status på den globale menneskerettighedssituation.
Her fokuserede højkommissæren bl.a. på terrortrusler i verdens lande.
”[T]he actions of violent extremists cannot totally obliterate our world. Only governments can do that – and this is the greater tragedy of today. Left on their current course, it will be governments who will break humanity,” sagde han.
Samtidig var staters hykleri sat i centrum – visse lande er fortalere for menneskerettigheder, mens de selvsamme lande var skyld i menneskerettighedskrænkelser inden for egne grænser, og Zeid fordømte menneskerettighedskrænkelser i 40 lande.
Vestlige og Arabiske lande finder kompromis om Yemen
En gruppe af vestlige lande ledt af Holland, fremlagde en resolution om Yemen til nedsættelse af en uafhængig international undersøgelseskommission af landet. Resolutionen lå dermed på linje med hvad højkommissæren for menneskerettigheder opfordrede til i sin åbningstale til rådet, og hvad over 100 internationale og yemiske menneskerettighedsgrupper har efterspurgt i løbet af rådet.
Resolutionen mødte modstand fra især Saudi Arabien, støttet af gruppen af arabiske lande, som fremlagde en modresolution, der i stedet foreslog at FN sendte eksperter til at assistere Yemens egne menneskerettighedsgrupper.
Dette var tredje gang, at Holland fremlagde en resolution om Yemen, men de foregående to september møder var resolutionen blevet trukket tilbage efter pres fra bl.a. Saudi Arabien.
Ifølge Al Jazeeras Inside story podcast, blev der i sidste de sidste dage af rådet indgået forlig mellem de vestlige og de arabiske lande, og der kunne derfor denne gang vedtages en resolution ved konsensus, som nedsætter den første større undersøgelse af krigsforbrydelser i Yemen.
Resolutionen beder højkommissæren om at udnævne ”a group of eminent international and regional experts” til at lave en omfattende undersøgelse af krænkelser i landet siden september 2014.
Resolutionen nedsætter altså ikke formelt set en international undersøgelseskommission, der er den højeste form for undersøgelse FN kan foretage, men gruppen vil undersøge i landet, mens højkommissærens kontor samtidig udøver støtte til Yemens nationale menneskerettighedskommission.
Ifølge New York Times kan resolutionen altså ses som et kompromis mellem de to grupper, der på den ene side sparer Saudi Arabien for ydmygelsen af nedsættelsen af en formel international undersøgelseskommission (som netop er det de har kæmpet imod i årevis), mens den på samme tid imødegår stigende internationalt pres, og det centrale krav fra den vestlige blok om en international undersøgelse – dog uden brugen af betegnelsen ”Commission of Inquiry”.
Resolution om trusler får rekord i fjendtlige ændringsforslag
En resolution om samarbejde med FN, centreret omkring repressalier, mødte stor modstand fra gruppen kendt som ”like minded countries”, bestående af bl.a. Rusland, Kina og Egypten.
Resolutionen handlede om trusler og repressalier mod personer eller grupper der samarbejder med FN, fra eksempelvis stater eller andre aktører. Det er ikke første gang at repressalier og trusler er på dagsordenen i Menneskerettighedsrådet, højkommissæren adresserede dette i sin åbningstale, og den seneste FN-rapport på emnet fra 15. september berettede om at personer der har samarbejdet med menneskerettighedsmekanismer, har været udsat for bl.a. rejseforbud, frysning af aktiver og tortur.
Gruppen af ”like minded countries” fremlagde 19 såkaldt fjendtlige ændringsforslag til teksten – og dermed denne samlings rekord. Blandt ændringsforslagene var bl.a. tilføjelsen af paragraffer med fokus på national kapacitetsopbyggelse, vigtigheden af at holde den internationale dialog i hævd og manglen på internationalt anerkendte metoder til verificering af anklager om repressalier.
15 ændringsforslag blev afvist, 3 blev vedtaget, og ét blev trukket tilbage. Den endelige resolution blev vedtaget ved 28 for, 19 afståelser fra at stemme, herunder Kina, Egypten og Saudi Arabien og 0 imod.
Moderne slaveri og tvungne forsvindinger
Forud og under Rådet publiceredes bl.a. rapporter omkring menneskerettigheder og migration, moderne slaveri, brugen af dødsstraf og menneskerettighedskrænkelser i Den Demokratiske Republik Congo.
I rapporten om Den Demokratiske republik Congo fordømte højkommissæren de hundredvis af udenretslige henrettelser foretaget af soldater fra den congolesiske hær og Kamuina Nsapu militsen i Kansai provinsen.
en interaktiv dialog om emnet, hvor bl.a. vicekommissæren for menneskerettigheder, Kate Gilmore, fremhævede, at selvom FN stabiliseringsmission havde afsløret placeringen af 87 massegrave, var der stadig ingen der var blevet holdt til ansvar.
Rapporten om moderne former for slaveri fremhævede at mange af de der udgør moderne slaver i dag ofte bl.a. er oprindelige folk, personer af lavere kaste og i Europa ofte personer fra lavindkomst lande.
interaktive dialog på emnet fortalte specialrapportøren inden for moderne slaveri, Urmila Bhoola, at der på verdensplan er 20.9 millioner ofre for moderne slaveri, hvoraf 5,5 millioner er børn.
Samtidig understregede hun, at verdensmålene for bæredygtig udvikling, især mål 8.7, var en historisk chance for at ændre på tilstanden, men at situationen ikke kunne fortsætte som hidtil hvis målet skulle nås.
I en rapport om tvungne forsvinder i konteksten af migration, opfordrer arbejdsgruppen inden for området til at problemet gives mere opmærksomhed end hidtil af det stater og det internationale samfund. Arbejdsgruppen fremhæver at der er en direkte forbindelse mellem migration og tvungne forsvinder, fordi de der flygter ofte er politisk forfulgte i deres eget land, eller fordi de forsvinder under deres rejser eller ved ankomst i destinationslandet.
Listen over rapporter kan findes her
Mere information om menneskerettighedsrådet kan findes her
Hvad er menneskerettighedsrådet?
