MEDMINDRE udviklingsminister Ulla Tørnæs (V) er ude af stand til at læse og forstå sin egen ægtepagt, og medmindre en større jysk svinefarm i nattens mulm og mørke er blevet flyttet, tvinges vi til at konkludere, at damen er fuld af løgn, skriver Ekstra Bladet i sin leder fredag og fortsætter:
Og desværre for Ulla Tørnæs karrieremæssige fremtid er det ikke en hvem som helst, hun har bundet en historie på ærmet. Det er hendes chef, selveste landets statsminister, Anders Fogh Rasmussen.
HAN MÅ I DAG føle sig voldsomt til grin. Han stolede på sin minister, da hun erklærede, at hun intet havde at gøre med den store svinebedrift, hendes mand driver.
For en sikkerheds skyld satte han oven i købet en skare jurister i gang med at efterprøve hendes forklaring. Efter en ikke særlig energisk sandhedssøgning blåstemplede de redegørelsen fra Ulla Tørnæs.
Dermed leverede de det ønskede resultat, og Fogh Rasmussen slap for at skride til en egentlig fyring, mens udviklingsministeren måtte indkassere en advarsel for politisk tonedøvhed i forbindelse med det ømfindtlige spørgsmål om brug af østeuropæisk arbejdskraft.
SÅ BILLIGT slipper hun næppe i denne omgang.
Som Ekstra Bladet i dag kan dokumentere, har Ulla Tørnæs i sin redegørelse til statsministeren i strid med sandheden hævdet, at hun intet har at gøre med ejerforholdet til sin mands svinefarm.
Alene i følgebrevet til redegørelsen benægter hun to gange over for Anders Fogh Rasmussen, at hun på nogen måde har ejermæssig interesse i mandens virksomhed, som hun afslutningsvis erklærer “er helt separat fra mig som privatperson…”
ET HASTIGT blik på den næsten ti år gamle ægtepagt mellem Ulla og Jørgen L. Tørnæs åbenbarer en ganske anden historie.
Den viser umisforståeligt, at overskud fra Jørgen L. Tørnæs virksomhed indgår som fælleseje. Kort sagt: Hvad der er godt for svinefarmen, er godt for udviklingsministerens private bankkonto.
I henhold til den aktuelle sag betyder det, at hvis Jørgen L. Tørnæs ansætter billig, illegal, østeuropæisk arbejdskraft for at gavne bedriftens økonomi, gavner det også hans frues likviditet.
DEN KENDSGERNING har ministeren undladt at gøre opmærksom på i sin skrivelse til “Kære Anders”. Hvad værre er: Hun har forvredet fakta i forhold til sager, hun burde kende til.
Den slags hedder at udtale sig mod bedre vidende og har en rammende dansk betegnelse: Løgn.
DA SAGEN om de illegale østarbejdere på ministerparrets gods kom frem, anbefalede vi Ulla Tørnæs at gå af -mest af hensyn til sig selv og sin fremtid i dansk politik.
Det burde hun have gjort.
I dag vil vi afstå fra at komme med flere gode råd til hende. Sagen er alligevel med stormstyrke returneret til statsministerens bord.
Hvilken konklusion han træffer, skal vi ikke blande os i. Men mon han ikke i lighed med de fleste andre hader at blive ført bag lyset?
I så fald varer det næppe længe, før vi kan sige “farvel, fru Tørnæs”, slutter Ekstra Bladet fredagens leder.
