Sudans regeringshær har ulovligt nedslagtet tusindvis af elefanter og eksporteret stødtænderne til Kina, hvor de er endt som spisepinde af elfenben.
Det siger konservatoren, Esmond Martin, efter at have undersøgt sagen ifølge Berlingske Tidende onsdag.
Hæren er ansvarlig for at have massakreret elefanter i det sydlige Sudan, i DR Congo og Den Centralafrikanske Republik, før stødtænderne blev solgt til forhandlere i Khartoum og Kairo, anfører Martin, som selv arbejder i Kenya.
De tal, der er tilgængelige, tyder på, at elefantbestanden i området faldt fra 133.000 i 1976 til blot 40.000 i 1992 som følge af konflikterne.