i går
-
13:42
Udenrigsminister Marco Rubio dropper G20-møde
G20 er det internationale forum for verdens største økonomier – herunder 19 lande og EU, der årligt mødes for at drøfte globale økonomiske udfordringer. Årets topmøde, der er planlagt til november i Johannesburg, ser dog ud til at blive uden USA´s udenrigsminister Marco Rubio.
På platformen X begrunder han sit afbud med, at “Sydafrika gør mange forfærdelige ting,” herunder ekspropriering af privat ejendom.
Rubio kritiserer desuden, at landet bruger G20 til at fremme værdier som “solidaritet, lighed og bæredygtighed,” hvilket han tolker som en dagsorden præget af DEI (diversitet, lighed og inklusion) og til at tale klimaforandringer.Trumps administration har flere gange udtrykt modstand mod Sydafrikas jordreformlov, som erstatter en apartheid-æra lov fra 1975 og har til formål at fremskynde omfordelingen af landbrugsjord i et land, hvor den hvide minoritet (7,3 procent) fortsat ejer 72 procent af landbrugsjorden.
-
11:59
Trump vil sanktionere ICC for at ramme USA og Israel
Donald Trump vil indføre sanktioner mod Den Internationale Straffedomstol (ICC) for at “ville ramme USA og dets allierede – såsom Israel”.
ICC blev i november mødt med kritik fra USA og Israel efter sin beslutning om at udstede arrestordre på Israels premierminister Benjamin Netanyahu, tidligere forsvarsminister Yoav Gallant og en højtstående Hamas-leder. Domstolen har anklaget Netanyahu og Gallant for krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden i forbindelse med konflikten med Hamas i Gaza.
Af dekretet fremgår det, at Trump mener, at ICCs undersøgelser “skaber en farlig præcedens, som direkte bringer nuværende og tidligere amerikansk personale i fare” for chikane og mulig anholdelse. Det skriver The New York Times.
Sanktionerne, som vil være i form af både finansielle og visa-restriktioner, målrettes personer og deres familier, som hjælper ICC i deres efterforskning, skriver Reuters.
ICC blev etableret i 1998 og er den første permanente, internationale domstol, der efterforsker og dømmer enkeltpersoner anklaget for folkedrab, forbrydelser mod menneskeheden og krigsforbrydelser.
2 dage siden
-
15:15
Demonstranter brænder landsfaders hus i vrede over hans datter
I Bangladesh har vrede demonstranter sat ild på et historisk hus, hvor landsfaderen Sheikh Mujibur Rahman boede, indtil han i 1975 blev snigmyrdet på samme adresse. Det var også hans datters, den nu afsatte præsident Sheikh Hasinas, barndomshjem, og det er den kendsgerning, som har fået tusindvis af demonstranter til at sætte ild på huset, skriver Reuters.
Sidste år gik Hasina af og flygtede til Indien efter måneder med demonstrationer mod hendes autoritære styre. I en online tale onsdag opfordrede hun sine tilhængere til at kæmpe imod den midlertidige regering under ledelse af økonomen og fredsprisvinderen, Muhammad Yunus.
I forbindelse med talen mødte tusindvis af bangladeshere op ved Hasinas barndomshjem i Dhaka til en demonstration, der blev kaldt ‘Bulldozer Processionen’. Nogle af de fremmødte havde medbragt både kran og gravko for at rive huset ned.
Torsdag er stort set hele facaden på Dhanmondi 32, der siden 1994 har været museum, jævnet med jorden, ligesom det meste af inventaret er brændt eller ødelagt.
-
13:22
Vicepræsident tiltalt for at ville myrde præsident
Onsdag blev Filippinernes vicepræsident Sara Duterte tiltalt i en rigsretssag. Anklagerne lyder på grov og vidtrækkende korruption, manglende fordømmelse af Kinas aggressioner mod filippinske skibe i det Sydkinesiske Hav og ikke mindst planer om at myrde præsidenten, Ferdinand Marcos Jr. Vicepræsidentens støtter kalder sagen “et tydeligt udtryk for politisk forfølgelse”, skriver The Guardian.
De mest alvorlige anklager mod vicepræsidenten drejer sig om nogle udtalelser, hun kom med den 23. november sidste år. Her sagde hun på et pressemøde online, at hun havde hyret en lejemorder til at dræbe Marcos Jr., hans kone samt hans fætter Martin Romualdez, der er formand for Repræsentanternes Hus, i det tilfælde, hun selv skulle blive myrdet.
Den forestående rigsretssag er den foreløbige kulmination på et år med kold luft mellem de to mest magtfulde personer i det sydøstasiatiske demokrati. I slutningen af 2023 gik Sara Duterte af som undervisningsminister, og derefter begyndte hun højlydt at kritisere Marcos Jr. og Romualdez for korruption, dårlig ledelse og forsøg på at true hende til tavshed. I Filippinerne er titlen som vicepræsident hovedsageligt ceremoniel og uden egentlig magt, og derfor var Duterte også undervisningsminister, indtil hun gik af efter anklager om korruption.
Duterte og Marcos Jr. stillede ellers sammen op til valget i 2022. Det blev af mange set som både et snedigt og symbolsk parløb. Marcos Jr. er nemlig søn af Filippinernes tidligere diktator, Ferdinand Marcos Sr., mens Sara Duterte af datter af Rodrigo Duterte, der var præsident fra 2016 til 2022. I stedet for en magtkamp mellem to populære kandidater og to dynastier i filippinsk politik slog de sig sammen i en succesfuld alliance, der nu ser ud til at synge på sidste vers.
-
10:58
Motorsavs-præsident skærer sit land ud af WHO
Den argentinske præsident Javier Milei har annonceret, at Argentina trækker sig ud af Verdenssundhedsorganisationen (WHO), skriver britiske The Guardian.
Milei, der er kendt for sin radikale libertære tilgang, har gjort motorsaven til sit politiske symbol på de massive nedskæringer, han gennemfører i den offentlige sektor.
Lyt også til podcasten Højtryk om Javier Milies Argentina, hvor gæsten er Latinamerikaeksperten Carlos Salas Lind fra CBS.
Han begrunder beslutningen om at forlade WHO med organisationens håndtering af COVID-19-pandemien, som han kalder et globalt kontrolprojekt. Særligt har han rettet skarp kritik mod WHO’s anbefalinger om nedlukninger og restriktioner, som han betegner som en “hulemandskarantæne, der udgjorde en af historiens mest bizarre forbrydelser mod menneskeheden.”
Med beslutningen går Argentina i fodsporene af USA, da Donald Trump også har meddelt, at han vil trække USA ud af WHO. Milei betragter Trump som en ideologisk allieret og har gentagne gange udtrykt sin beundring for den amerikanske præsident.
3 dage siden
-
11:17
Donald Trump truer Sydafrika med at stoppe bistand
En ny lov om ekspropriation har skabt stor debat i Sydafrika. Loven har været flere år undervejs og blev underskrevet af præsidenten i januar. Med loven kan staten ekspropriere jord, hvis det er i ’offentlighedens interesse’ og mod en ’fair kompensation’.
Ikke mindst blandt den hvide del af befolkningen møder den nye lov modstand, og partiet Democratic Alliance, som traditionelt har været et parti af og for den mere liberale del af den hvide befolkning, truer med at trække regeringen i retten over loven, skriver AllAfrica.
Nu siger USA’s præsident, Donald Trump, at USA muligvis vil stoppe al bistand til Sydafrika, hvis ikke loven ændres eller afskaffes. Ifølge Trump gør loven det muligt at konfiskere jord på uretfærdig vis og behandler visse grupper i samfundet ’meget dårligt’, som han udtrykker det.
I sin første præsidentperiode var Trump også efter Sydafrika, som han dengang blandt andet beskyldte for at konfiskere jord og begå massedrab på farmere.
Trumps allierede, rigmanden Elon Musk, er født og delvist opvokset i Sydafrika og har også udtalt sig kritisk om den nye sydafrikanske lov.
Den amerikanske regering har allerede stoppet al udviklingsbistand via det statslige USAID og Elon Musk har meddelt, at han mener at USAID bør lukkes helt og at præsidenten angiveligt er enig.
Læs også: Elon Musk: “Trump vil lukke USAID”
4 dage siden
-
10:23
Rubio har overtaget USAID
USA’s nye udenrigsminister, Marco Rubio, udtaler, at han har overtaget posten som fungerende chef for det amerikanske agentur for international udvikling, USAID. Det skriver The New York Times.
USAID har haft ansvaret for landets civile udviklingsbistand i 60 år, og beslutningen kom efter en uge med stor dramatik omkring det ellers uafhængige agentur.
Dels er alle udbetalinger til humanitære indsatser ude i verden frosset i 90 dage, inden der blev gjort en undtagelse i forhold til livreddende nødhjælp. Dels er højtstående embedsmænd blevet suspenderet, og hundredvis af ansatte er blevet frosset ud af agenturets systemer uden varsel. Og lørdag kom det til konfrontation mellem medlemmer af Elon Musks effektiviseringsstyrelse (DOGE) og højstående ansatte i USAID. Den konfrontation endte som bekendt med en afskedigelse af USAIDs ledelse og en kommentar fra Musk om, at Trump var enig med ham i at agenturet skal lukkes.
Marco Rubio fortalte senest til journalister i El Salvador, at mange af USAIDs programmer er umagen værd og vil fortsætte under udenrigsministeriet. Han fortalte også, at den daglige drift af USAID fremover vil blive varetaget af ministeriets udenrigsdirektør, Pete Marocco.
5 dage siden
-
15:03
Danmark giver 419 millioner til verdens ‘glemte kriser’
Den danske regering giver 419 millioner kroner til humanitære indsatser i det Udenrigsministeriet i en pressemeddelelse kalder verdens “glemte kriser”.
Støtten går til Etiopien, Den Demokratiske Republik Congo, Somalia, Yemen, Afghanistan og Sahellandene Burkina Faso, Mali og Niger.
”Som medlem af FN’s Sikkerhedsråd skal Danmark forholde sig til alle verdens konflikter. Medlemskabet giver os mulighed for at sætte fokus på de kriser, som ofte bliver glemt – og ikke mindst de glemte ofre. Med støtten bidrager vi med vigtig nødhjælp til en række af de humanitære kriser, som Danmark skal arbejde med de næste to år som medlem af Sikkerhedsrådet,” siger udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen.
Yemen er med 97 millioner kroner det land, der modtager det største bidrag, som går gennem FN’s humanitære hjælp, Verdensfødevareprogramet, WFP og den Internationale Røde Kors Komite, ICRC.
FN anslår, at der på verdensplan var behov for 355 milliarder kroner i 2024 for at nå de 198 millioner mennesker med de mest akutte behov. Ved udgangen af 2024 var der kun mobiliseret 164 milliarder kroner.
-
14:02
Elon Musk: “Trump vil lukke USAID”
Først satte Donald Trump udviklingsbistanden på tre måneders pause, kort efter blev flere ledere i USAID fyret med kort varsel, og lørdag kom det til konfrontation mellem medlemmer af Elon Musks effektiviseringsstyrelse (Department of Government Efficiency eller DOGE) og højstående ansatte i agenturet, der har ansvar for USA’s udviklingsbistand. Nu lyder det på ‘first buddy’ Musk som om, at hele USAID snart bliver lukket, skriver CNN.
På det sociale medie X, som Musk er ejer af, har milliardæren mandag morgen sagt, at USAID “ikke kan reddes”, og at både han og præsidenten vil lukke agenturet.
“Med hensyn til USAID-tingene så har jeg gennemgået det med ham i detaljer, og han er enig i, at vi bør lukke det,” lød det fra Elon Musk i en såkaldt Spaces-samtale på X.
Søndag aften sagde Trump selv, at USAID “er blevet drevet af en flok radikale tosser, og nu får vi dem ud, og så træffer vi en beslutning” om agenturets fremtid.
Kommentarerne kom i kølvandet på en konfrontation mellem flere højstående sikkerhedsansvarlige fra USAID og DOGE-ansatte, der forsøgte at få adgang til følsomme USAID-oplysninger, bl.a. om deres betalinger. Samme dag gik USAIDS officielle hjemmeside offline og er det stadig i skrivende stund.
Musk anslår, at den amerikanske regering kan spare en billion dollar på statsbudgetterne næste år, bl.a. ved at skære USAID fuldstændigt ud af ligningen. Agenturet blev oprettet under John F. Kennedy i 1961 og er verdens største enkeltdonor til udviklingsbistand med uddelinger for 72 milliarder dollar (eller godt og vel 523 milliarder kroner) i 2023.
-
13:44
Tusinder af brasilianere samles for at ære havgudinde
Søndag den 2. februar var tusindvis af mennesker samlet i Brasilien for at fejre Iemanjá, havets gudinde, fortæller avisen Folha de São Paulo.
Iemanjá er en central skikkelse i de afro-brasilianske religioner Candomblé og Umbanda. Gudinden er også kendt som Yemọja og symboliserer moderskab, frugtbarhed og beskyttelse.
Navnet stammer fra det vestafrikanske yoruba-sprog og betyder “moder til fiskenes børn.”
Festivalen er særligt stor i Rio de Janeiro og Salvador, begge byer præget af kolonihistorien, og hvor op mod fire millioner slaver fra Afrika ankom i perioden 1500-1850. Hvert år tiltrækker begivenhederne tusindvis af deltagere, der klæder sig i hvidt og bringer gaver som blomster og parfume, som ofres til gudinden i havet.
Selvom kun omkring to procent af brasilianerne dyrker de afro-brasilianske religioner, deltager mange flere i fejringen.
-
12:30
Danskerne donerede 86 millioner kroner til årets Danmarks Indsamling
Ved den årlige Danmarks Indsamling blev der lørdag doneret 86.274.864 kroner til 12 forskellige projekter ude i verden som på forskellig vis arbejder med børn i nød.
Det var 19. gang det tv-transmitterede indsamlingsshow blev afholdt, denne gang i Jysk Musikteater i Silkeborg, og det blev vist på både DR1 og TV2.
“Næsten 150 millioner børn har i 2024 haft brug for humanitær hjælp. Det er børn i nød på grund af krig, konflikt, fattigdom eller klimakatastrofer og deres historier fylder desværre ikke særligt meget i mediebilledet. Derfor er det så vigtigt, at vi får sat fokus på deres virkelighed og ikke mindst får iværksat hjælp for at skabe håb og forandring,” siger Mulle Juul Korsholm, der er forperson for Danmarks Indsamling og kommunikationsrådgiver i Folkekirkens Nødhjælp, til DR.
De 12 udviklingsprojekter foregår i Afghanistan, Bangladesh, Etiopien, Kenya, Niger, Somalia, Sudan, Tanzania, Uganda og Yemen. De bliver varetaget af lige så mange forskellige humanitære organisationer med hovedsæde i Danmark. Du kan finde en beskrivelse af alle projekterne her.
Det indslamlede beløb er et stykke fra sidste års resultat på 102 millioner kroner, og endnu længere væk fra rekordåret i 2021, hvor det blev til hele 119 millioner kroner. Siden Danmarks Indsamling blev afholdt første gang i februar 2007, har danskerne bidraget med mere end 1,6 milliard kroner.
Læs også: Danmarks Indsamling 2024: Tryllerier tilsat gak og gøgl
1 uge siden
-
11:35
El-bil made in Burkina Faso
Burkina Faso har lanceret sin første lokalt producerede elbil, ITAOUA. Bilen er både designet og fabrikeret i landet, skriver Business insider Africa.
Ifølge analysefirmaet Mordor Intelligence, er markedet for elektriske køretøjer i Afrika i vækst. Det forventes at gå fra en værdi på 15,8 milliarder dollars i 2024 til 25,4 milliarder dollars i 2029.
ITAOUA er et symbol på en bredere indsats for økonomisk selvstændighed og teknologisk uafhængighed.
Under ledelse af kaptajn Ibrahim Traoré og hans militærregering har Burkina Faso distanceret sig fra den tidligere kolonimagt Frankrig og søgt stærkere alliancer med ikke-vestlige aktører, men det oplyses ikke, om teknologien eller dele af den i bilen stammer fra et andet land.
Initiativet kan ses som en del af en strategi for at reducere afhængigheden af vestlige importvarer og udvikle lokale industrier, særligt inden for sektorer, hvor Afrika traditionelt har været afhængig af udenlandsk ekspertise og kapital.
1 uge siden
-
14:57
Norge giver stort millionbidrag til UNRWA
Norges regering giver et ekstra bidrag på 275 millioner norske kroner svarende til 175 danske kroner til FNs hjælpeorganisation for palæstinensiske flygtninge UNRWA. Det skriver det norske udenrigsministerium i en pressemeddelelse.
“Gaza er i ruiner, og UNRWAs indsats er mere nødvendig end nogensinde. Det er meget dramatisk for Palæstina, at de israelske love, som i praksis kan forhindre UNRWA i at operere der, træder i kraft,” siger landets udenrigsminister, Espen Barth Eide.
Pengene skal gå til at hjælpe seks millioner palæstinensiske flygtninge i Palæstina, Libanon, Syrien og Jordan.
Det israelske parlament, Knesset, har 28. oktober 2024 forbudt UNRWA at operere i landet, hvilket i praksis vil gøre det umuligt for FN-organisationen at hjælpe palæstinenserne i de besatte områder.
Globalnyt har talt med den norske seniorforsker fra Fredsforskningsinstituttet Oslo, som har undersøgt de potentielle konsekvenser for særligt Gaza.
Læs også: Konsekvenserne af Israels UNRWA-forbud er “et stort trafikuheld, der venter på at ske”
-
10:20
USA åbner for “livsvigtig” amerikansk nødhjælp
En lang række amerikansk hjælpeprogrammer, der sikrer “livsvigtig nødhjælp” kan nu genoptage arbejdet. Det sker efter USA’s nye udenrigsminister, Marco Rubio, har udsendt en skrivelse, der giver dispensation i forhold til en del af Donald Trumps omfattende pause på nødhjælps- og bistandsarbejdet, skriver CNN.
Der er dog stadig meget forvirring omkring, hvem og hvad undtagelsen gælder. I et notat fra det amerikanske udenrigsministerium lyder det, at dispensationen gælder “humanitær bistand, hvilket er defineret som ‘livsvigtig medicin, sundhedsydelser, mad, ly og hjælp til forsøgelse samt forsyninger og rimelige administrationsomkostninger til at levere hjælpen’.”
Rubio har været tydeligere om, hvem undtagelsen ikke gælder. Arbejdet skal nemlig ikke genoptages ved “aktiviteter, der involverer aborter, konferencer om familieplanlægning … køns- eller DEI-ideologi (initiativer til at fremme diversitet og inklusion, red.), kønsskifteoperationer eller anden hjælp, der ikke er livsvigtig”. Programmer, der skal støtte migranter, må ligeledes kun genoptages, hvis det er for at sende udlændinge tilbage til deres hjemland.
Udenrigsministeren understreger også, at alle andre programmer, der den 20. januar blev sat på 90 dages pause, kan søge om almindelig dispensation gennem udenrigsministeriet. Et hav af kritikere har advaret om, at de tre måneders pause vil koste menneskeliv ude i verden.
USA står for op mod 40 procent af verdens samlede nødhjælps- og bistandsbudgetter og er suverænt det største donorland.
-
9:45
Guinea har udryddet afrikansk sovesyge
Det er lykkedes det lille vestafrikanske land Guinea at udrydde sygdommen menneskelig afrikansk sovesyge. Det skriver Verdenssundhedsorganisation, WHO, i en pressemeddelelse.
“[Det] er både et vidnesbyrd om de globale fremskridt mod forsømte tropiske sygdomme og et fyrtårn af håb for nationer, der stadig kæmper mod menneskelig afrikansk sovesyge,” siger WHO’s generaldirektør, Tedros Adhanom Ghebreyesus.
Sygdommen findes i det tropiske Afrika. I egne hvor forholdene for smitte er gunstige, er 0,1 til 2 procent af befolkningen smittet, men udbrud kan forekomme, skriver Statens Serum Institut.
Menneskelig afrikanske sovesyge opstod i 1990’erne langs Guineas kyst på grund af øget menneskelig aktivitet i mangrover. Derfor iværksatte Guinea med hjælp fra blandt andre WHO et nationalt program for at bekæmpe sygdommen i 2002 med massemedicinske screeninger for at diagnosticere og behandle tilfælde effektivt.
Foruden Guinea er syv andre lande blevet valideret af WHO for at eliminere menneskelig afrikansk sovesyge. Det gælder Togo, Benin, Elfenbenskysten, Uganda, Ækvatorialguinea, Ghana og Tchad. Alle har nedkæmpet sygdommen inden for de seneste fem år.
1 uge siden
-
15:08
Oprørsangreb skaber problemer mellem Colombia og Venezuela
En ny rapport antyder, at mindst 80 bevæbnede oprørere muligvis passerede gennem Venezuela, inden de udførte et dødeligt angreb i Colombia. Oprørerne skal have krydset grænsen via de venezuelanske stater Táchira og Zulia. Det skriver The Guardian.
Angrebet fandt sted den 20. januar i byen Tibú i det nordøstlige Colombia, hvor ni soldater blev dræbt.
Samtidig er volden i regionen eskaleret, efter at oprørsgruppen ELN angreb en rivaliserende fraktion i et forsøg på at tage kontrol over den lovløse Catatumbo-region. Mindst 80 personer er i den forbindelse blevet dræbt, og 40.000 er drevet på flugt.
Episoden har udløst diplomatisk spænding mellem Colombia og Venezuela, og den colombianske regering kræver svar på, hvordan oprørere frit kunne krydse grænsen. Regeringen i Venezuela har endnu ikke kommenteret sagen.
-
13:29
FN i Congo kræver “omgående og koordineret international handling”
Sikkerhedsrådet har i dag afholdt sit andet hastemøde på tre dage for at drøfte den eskalerende krise i det østlige DR Congo. Oprørsgruppen M23, som er støttet af nabolandet Rwanda, har efter eget udsagn indtaget regionens hovedstad, Goma, hvor to millioner mennesker bor, og som også er en regional hub for humanitær hjælp til fordrevne congolesere.
Vicechef for FN’s stabiliseringsmission i DR Congo (MONUSCO), Vivian van de Perre, understregede på mødet behovet for “omgående og koordineret international handling”, for at stoppe kampene mellem M23-oprørere og congolesiske styrker, mens de kæmper om kontrollen over byen.
Mere end 100 mennesker meldes dræbt og 1.000 sårede.
USAs nyudnævnte udenrigsminister Marco Rubio har tirsdag haft en telefonsamtale med Rwandas præsident Paul Kagame, hvor han efter sigende har krævet en “øjeblikkelig standsning af krigshandlingerne.”
Den østafrikanske samarbejdsorganisation (EAC) faciliterer i dag et møde mellem de to landes præsidenter.
Læs også: DR Congo og Rwanda på kanten af krig: Derfor er konflikten så sprængfarlig
-
12:53
Engagementspulje forlænget til 2029
GLOBUS-puljen er blevet forlænget af Udenrigsministeriet, så den nu løber til og med 2029.
GLOBUS er en engagementspulje, der forvaltes i et samarbejde mellem Center for Kirkeligt Udviklingssamarbejde og Ulandssekretariatet. Puljen blev oprettet i 2022 og var oprindeligt planlagt til at løbe indtil 2026.
Puljens formål er at skabe et globalt engagement hos danskere under uddannelse og et kendskab til det internationale udviklingssamarbejde og verdensmålene gennem indsatser iværksat mellem partnere i det globale nord og syd.
Puljen kan søges af danske uddannelsesinstitutioner og andre typer aktører i Danmark, for eksempel virksomheder eller civilsamfundsorganisationer, i samarbejde med partnere i det globale syd, der arbejder for bæredygtig udvikling.
Senest puljen blev uddelt i 2023 blev indebar de støttede projekter for eksempel at sende lærlinge fra Den Jyske Håndværkerskole og fra Aarhus Tech til Tanzania, hvor de sammen med lærlinge fra den tekniske skole i Moshi skulle arbejde med at renovere lokale folkeskoler.
2 uger siden
-
12:33
IFU investerer i solcelleenergi i Brasilien
IFU stiller 187 millioner kroner til rådighed via lån til opførelsen af et solcelleanlæg i Brasilien. Anlægget skal levere elektricitet til over 150.000 husstande og opføres af den norske virksomhed Scatec
Solcelleanlægget ligger i et afsides landområde i det nordøstlige Brasilien i staten Minas Gerais. Projektet vil skabe arbejdspladser i anlægs- og driftsfasen, herunder uddannelse og beskæftigelse af kvinder. Scatec har tidligere erfaringer med ligestillingsinitiativer fra et andet solanlæg i Brasilien, skriver IFU i en pressemeddelelse.
“Denne investering passer perfekt til IFU’s strategi, hvor Brasilien er et fokusland, og solceller er en fokussektor. Med COP29, der understreger, at den globale energiomstilling allerede er i gang, er vi stolte over at bidrage til Brasiliens udvidelse af vedvarende energikilder, som ikke er hydro-baserede, og ser frem til COP30, som Brasilien er vært for,” siger Natalia Svejgaard, investeringschef i IFU.
Projektet vil generere 307 GWh vedvarende energi om året og anslås at koste i alt 85 millioner dollars svarende til godt 600 millioner kroner.
2 uger siden
-
14:42
Syriske oprørere har henrettet 35 mennesker på tre dage
Ifølge Det Syriske Observatorium for Menneskerettigheder (SOHR) har krigere med tilknytning til Syriens nye ledere udført 35 henrettelser i løbet af 72 timer, skriver The Guardian. De fleste af de henrettede er officerer fra Assad-regimet.
De nyindsatte repræsentanter for myndighederne udpeget af den nye syriske ledelse med HTS i spidsen, udtaler ifølge det britiske medie, at de har foretaget flere arrestationer i det vestlige Homs på grund af uspecificerede “krænkelser”.
Den britisk baserede organisation SOHR, som har et bredt netværk i Syrien, beskriver desuden, at “medlemmer af religiøse minoriteter” har lidt “ydmygelser”.
Organisationen tilføjer, at væbnede lokale grupper under den nye sunni-islamistiske koalition har udøvet “hævngerninger og afgjort gamle stridigheder med medlemmer af det alawittiske mindretal, som Bashar al-Assad tilhører, og udnyttede kaostilstanden, distributionen af våben og deres relation til de nye myndigheder”.
-
14:06
Sudans hær generobrer hovedkvarter efter næsten to år
Sudans regulære hær (SAF) har fredag taget sit hovedkvarter tilbage fra den paramilitære styrke Rapid Support Forces (RSF). Hovedkvarteret ligger i hovedstaden Khartoums nordlige del, og SAF har nu en stærk position til at drive RSF helt ud af hovedstaden, skriver Sudan War Monitor.
Militærbasen blev belejret som noget af det første efter RSF’s overraskelsesangreb, der startede borgerkrigen mellem de to tidligere allierede tilbage i april 2023. Siden har en lille gruppe soldater holdt stand i det belejrede hovedkvarter, men efter flere ugers gradvise fremryk kontrollerer SAF-soldaterne nu kvartererne omkring basen. Forstærkninger strømmer angiveligt til den genvundne base, hvor de gør sig klar til at avancere mod RSF’s positioner i resten af Khartoum og tvillingebyen Omdurman.
Munzoul Assal er professor i social antropologi ved Khartoum Universitet og har siden krigens udbrud været i eksil i Norge. Han regner stadig ikke med at vende hjem foreløbig.
“Jeg er bange for, det her ikke er et vendepunkt i krigen. Det har taget SAF næsten to år at vinde sit hovedkvarter tilbage. RSF kontrollerer stadig Darfur og det meste af Kordofan. Hvis vi køber eliternes narrativ om, at alt er godt så længe Khartoum er i sikkerhed, så er det bare opskriften på at forlænge krigen i det vestlige Sudan, der allerede har varet 20 år,” skriver han i en mail til Globalnyt.
Krigen mellem de to dele af Sudans militær, SAF og RSF, har fordrevet omkring ti millioner mennesker fra deres hjem, hvoraf langt størstedelen stadig befinder sig i Sudan. Det er verdens største fordrivelseskrise, ligesom omkring 25 millioner sudanesere står på randen af hungersnød. Sidste år erklærede FN officielt hungersnød i flygtningelejren Zamzam, der ligger tæt ved provinshovedstaden El Fasher i Darfur.
-
11:51
DR Congo: 13 fredsbevarende soldater dræbt
Konflikten mellem de Rwanda-støttede oprørsstyrker M23 og regeringsstyrker i den østlige del af Den Demokratiske Republik Congo eskalerer dag for dag. Over weekenden meldte FN, at mindst 13 soldater fra de døde fredsbevarende styrker er blevet dræbt under kampene.
M23 har ifølge nyhedsbureauet AP omringet den østlige by Goma, som har omkring to millioner indbyggere og er et regionalt knudepunkt for sikkerhed og humanitær indsats.
“Den rwandisk-støttede M23-gruppe udnytter tydeligvis præsidentskiftet i USA til at rykke frem mod Goma – og sætter flere tusinde civile i fare,” udtaler Kate Hixon, advocacy-direktør for Afrika hos Amnesty International US, til AP.
DR Congos meldte lørdag, at landets hær havde afværget en M23-offensiv mod Goma med hjælp fra sine allierede styrker, herunder FN’s fredsbevarende styrker og soldater fra den syafrikanske mission SAMIDRC.
FN’s Sikkerhedsråd har netop afholdt et hastemøde om den eskalerende konflikt. Det endte med en opfordring til Rwanda om at “stoppe støtten til M23 og trække sig tilbage fra DR Congos territorium.”
2 uger siden
-
14:18
Palæstinensisk-israelsk dokumentarfilm nomineret til Oscar
Den anmelderroste dokumentar No Other Land blev torsdag nomineret til en Oscar i kategorien bedste dokumentar, trods manglende distributionsaftale i USA. Det skriver Middle East Eye.
Filmen er instrueret af den israelske journalist Yuval Abraham og den palæstinensiske journalist Basel Adra.
Dokumentaren skildrer den israelske besættelse af Masafer Yatta på Vestbredden, hvor palæstinensiske landsbybeboere lever under konstant trussel om tvangsforflyttelse, mens den israelske hær forsøger at omdanne området til en militær træningszone.
Læs også: ’No other land’ bør ses af alle – især zionister
No Other Land har allerede modtaget flere prestigefyldte priser, blandt andet for bedste dokumentar og bedste instruktør ved IDA Awards, bedste europæiske dokumentar ved European Film Awards samt prisen for bedste dokumentar ved Berlins Internationale Filmfestival.
Dokumentarfilmen er nomineret i kategorien bedste dokumentar.
-
11:47
Tre unge i El Salvador idømt fængsel for håndtegn
Tre unge mellem 12 og 15 år er blevet sendt fem år i fængsel for at have kastet håndtegn, der har relation til banden MS-13, i El Salvador. De blev sidste år anholdt efter at de lagde en video på Tiktok, hvor de laver bande-håndtegnene inde på et skoleområde, skriver nyhedsbureauet AP.
Ifølge politiet er håndtegnene relateret til Mara Salvatrucha (MS-13), som er en bande stiftet af salvadoranske flygtninge i 1980’ernes Los Angeles. I slutningen af 1990’erne begyndte USA at deportere kriminelle udlændinge, herunder MS-13-medlemmer, til El Salvador, Honduras og Guatemala, hvilket forstærkede bandernes tilstedeværelse i regionen. Mange ser det som et problem, USA skubbede over på El Salvador.
Under præsident Nayib Bukele har El Salvador indført en hård linje mod bander. I 2022 erklærede regeringen undtagelsestilstand og satte centrale forfatningsmæssige rettigheder ud af kraft, hvilket har ført til masseanholdelser. Indtil videre er 84.000 personer – mere end én procent af landets befolkning – blevet arresteret.
I 2023 vedtog Bukele en reform, der tillod hårdere fængselsstraffe for mindreårige: op til ti år for børn under 12 år og op til 20 år for unge over 16 år.
-
11:13
EU stiller nye krav til Tunesien efter overgreb mod migranter
Hundredvis af voldtægter, vold mod børn og aftaler med menneskesmuglere er nogle af de forbrydelser, som tunesiske sikkerhedsstyrker er mistænkt for. Og det får nu EU til at indføre skærpede krav til Tunesiens overholdelse af menneskerettighederne, inden det nordafrikanske partnerland kan modtage flere betalinger fra unionen, skriver The Guardian.
EU og Tunesien indgik i 2023 en aftale, der sendte omkring 100 millioner euro (750 millioner kroner, red.) til det nordafrikanske land, som til gengæld skulle styrke EU’s ydre grænser mod nye ‘strømme’ af migranter fra Afrika. Sidste år kunne The Guardian afdække, at nogle af EU-midlerne gik til at lønne sikkerhedsstyrker, som regelmæssigt mishandlede migranter.
At EU nu skærper kravene om at leve op til menneskerettighederne over for Tunesien, er første gang unionen har anerkendt deres nordafrikanske samarbejdspartners angiveligt manglende respekt for migranters rettigheder. EU’s ombudsmand, Emily O’Reilly, har tidligere kritiseret Europa-Kommissionen for at tilbageholde informationer om brud på menneskerettighederne i Tunesien.
Hvordan de konkrete krav over for Tunesien skal se ud, er stadig ved at blive udformet.
2 uger siden
-
15:54
Kampe i Colombia dræber 100
Kampe mellem oprørsgrupperne FARC og ELN har efterladt 100 døde og sendt over 20.000 på flugt i Colombias bjergrige Catatumbo-region tæt på Venezuela.
Området er hjemsted for 15 procent af Colombias koka-produktion, og det er, i ifølge al Jazeera, netop kontrollen med den lukrative kokain-produktion og de tilhørende smuglerruter, der er årsagen til de voldelige sammenstød.
Colombias regering har nu erklæret undtagelsestilstand i regionen og indsat 5000 soldater for at genoprette roen. -
15:25
Centralafrikansk militærstyre udskriver valg
Gabons militærregering har annonceret, at der vil blive afholdt præsidentvalg den 12. april, hvilket markerer afslutningen på det militærstyre, der blev indført efter et kup i august 2023. Det skriver Al Jazeera.
Kuppet blev ledet af landets nuværende midlertidige præsident, Brice Oligui Nguema, og var det ottende militærkup i Vest- og Centralafrika mellem 2020 og 2023. Det satte en stopper for den mangeårige regeringsperiode under Ali Bongo Ondimba og hans familie, der i næsten 56 år havde styret det olierige, men fattige land.
Umiddelbart efter genvalget af Ali Bongo i 2023 tog en gruppe højtstående militærofficerer magten i landet med henvisning til valgsvindel. Som en del af overgangen til et nyt styre stemte befolkningen i november ja til en ny forfatning ved en folkeafstemning.
Den nye forfatning indebærer en begrænsning på maksimalt to syvårige præsidentperioder, afskaffelse af premierministerposten samt et forbud mod dynastisk magtoverførsel.
-
15:24
LGBTQ+-par kan nu blive gift i Thailand
Thailand er nu det første land i Sydøstasien, som anerkender ægteskaber for par af samme køn.
Flere hundrede LGBTQ+-par forventes at blive lovligt gift i dag, hvor en ny lov, som sidste år blev underskrevet af Thailands konge, Maha Vajiralongkorn, træder i kraft.
Den nye ligestillingslov giver adoptions- og arverettigheder til par af samme køn. Samtidig gør den brug af neutrale alternativer til kønnede begreber såsom “ægtemænd” og “hustruer”.Læs også: Nu kan par af samme køn (snart) blive gift i Thailand
Så mange som 300 par forventes at blive gift under en heldagsfest i en udstillingshal i det centrale Bangkok. Det skriver AP News.
“Vi kan elske, vi kan elske ligeværdigt,” lød det fra Sappanyoo Panatkool, en thailandsk YouTuber, som i dag blev lovligt gift med sin partner af samme køn på et kontor i landets hovedstad.
2 uger siden
-
13:34
Ny lov i Irak kritiseres for at muliggøre børneægteskaber
Iraks parlament har vedtaget en lovændring, som kritiseres for i realiteten at legalisere børneægteskaber, skriver The Guardian.
Ændringerne giver islamiske domstole øget autoritet over familiesager, herunder ægteskab, skilsmisse og arv. Aktivister kritiserer den for at underminere Iraks lov om personlig status fra 1959, som i dag som udgangspunkt begrænser minimumsalderen for at indgå i et ægteskab til 18 år.
Den nye lovændring lader imamer afgøre sager i henhold til deres fortolkning af islamisk lov, som for nogen netop indebærer at tillade ægteskaber med piger i deres tidlige teenageår – eller helt ned til ni år ifølge Jaafari-loven, som mange shiamuslimske autoriteter i Irak anser som korrekt.
Det er primært konservative shia-parlamentarikere, der støtter ændringen, som de ser som et middel til at tilpasse loven til islamiske principper og reducere vestlig indflydelse på irakisk kultur.
Lovændringen kommer på ryggen af en anden kontroversiel lov, som Iraks parlament vedtog i 2024, nemlig en kriminalisering af homoseksualitet.
-
12:37
Oprørere i Demokratiske Republik Congo erobrer vigtig by
Oprørsgruppen M23 har erobret byen Minova i den østlige del af Den Demokratiske Republik Congo (DR Congo). Byen er ifølge myndighederne et kritisk punkt i forsyningsruten til Goma, hovedstad i provinsen South Kivu. Det skriver Africa News.
Provinsens guvernør, Jean-Jacques Purusi, bekræftede overtagelsen, og tilføjede at oprørsgruppen har erobret flere andre byer i regionen. M23 har også erobret en by i den naboliggende provins North Kivu. Det congolesiske militær har endnu ikke bekræftet tabet.
M23, som står for marts 23-bevægelsen, er en militant gruppe bestående af tutsier, der brød med den congolesiske hær i 2012. Dengang erobrerede gruppen Goma, provinsens hovedstad og den største by i den østlige del af landet.
M23 er én ud af omkring 100 bevæbnede grupper, der alle kæmper om det mineralrige østlige DR Congo i en konflikt, der har strækket sig over flere årtier. Konflikten har ledt til en af verdens største humanitære kriser, hvor flere end syv millioner er blevet fordrevet.
DR Congo, USA, og FN-eksperter har anklaget nabolandet Rwanda for at støtte M23, men Rwanda afviser anklagen.
Ifølge FNs flygtningeorganisation er mere end 237.000 mennesker flygtet fra det østlige DR Congo siden begyndelsen af året.
