Venstres udviklingsordfører, Jakob Ellemann-Jensen, vil gerne sikre et bredt politisk forlig om udviklingsminister Christian Friis Bachs (R) to store bistandspolitiske udspil, men der skal indrømmelser på bordet, gør han gældende overfor U-landsnyt.dk.
De to udspil omfatter en ny strategi for Danmarks fremtidige udviklingssamarbejde med landene i Den 3. Verden – med andre ord, hvordan vi vægter og tilrettelægger bistanden – og en helt ny “grundlov” for dansk u-landsvirke, som skal afløse den hidtidige fra 1971.
Med hensyn til strategien siger det store oppositionspartis ordfører, at “vi bevæger os i den rigtige retning, selv om der er et stykke vej endnu”.
Det er især vægtningen af økonomisk vækst og hensynet til beskæftigelse – nye og flere arbejdspladser i u-landene -, der er den store knast.
Den nye strategi for Danmarks ud-viklingssamarbejde har tre overordne-de mål – at bekæm-pe fattigdom, fremme menneske-rettigheder og skabe grøn vækst, skriver udenrigs-ministeriet.
Grøn vækst er her en ny udviklings-politisk prioritet, hvor Danmark skal arbejde for at fremme økonomisk vækst i udviklingslandene, især inden for landbrug, vand og energi, idet Danmark og danske virksomheder her har meget at bidrage med, gør Christian Friis Bach gældende.
“Men økonomisk vækst og hensynet til beskæftigelse skal løftes op som et afgørende element i strategien og man risikerer med begrebet grøn vækst at pakke vækst-støtten ind i så mange forbehold og betingelser, at det bliver svært for modtagerlandene at leve op til dem, og så nytter det jo i realiteten ikke stort”, siger Jakob Ellemann-Jensen til U-landsnyt.dk.
– Vi skal bestemt passe på vor planet, men samtidig se realistisk på mulighederne for fremdrift i samfund, som er langt svagere end vort eget, anfører han og gør gældende, at der er ligeså meget “behov for realisme som idealisme”.
Undrer sig
Jakob Ellemann-Jensen undrer dig samtidig over, at mange af de tanker, Venstre har fremført om værdien af økonomisk vækst, i virkeligheden står anført i ministerens strategioplæg.
Men anbragt langt inde i oplægget (side 14) i en baggrundsboks, hvor der under overskriften “Rammen for vækst og beskæftigelse” står:
“Økonomisk vækst og beskæftigelse er en forudsætning for varig bekæmpelse af fattigdom. Danmark vil derfor fastholde sit fokus på privatsektordrevet økonomisk vækst og beskæftigelse for at fremme en inklusiv og bæredygtig udvikling”.
“Den Strategiske Ramme for Vækst og Beskæftigelse danner rammen for udmøntning og planlægning af indsatser indenfor dette område”.
“Udgangspunktet er, at fremme af vækst og beskæftigelse skal ske på en måde, som ikke kompromitterer fremtidige generationers muligheder for adgang til produktiv beskæftigelse. Indsatsen tilpasses lokale forhold, og ikke alle indsatsområder vil forfølges i alle lande”.
“Landbruget er den største private sektor i de fleste af Danmarks samarbejdslande og derfor det naturlige udgangspunkt for de fleste indsatser for vækst og beskæftigelse” (slut).
Ellemann-Jensen ønsker centrale sentenser herfra flyttet op som et bærende element i strategien, oplyser han.
Så er der loven og bevillingskomiteen….
Det er en fremherskende vurdering, at uden enighed om både den nye strategi og forslaget til en ny lov om Danmarks internationale udviklings-samarbejde bliver der ikke et bredt kompromis på Christiansborg mellem de fire gamle partier, som historisk set har været bærende for u-landshjælpen.
Det vil sige Socialdemokraterne, Venstre, de radikale og de konservative.
Også omkring lovforslaget er der stadig knaster.
Den væsentligste er, at ministeren vil fjerne U-landsstyrelsen, som i 50 år har været Organisations-Danmarks indgang til bistandens bevillingsrum og sikret “ro på bagsmækken”.
Han vil i stedet overføre Styrelsens bevillingskompetence til en allerede eksisterende administrativ komite i Danidas regi, som i dag kun godkender mindre bevillinger, men hvis kompetence så vil blive udvidet meget markant (Styrelsen tager hvert år stilling til bevillinger for mange milliarder kr.).
Bevillingskomiteens sammensætning var i det oprindelige forslag fastsat til fire indenhus medlemmmer (Danida-embedsfolk) og fire udenhus repræsentanter, dvs fra samfundet.
I senere oplæg er Danidas greb om denne komite strammet yderligere, idet det nu hedder, at formanden skal komme fra udenrigsministeriet, hvilket i praksis altid vil sikre embedsmændene flertal.
Heroverfor står Jakob Ellemann-Jensens og Venstres ønske om at sikre aktører i civilsamfundet fortsat markant indflydelse i det forum, hvor pengene løber igennem i form af store bevillinger til projekter og programmer.
Danida vil tillige ad den vej kunne få værdifuld løbende sparring og screening ude fra, før det hele går til Christiansborg. Akkurat som det sker i U-landsstyrelsen i dag. Og med et udenhus flertal vil komiteen ikke kunne opfattes som en “bovlam” aflægger af Danida.
Venstre ønsker, at komiteen sammensættes af fem personer udefra og fire fra ministeriet og man har anført dette som et minimumskrav.
Klare ord fra Røde Kors
Store aktører i det danske u-landskab – herunder industrien, fagbevæ-gelsen, landbruget og Dansk Røde Kors – er imod U-landsstyrelsens nedlæggelse og har ytret sig skeptisk til ministerens tanker om bevillingskomiteen.
I høringssvaret om lovudkastet fra Dansk Røde Kors hedder det således bl.a., at “den foreslåede styrkelse af den snævert sammensatte administrative bevillingskomité (bør) skrinlægges”.
For at styrke den strategiske dialog anbefaler Røde Kors derfor, at:
* Det (nye) Udviklingspolitiske Forum (Råd) også får tildelt den bistands-rådgivende kompetence for større bevillinger i stedet for den mindre administrative Bevillingskomite på kun 4 eksterne medlemmer (dette forudses heller ikke i ministerens forslag, red.).
* At den administrative bevillingskomite som konsekvens af ovenstående alene beskæftiger sig med de opgaver vedr. mindre bevillinger, som komiteen har i dag (op til 35 mio. kr., red.).
Se også telegrammet
http://www.u-landsnyt.dk/nyhed/18-03-12/st-nu-fast-ellemann
