Der er masser af debat om såkaldt seriøse sladrehanke (”whistleblowers”) verden over, og der findes proklamerede beskyttelsesforanstaltninger for disse modige mennesker, som afslører brodne kar i egne rækker. Såmænd også i FN.
Af Henrik Døcker
Men her som andetsteds er der stor forskel på teori og praksis: Først og fremmest hvad angår ”beskyttelsen”, fraværet af sanktioner, af dem, der tager bladet fra munden.
Det kan den garvede amerikanske FN-diplomat, James Wasserstrom, tale med om. FN’s egen forvaltningsdomstol for interne tvistemål har nu i juni fastslået, at FN’s Kontor for Etik svigtede sin forpligtelse til at beskytte ham juridisk i en situation, hvor han i 2007 havde påpeget alt for snævre bånd mellem FN-ansatte og et selskab for offentlige værker i Kosovo.
Wasserstrom luftede, hvad man kan kalde en korruptionsmistanke i UNMIK, det FN-organ, der i perioden 1999-2008 i realiteten administrerede den serbiske provins, Kosovo, indtil områdets selvstændighed.
Det førte dengang til, at han fik sin stab reduceret, at hans job i praksis blev umuligt at udføre, og at Wasserstroms chef fik det undersøgt, om han havde misbrugt sin stilling.
Fem års juridiske bataljer
Men det var kun begyndelsen: I maj 2007 blev Wasserstrom tilbageholdt af det særlige FN-politi på stedet, da han ville forlade Kosovo for at rejse til sit hus i Grækenland.
Hans hus blev siden ransaget uden dommerkendelse. Da han blev fyret, tog han imidlertid hurtigt et job som rådgiver for Kosovos regering, nemlig i telekommunikationsministeriets kontrolenhed i Pristinas lufthavn.
Han indbragte sin sag for FN’s særlige Kontor for Etik, som sidenhen konstaterede, at Wasserstrom havde været udsat for hårdhændede repressalier for sin åbenmundethed, og man besluttede at overdrage sagen til FN’s Særlige Tilsyn (The Office of Internal Oversight Services (OIOS) – man kunne kalde det FN’s ”interne Ombudsmand”.
I en rapport fra 2008 konkluderede man her, at behandlingen af Wasserstrom gik for vidt (den var excessive), men at den ikke havde karakter af gengældelse.
FN’s forvaltningsdomstol ved dommer Goolam Meeran gav omsider i juni i år James Wasserstrom oprejsning. Domstolen påtalte nemlig rent ud, at et FN-organ havde godkendt en så ydmygende behandling af en FN-ansat, og endda et organ, der skulle forsvare menneskerettighederne og retsstaten.
”Ethvert fornuftsvæsen” måtte kunne få øje på den oplagte konflikt mellem FN og Kosovo-kraftværket, der fremgår af sagen, og at klagerens (Wasstestroms) anbringender måtte undersøges nærmere, hed det. Afgørelsen går dog ikke nærmere ind på Wasserstroms korruptionsmistanke.
Flere forskellige FN-kontorer for etik
”Jeg synes, at denne kendelse bør føre til genåbning af de over 200 sager, i hvilke seriøse sladrehanke (whistleblowers) har fået deres klager afvist. De blev efter alt at dømme behandlet efter samme praksis som min sag”, udtaler Wasserstrom, der nu virker som anti-korruptionsdiplomat ved den amerikanske ambassade i Kabul.
FN’s håndtering af uregelmæssigheder i forholdet mellem den private forretningsverden og diverse FN-agenturer, særligt FN’s Indkøbskontor, har i det hele taget været præget af liden effektivitet.
Et tilbagevendende ønske om mørklægning har været iøjnespringende. OIOS’s foreløbige afgørelse i Wasserstrom-sagen blev således ikke offentliggjort.
Det må medgives, at ’beskyttelsen af de seriøse sladrehanke’, dvs. en beskyttelse efter de måtte have blotlagt internt misbrug, er af nyere dato. Den skyldes den foregående FN-generalsekretær, Kofi Annan, der i 2006 reagerede på den nok så omtalte Mad for Olie-skandale i Irak.
Piben fik imidlertid en anden lyd, da Ban Ki-moon trådte til som hans afløser. Han tillod nemlig forskellige agenturer, fonde og andre institutioner under FN at unddrage sig FN’s Kontor for Etik, idet de så oprettede deres egne etiske organer.
’Hovedkontoret’ for Etik i New York følte sig på den anden side oversvømmet med en masse klager om småting, så som manglende udbetaling af rejseomkostninger eller pres på personale, som i forvejen var blevet reduceret.
Hertil kom, at det Særlige Tilsyn (OIOS) havde kompetence til at kortslutte nærmere undersøgelser af en sag.
Erstatningsspørgsmål endnu ikke afgjort
Wasserstrom er personligt forarget over, at personer som ham selv bliver anklaget for manglende loyalitet over for FN.
Især fordi man burde have taget ved lære af Mad-for-Olie-sagen, hvor firmaer over hele verden ved Saddam Husseins snedige ’modydelses-praksis’ havde held til at gennembryde de sanktioner, FN selv havde indført mod hans voldregimente.
Wasserstrom mener, at Ban Ki-moon og andre af FN’s topfolk bevidst har vildledt Generalforsamlingen. Hans sag vil først til oktober få sat et punktum, når spørgsmålet om FN’s kompensation for Wasserstroms laster afgøres. Et beløb på 1 mio. dollars plus sagsomkostninger har været nævnt.
Det skal siges, at Kontoret for Etik siden sin oprettelse i 2006 har behandlet op mod 300 klager over uretmæssige foranstaltninger mod ’seriøse sladrehanke’, men at det kun i 2,7 pct. af sagerne har givet klageren medhold.
En egentlig kompensation er kun ydet i ét tilfælde. En albansk FN-medarbejder i Nordkorea, Artjo Shkurtaj, fandt i 2004 i et pengeskab i Pyongyang et større bundt forfalskede amerikanske dollars; han indberettede det til FN-hovedkvarteret og blev så fyret.
I 2010 blev dette dog kendt uberettiget af FN’s forvaltningsdomstol.
Sexchikane
En amerikansk medarbejder ved FN’s Flygtningehøjkommissariat UNHCR, Cynthia Brzak, anklagede i 2004 sin chef, højkommissær Ruud Lubbers, tidl. hollandsk udenrigsminister, for sex-chikane.
Lubbers trak sig tilbage i 2005, fordi dele af en undersøgelse, der støttede Brzaks påstand, slap ud til pressen. Internt i FN blev det dog fastholdt, at beviserne ikke var håndfaste nok.
Hendes forsøg på at stævne Lubbers ved amerikanske domstole bar ikke frugt, da det blev fremført, at den tidligere højkommissær var dækket af diplomatisk immunitet.
————-
Sådan lyder velkomsthilsenen fra generalsekretæren, når man slår ind forbi UN Ethics Office’ hjemmeside un.org/en/ethics
‘Dear Colleagues,
(…) Integrity and accountability should be the guideposts for each and every one of us.
(…) When you are unsure about the right course of action, step up and ask for advice. The Ethics Office will listen to your concerns and guide you. When you speak up, we can correct situations and prevent problems early on. Our Organization will not tolerate retaliation against anyone who reports misconduct or participates in an audit or internal investigation.
Remember, the eyes of the world are on us. That is why we must continue to conduct ourselves with unimpeachable integrity.
Secretary-General Ban Ki-moon’
Journalist og forfatter Henrik Døcker har specialiseret sig i internationale forhold og folkeret.
Artiklen optræder i seneste udgave af FN-forbundets medlemsblad “GLOBAL”, oktober 2012.
Se mere på www.fnforbundet.dk
