Danida har netop ydet en ekstraordinær humanitær bevilling til Dansk Røde Kors arbejde i Sudan.
Bevillingen er på 5 mio. kr. og en væsentlig del af beløbet vil blive brugt til at:
* Forsyne op til 93.000 personer, der er direkte berørte af væbnet konflikt, med husly og husholdningsudstyr. Heraf vil 43.000 blive forsynet med en måneds fødevarehjælp.
* Distribuere såsæd til dyrkning af basisafgrøder og salgsafgrøder samt landbrugsredskaber til 348.000 personer, der har mistet produktions-midler som følge af konflikten inklusive fødevarehjælp i op til 3 måneder indtil egne afgrøder kan høstes.
* Træne og videre-uddanne godt 265 veterinær-assi-stenter til støtte for 50.000 landbru-geres husdyrhold samt vaccination af ca. 800.000 stykker kvæg.
* Etablere ind-komstskabende projekter for 24.000 personer, især kvinder, for at styrke husstands-indkomsten og afhjælpe konse-kvenserne af begrænsede græsningsmuligheder for kvæget.
* Reparere og renovere vandforsyningen i landområder for 600.000 personer.
Chefen for Dansk Røde Kors i Østafrika, Søren Hougaard, siger at, bevillingen falder på et tørt sted i en tid, da Røde Kors har rasende travlt med at forberede sig på mulige uroligheder i forbindelse med folkeafstemningen om det sydlige Sudans uafhængighed.
Den generelle humanitære situation i det sydlige Sudan og i Darfur provinsen er så alvorlig, at der er enormt behov for støtte til basale servicer som sundhed og stabil fødevareforsyninger, anfører Søren Hougaard.
Dansk Røde Kors har 3 udsendte medarbejdere i Sudan, som støtter den lokale Røde Halvmånes humanitære arbejde i landet. Røde Kors-folk i Sudan beretter dagligt om voldshandlinger i det sydlige Sudan.
Ofte er der tale om væbnede sammenstød mellem stammer, der stjæler kvæg fra hinanden, men også disse sammenstød udnyttes ofte i den politiske magtkamp, siger Søren Hougaard.
Generelt er situationen i syd ustabil og de svage statslige strukturer gør situationen endnu værre, gør han gældende.
Yderligere oplysningen hos Søren Hougaard på tlf. +256 772760271 og e-mail: [email protected]
OM SITUATIONEN i SUDAN og SYDSUDAN:
Som led i fredsaftalen fra 2005 mellem Sydsudan og centralregeringen i Khartoum skal der i januar 2011 holdes folkeafstemning i Sydsudan om, hvorvidt regionen skal løsrive sig fra resten af Sudan og skabe en uafhængig stat.
I april 2010 blev det første demokratiske valg i Sudan i 24 år holdt. Trods frygt for store uroligheder forløb valget forholdsvis gnidningsfrit. I Sydsudan skulle der stemmes til 12 forskellige poster, noget af en opgave for en befolkning med 90 procent analfabeter og ringe kendskab til en valgproces.
Der var også en del rapporter om valgsvindel og mindre sammenstød i flere områder men intet af større skala. Nu ser man frem mod folke-afstemningen næste år. Fredsaftalen er tæt på sin udløbsdato og flere uroligheder, sammenstød og kampe præger hverdagen for befolkningen i landet.
Sudan er Afrikas største land med et samlet areal på 2,5 millioner kvadratkilometer og en befolkning på omkring 35 millioner. Det har ca. 600 kilometer kystlinje ud mod det Røde Hav og grænser op til Eritrea, Etiopien, Kenya, Uganda, DR Congo, den Centralafrikanske Republik, Tchad, Libyen og Egypten.
Sudan placeres af FN’s udviklingsindeks blandt verdens mellem-indkomstlande (2008) som nr.147 ud af 177, fordi landet har olieressourcer, som dog ikke kommer de fattigste til gode.
Der er store regionale økonomiske forskelle mellem de forskellige egne af dette enorme land. F.eks. er hovedstaden Khartoum og de centrale landbrugsområder omkring Nilen relativt veludviklede, mens de mere afsides områder, som Sydsudan, den vestlige region Darfur og Rødehavsbjergene i øst, henligger i dyb fattigdom.
Denne ulige fordeling af landets ressourcer har været hovedårsagen til de forskellige krige i Sudan: Krigen i Sydsudan (fredsaftale i 2005 efter ca. 20 års intens guerillakrig) og krigen i Darfur (som formelt sluttede i 2006 efter underskrivelsen af en fredsaftale mellem regeringen og den største rebelgruppe).
Ligeledes har uligheden forårsaget den knap så kendte krig i Rødehavs-bjergene, hvor Beja-stammen gør krav på en større del af den sudane-siske kage, især nu da en mere omfattende olieproduktion (fortrinsvis i Sydsudan) forudses at ville stimulere Sudans økonomi og bringe landet op blandt Afrikas mellemtunge drenge, når det gælder økonomisk udvikling.
Hovedproblemet i Sudan er for øjeblikket fordelingen af de økonomiske ressourcer. F.eks. producerer Sudan for tiden flere landbrugsprodukter end den samlede befolkning har brug for. Samtidig er der fødevareman-gel i store dele af de fattige konfliktfyldte yderområder, hvor væbnede kampe har fundet sted mellem regeringshæren og lokale guerilla-bevægelser i årevis.
Endda oplever nogen af de regioner, der har en overskudsproduktion af fødevarer, underernæring af store dele af befolkningen. Denne særlige skævhed skyldes, i det nordlige Sudan, et system af større privatejede storbøndergårde ejet af rigmænd fra byerne, som geninvesterer overskuddet i økonomiske interesser i de større byer.
De fattige landarbejdere og deres familier i disse overskudsproduce-rende landbrugsområder ser meget lidt til de produkter, som de selv er med til at producere.
Fredsaftalen i Sydsudan i januar 2005 har igen åbnet mulighed for at starte en genopbygning af et af de mest underudviklede områder i verden.
Efter 22 års blodig krig mellem Sydsudans guerillaer og Sudans rege-ringshær, mangler Sydsudan fremkommelige veje, sundhedssystemer og uddannelsesinstitutioner. Rent drikkevand og elektricitet er for det meste en luksus kun forbeholdt minoriteterne blandt de indbyggere, der bor i de få større provinsbyer.
I borgerkrigens kølvand ser man nu mange af de 3,2 millioner fordrevne sydsudanesere gøre sig klar til at vende tilbage til deres hjemegne. De kommer fra andre områder som det nordlige Sudan, især de større byer, men også fra nabolande som Uganda, Kenya og Etiopien.
Mange af disse tilbagevendende flygtninge har intet at vende tilbage til og har ofte boet i 10-20 år i større byer. Det betyder derfor at de har mistet forbindelsen til det traditionelle landbrug de kom fra. Derfor forventes det, at mange af dem vil slå sig ned i de få større provinsbyer i Sydsudan.
Det vil skabe nye problemer med stærkt øget pres på infrastrukturen i byerne, men også for landbrugsproduktionen, der vil mangle arbejdskraft til at brødføde befolkningen i byerne i Sydsudan.
