Egyptens kvinder må i dag slås for dét, de troede, de havde opnået for længst, siger kvindelig politiker. Hun mener, som andre udenlandske politikere, at de på konference i Danmark kan lære om, hvordan kvinder får indflydelse i politik. Tørklæde eller ej.
Af Lis Garval, U-landsnyt.dk
”Vi må i dag slås for dét, vi troede, vi havde. Rettigheder. Det er 100 år siden, vi smed sløret og nu … Det er os, Egyptens kvinder, der betaler for revolutionen” siger Mary Mourad Shenouda i interview med U-landsnyt.dk.
Den 35-årige Mary Shenouda, der er politisk aktiv og medlem af det egyptiske socialdemokrati, peger på, at det gamle styre faktisk vedtog en række love til fordel for kvinders rettigheder. Om familien og om skilsmisse.
Ikke fordi kvoten på de 100 kvinder i parlamentet var stærk, for det var den bestemt ikke, men fordi præsident Mubaraks kone Suzanne ville det så. Flere love bærer da også hendes navn.
Mary Mourad Shenouda selv bærer ikke tørklæde, men emnet er uundgåeligt. Er tørklædet på vej tilbage i Egypten?
Hun mener, at det må være op til den enkelte kvinde selv at bestemme, men understreger, at mange, mange unge kvinder har smidt tørklædet.
”Den gamle regering gik for hurtigt frem og uden støtte fra befolkningen”.
Tror på sit lands unge kvinder
Mary Shenouda er journalist og har været ”aktivist” siden 2005. Hun tror ikke på, at parlamentsvalget, der finder sted om et par måneder, vil ændre meget, men hun tror på de unge kvinder i Egypten. De er et enormt potentiale, og de er ikke tavse.
”I dagens parlament er kun fire medlemmer under 40 år, men sådan vil det ikke blive ved med at være”, siger hun.
Måske sker der ikke de store ændringer ved næste valg, men hun er optimistisk.
”Revolutionen blev ikke gennemført med våben. Ingen kan sige, det var en voldelig opstand. Alle ved, at kvinder ikke bærer våben, og hvem flokkedes på Tahrir-pladsen? Hvem opfordrede alle til at protestere? Hvem bragte deres børn med i protesten? Det gjorde kvinderne”.
”Kvinderne blev synlige. De fik en plads i revolutionen, i samfundet. Og den vil de beholde”.
Mary er ikke et øjeblik i tvivl om, at der skal kvinder ind i den politiske proces for at få en bedre verden.
”Kvinder beskæftiger sig med fremtiden. De tænker på deres børns uddannelse. Tænker på, hvordan de kan få en bedre tilværelse. Mænd ser mere på, hvad der sker her og nu”, mener hun.
”Women in Politics”
Mary Mourad Shenouda er i Danmark for at deltage i den to-dages internationale konference, som åbner tirsdag på Christiansborg.
Konferencen ”Women in Politics. Diversity and Equality for a Democratic Culture” er arrangeret af Dansk Institut for Flerpartisamarbejde (DIPD – Danish Institute for Parties and Democracy).
Man har valgt at fokusere på kvinder, da Danmark på dette felt har noget at byde på: En kvindelig statsminister, en kvindelig partileder, mange kvindelige ministre og 40 pct. kvinder i folketinget.
Formålet med konferencen er at udveksle ideer og praksis, der kan inspirere og skabe forandring for kvinder verden over.
Hvordan engageres unge?
Hvad Mary Mourad Shenouda venter at få ud af konferencen?
”Jeg vil gerne vide mere om, hvordan man kan engagere unge kvinder til at gå ind i politik og fastholde deres interesse. Og noget om, hvordan man kan gøre ungdomsklubber interesseret i politik”, siger hun.
DIPD havde forud for konferencen arrangeret møde med flere deltagere i konferencen.
Blandt dem Priscilla Misihairabwi-Mushonga, minister for regional integration og internationalt samarbejde i Zimbabwes koalitionsregering, Winnie Byanyima, direktør i FNs Udviklingsprogram (UNDPs) Gender Team, Selay Ghaffar, direktør i organisationen ”Humanitarian Assistance for the Women and Children of Afghanistan” og Sangay Zam, medlem af Bhutans parlament.
Ikke overraskende var alle kvinderne enige om nødvendigheden og betydningen af kvinder i politik og også om, at man skal tage de socio-økonomiske og kulturelle forhold i betragtning.
Bhutaneserne tror de har ligestilling
Sangay Zam pegede på, at hun er fra et specielt land, når det gælder kvinders rettigheder. For kvinder som mænd mener faktisk, at kvinder har lige rettigheder i Bhutan.
”Diskriminationen er ikke så tydeligt. Det ligger skjult, at kvinder ikke har samme muligheder som mænd. Derfor må vi skaffe kendsgerninger, hårde facts som viser, at kvinder ikke er med i beslutningsprocesserne. Vi har brug for statistik, som vi ikke har i dag”.
Hun peger på, at mænd ikke venter meget af kvinder, og at de skal overbevises. Hun går ind for en kvote ordning og ønsker scholarships til unge kvinder, så de bliver i stand til at kæmpe for deres rettigheder og indflydelse på udviklingen i det lille land i Himalaya.
”Det ligger implicit i ordet demokrati, at vi skal være med. Vi er jo halvdelen af befolkningen”.
Kvinder gør en forskel
Om flere kvinder i parlamentet gør en forskel? Det er de alle enige om.
Winnie Byanyima giver et eksempel fra Indien, hvor man i en delstat oplevede andre politiske prioriteter, da der i 1995 blev indført kvote-ordning, så en tredjedel af parlamentsmedlemmerne skulle være kvinder. Der blev lagt støre vægt på uddannelse og kvinders rettigheder, for eks. rettigheder til jord.
Hun oplyser også, at hun håber på et partnerskab med DIPD om udvikling af de politiske partiers ansvarlighed, når det gælder kvinders deltagelse i den politiske proces.
Sex chikane
Priscilla Misihairabwi-Mushonga slår fast, at kvindelige politikere kan lære af hinanden. Man skal ikke opfinde hjulet, og mange erfaringer kan udveksles, selvom forskellige kulturelle forhold altid gør sig gældende.
I Zimbabwe må kvinderne kæmpe sig til en politisk plads, og det er ikke let. Kvinderne udsættes for sex chikane og for både fysisk og psykisk vold, siger hun.
Koranen og dress code
Afghanske Selay Ghaffar har meget at sige om brugen af tørklæde. Hun tror ikke på, at kvinder virkelig har et valg, når en regering giver dem det. Under den demokratiske proces ligger den sociale konservatisme, og den ligger tungt.
Hun selv klæder sig anstændigt, men dækker ikke hovedet med tørklæde.
”Koranen foreskriver ikke en dress code for kvinder. Mændene går jo heller ikke klædt præcist, som der står bogstaveligt i Koranen”, siger hun og advarer mod at tro, at kvinders virkelige politiske repræsentation er lige om hjørnet.
Undervejs i 150 år
Det har taget danske kvinder 150 år at nå så langt, men næppe mange, om nogen, af konferencens 150 deltagere vil tage the slow road.
Der kommer deltagere fra hele verden til dette første DIPD Christiansborg Seminar, som direktør Bjørn Førde erkender ikke byder på et nyt emne, men ikke desto mindre er det vigtigt, da der kun langsomt er gjort fremskridt på dette felt.
De såkaldte revolutioner, som er skyllet gennem flere lande i den arabiske verden, har endda betydet tilbagegang for kvinders rettigheder.
Den officielle åbning forestås af formanden for DIPD, Henrik Bach Mortensen, udenrigsminister Villy Søvndal (SF) og Venstres partiformand, Lars Løkke Rasmussen.
Det er ligestillingsminister Manu Sareen (R), der præsenterer filmen ”La, Aum Lyonchhen: Lessons from Denmark”, men dog gør det sammen med Sangay Zam, der er kvinde og medlem af Bhutans parlament.
