere af deltagerne nikkede.
I løbet af sessionen blev det klart, at konfliktløsning og dialog i høj grad handler om forståelse og indsigt – man kommer ikke uden om de personlige relationer.
”Man kan sige, at konflikt er det modsatte af kontakt. Kontakten er gået tabt. Så hvis man vil løse en konflikt, er det vigtigste at få åbnet for kontakten igen – og starte en dialog baseret på tillid, åbenhed, ærlighed og ligeværdighed,” forklarede Mette Lindgren Helde.
Ingen rundkreds i Kairo
Amira fortæller, at sessionen hos Center for Konfliktløsning har givet hende stof til eftertanke.
”I en egyptisk kontekst kan vi ikke sige til folk: ’Bare kom nærmere og sæt jer i en rundkreds, så starter vi en dialog.’ Der er blod på begge sider af konflikten, og folk er ikke klar til dialog – de vil have hævn.”
Amira mener derfor, man er nødt til at gå en anden vej.
”Vores første mission er at få folk til at forstå, at hvis vi ikke starter en dialog, så vil blodsudgydelserne aldrig stoppe. Så ender vi i krig. Folk er nødt til at forstå, at der ikke er et holdbart alternativ til dialogen,” siger hun. Aliaa er enig.
”Dialogtilgangen skal starte tidligt i livet, hvor man som barn skal lære, at vi ikke er ens, men har forskellige religioner og forskellige sociale baggrunde. Der er flere toneangivende religiøse ledere med på dette kursus, og de er i kontakt med unge i kirkerne og i moskeerne.”
Hvor blev Tahrir-ånden af?
De to egyptiske kvinder har på Danmission kurset taget det første skridt i en otte måneder lang træning, der til efteråret munder ud i titlen Leder for Interreligiøs forståelse. Og de mener, at vejen til en ny fremtid for Egypten går gennem de unge.
”Vi regner med de unge – de er de ægte forandringsagenter. Lige nu kan jeg mærke, at der er lige så meget håb, som der er skuffelse blandt de unge, jeg møder i mit daglige arbejde på universitetet,” siger Aliaa.
Amira supplerer:
”Ungdommen er vores håb, og de har tidligere skabt forandringer, som ingen troede mulige, ” siger hun, og de to kvinder lader tankerne vandre tilbage til de 18 revolutionære dage på Tahrir pladsen i 2011.
”Vi havde dette perfekte moment – det var den egyptiske utopi. Jeg troede, det var en ny begyndelse, men måske tog jeg fejl,” siger Amira. Aliaa er enig.
”Jeg tror ikke, vi kan vende tilbage til ’Tahrir moment’, hvor egypterne var egyptere og KUN egyptere. Mange ting er sket, og selv familier oplever intern splittelse, fordi de enkelte medlemmer har forskellige politiske synspunkter – de forstår ikke, at det er helt normalt at være uenige. Vi oplever en social fragmentering, der truer både det egyptiske samfund og den egyptiske stat.”
Aliaa mener derfor, at arbejdet for dialog kun kan lykkes, hvis det går hånd i hånd med arbejdet for at sikre egypternes fundamentale rettigheder.
”Lige nu er det nødvendigt, at vi konfronterer de farlige trusler mod vores land. Men hvis vi vil undgå, at folk bliver desperate, skal vi – og de religiøse ledere – også konfrontere manglen på fundamentale rettigheder og sideløbende med dialogen arbejde for beskyttelse og overholdelse af de basale menneskerettigheder,” siger Aliaa inden hun sammen med Amira og resten af den interreligiøse delegation bevæger sig ud i den blæsende københavnske forårsaften med kurs mod Helligåndskirken.
Om dialogprogrammet Leaders for Interreligious Understanding
Dialogprogrammet Leaders for Interreligious Understanding er finansieret gennem Udenrigsministeriets ”Det Arabiske Initiativ”. Seminaret i København fandt sted fra 6.-10. april 2014.
De 32 deltagere fra Danmark, Libanon, Egypten og Syrien har en bred faglig baggrund – og der er både religiøse og ikke-religiøse deltagere. Målet er at skabe dialog og kulturel og religiøs forståelse i de fire lande, og deltagerne mødes igen i Kairo i november 2014.
Egypten – et overblik
Egypterne skrev historie i 2011, da de efter 18 dages revolution fik sat den mangeårige præsident Hosni Mubarak fra magten. Mubarak blev senere idømt fængsel på livstid for sit ansvar for de mange demonstranter, der mistede livet under revolutionen.
I juni 2012 blev Muhammed Mursi fra Det Muslimske Broderskab ny præsident i Egypten. I november samme år udstedte Mursi et dekret, der udvidede hans magtbeføjelser, og det førte til mange måneders folkelige protester.
3. juli 2013 blev Mohammed Mursi fjernet af militæret, der overtog magten i landet.
Dette medførte stærke spændinger og voldsomme kampe i Egyptens gader, mellem tilhængere af Det Muslimske Broderskab og tilhængere af militærstyret. Kampene kulminerede den 14. august 2013, hvor egyptiske sikkerhedsstyrker angreb to lejre med tilhængere af Mursi, med op mod 2000 dræbte til følge.
I januar 2014 vedtog egypterne med et massivt flertal en ny forfatning, der skulle erstatte den forfatning, som Mohammed Mursi fik vedtaget, efter at han blev valgt som præsident i juni 2012.
Den 25. marts blev 529 medlemmer af Det Muslimske Broderskab dømt døden af en domstol i byen Minya omkring 245 km syd for Kairo i Egypten.
Den 26.-27. maj går egypterne til præsidentvalg. Et valg, som vil placere den forhenværende hærchef og forsvarsminister Abdul Fattha al-Sisi på præsidentposten.
Camilla Wass er freelancejournalist
