Dokumentarfilmen A Kind of Paradise – 12 Stories from Africa instrueret af Andreas Johnsen præsenterer endelig (!) publikum for et andet Afrika end katastrofernes, nemlig kunstnernes Afrika. Filmen blev vist på CPH:DOX til en udsolgt forevisning på Teater Grob.
ANMELDELSE af Maria Bierbaum Oehlenschläger
”GHETTO, GHETTO, GHETTO!!!” råber børnene i Luandas township ført an af Kuduro-musikere i glitter og pangfarver. De springer op på biler, klatrer på tagene og danser til lyden af bilernes horn og børnenes trampen.
Presidente Gasolina og Principe Ouro Negro fra Angola er de kunstneriske frontløbere for optoget og happeningen. For dem er kunstnere vigtige som agents of change på det afrikanske kontinent.
En holdning de deler med digteren Saba i Johannesburg, rapperen Nash fra Cöte d’Ivorie og street artist Anarchie 1882 fra DR Congo, som bl.a. portrætteres i filmen.
”Et lands kulturelle krigere er vigtigere end dets politiske krigere,” siger den anerkendte nigerianske forfatter Chimamanda Ngozi Adichie. Det bliver filmens bærende statement, som underbygges af Adichies TED-tale ”The dangers of a single story.”
Adichie fortæller her om farerne ved kun at have én historie – én historie om Afrika som katastrofernes kontinent.
”Det bekymrer mig, fordi det er ufuldstændigt,” siger hun.
Ambitionen i A Kind of Paradise er netop at gøre op med den ensidige historie om Afrika ved at fortælle en helt anden historie – en historie om håb, had, morskab, skønhed og progressivitet, som den repræsenteres i den afrikanske samtidskunst.
Bevidsthed og bling
Johnsen tager os med til seks forskellige afrikanske lande: Angola, Sydafrika, DR Congo, Elfenbenskysten, Tanzania og Nigeria for der at lade 12 lokale kunstneres fortælling udfordre vores fordomme og vante forestillinger om et kontinent i nød.
Filmen fortæller om jetsettet i Cöte d’Ivoire (JetSet) – en gruppe mænd med ekstremt dyre vaner og klædeskabet fuldt af designertøj, store ure og limited edition sko, der danser coupé décalé og lever, som om hver dag var den sidste.
Vi møder den sydafrikanske billedkunstner Mary Sibande, der i sin skulptur ”Sophie” udtrykker sin egen frigørelse fra og drømme hos de sorte kvinder i apartheid-generationerne. De var alle house maids, mens Mary Sibande er den første kvinde i familien med mulighed for at tage en universitetsuddannelse. Det er den taknemlighed og bevidsthed, hun projicerer i figuren ”Sophie”.
Filmen veksler mellem upclose personportrætter og billeder fra det urbane Afrika: en jernbane, et marked, en klub, et museum eller en skyline.
Nænsom og naturlig
Johnsens 12 portrætter er tegnet med en nænsomhed og oprigtig interesse, som hans egen fuldstændige fravær i filmen blot understreger. Det fornemmes dog, hvordan han med sin fine situationsfornemmelse og tillidsvækkende person meget naturligt har fået adgang til kunstnerne og deres historier. Det er filmens absolutte styrke og blandt Johnsens største bedrifter.
Andreas Johnsens film har et højt ambitionsniveau, og publikum kan ikke undgå at have meget høje forventninger til en film, der vil gøre op med vante forestillinger og vise et udvalg – lige nøjagtigt 12 portrætter – fra kunstscenen på kontinentet.
Det iøjnefaldende ved Johnsens valg af historier er deres forskellighed – med hensyn til både genrer, geografi og personer.
Der er den kvindelige rapper Nash, der taler om at holde næverne knyttede foran sig, og Mary Sibande der med tårer i øjnene fortæller om hendes farmors stolthed over barnebarnets kunst. De er den congolesiske street artist Anarchie 1882, der med stor alvor taler om at stoppe alle krige, og så de sydafrikanske komikere, som laver sjov med race og religion.
Vidden gør, at man på den ene side nikker genkendende og på den anden side bliver overrasket – positivt.
Publikum blev altså ikke skuffet til forevisningen på Teater Grob, hvis man skal dømme efter latteren undervejs og det minutlange bifald efter filmen. Således heller ikke U-landsnyts anmelder, der fik, hvad hun kom for: et indblik i hvad der rører sig i den urbane afrikanske samtidskunst. Og meget mere til.
A Kind Of Paradise, Danmark 2011.
Instruktør: Andreas Johnsen
Næste forevisning er søndag 13.11.11, Kl. 19:00 i Cinemateket, Gothersgade 55, 1123 Kbh K.
