En geolog – og Vietnam

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Afdelingsleder Lars Henrik Nielsen, Birkerød, fylder 60 fredag d. 27. juni 2014.Fødselaren har siden 2008 været afdelingsleder på De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS), hvor han har ansvaret for Afdelingen for Stratigrafi.

Efter studentereksamen fra Bagsværd Kostskole og Gymnasium blev Lars Henrik Nielsen uddannet på Københavns Universitet (KU), hvorfra han har en cand.scient. grad i istidsaflejringer fra Nordjylland.

Efter endt uddannelse begyndte han som forsker på det daværende Danmarks Geologiske Undersøgelse (DGU) med opgaver inden for olieefterforskning i Nordsøen.

Årene i Vietnam

I 1994 tog Lars Henrik Nielsen initiativet til et mangeårigt og stadig pågående engagement i Vietnam.

Sammen med sin kone og tre børn har han opholdt sig halvandet år i Vietnam, og efterfølgende har han sammen med kolleger fra GEUS uddannet talrige vietnamesiske geologer i oliegeologi.

I 2008 blev han statsgeolog og leder af GEUS” afdeling for Stratigrafi. Siden da har han haft ledelsesmæssig fokus på geotermi i Danmark, lagring af CO2 i undergrunden, olieefterforskning i Grønland og GEUS” engagement i Sydøstasien.

Lars Henrik Nielsen har forsket i en bred vifte af emner rækkende fra Skagen og Vadehavets udvikling, olie-gas mulighederne i Danmark, Grønland og Vietnam, samt geotermisk energi i Danmark og har bidraget til utallige publikationer, tekniske rapporter og præsentationer.

I de seneste år har han især arbejdet med omfattende teknisk rådgivning inden for geotermisk energi og er kendt for sit omfattende engagement i udnyttelsen af denne energiform.