Hvis du tror, den grønne omstilling er grøn, så tro om igen

Kobolt er vigtigt for den grønne omstilling, og der er store forekomster i DR Congo.
Foto: Michael Robinson Chavez/The Washington Post via Getty Images
Thomas Jazrawi

7. december 2021

Olie, kul og gas skal helst snart være fortid, hvis vi skal bremse klimaforandringerne. Det skal ske ved hjælp af en masse vindmøller, solcelleanlæg og elbiler. Men de kræver en gigantisk mængde af mineraler, sjældne jordarter og andre materialer, og det er her den grønne omstilling mister sin farve. Det mener flere eksperter, der var samlet til et seminar i Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) mandag.

”Vi går rundt og lyver for os selv: ’Det er vedvarende’, ’det er bæredygtigt’, ’det er rent’. Men herfra, hvor jeg står, er intet af det sandt,” siger Alexander Dunlap, som er postdoctoral fellow ved Oslo Universitet.

Grøn omstilling kræver omfattende minedrift

Vindmøllerne, solcellerne og elbilerne sviner faktisk og er en klimabelastning både før, under og efter deres levetid, pointerer Dunpal. Grøn teknologi kræver masser af materialer – fra stål og beton til litium og kobolt. Når de er udtjent vil de efterlade giftigt el-skrald. EU’s planer, der indebærer omkring 100.000 nye vindturbiner i 2050, vil eksempelvis generere 730.000 tons el-affald, påpeger forskeren.

Han siger, at der er et “latterligt” lavt niveau af genbrug i grøn teknologi. Derfor er der udsigt til en omfattende jagt på alle de mineraler, metaller og øvrige materialer, der er nødvendige for at bygge den grønne teknologi.

“Overordnet kræver den grønne omstilling mindst en firedobbelt stigning i udvinding af mineraler og metaller,” forklarer Peer Schouten, som er seniorforsker ved DIIS.

De nuværende klimapolitikker i verden vil kræve 15 millioner tons mineraler og metaller til omstillingen. Hvis vi skal leve op til Paris-aftalen, er mængden på omkring 28 millioner tons. Det kan sammenlignes med de cirka syv millioner tons, der er anvendt til teknologierne i dag.

“På den måde passer den grønne omstilling ind i et mønster, hvor vi øger mængden af natur, som vi omdanner til industrielle materialer i stedet for at reducere vores materielle forbrug,” understreger Peer Schouten.

Udledninger og forurening bliver outsourcet

De afgørende mineraler, der skal bruges i den grønne omstilling, stammer primært fra en lille håndfuld lande. Og det er primært udviklingslande. Størstedelen af verdens kobolt findes i DR Congo, mens Chile er storleverandør af litium og kobber. Indonesien har store forekomster af nikkel, og Kina er i besiddelse af mange sjældne jordarter.

Jagten på metaller og mineraler er imidlertid en stor belastning for natur, miljø og sundhed i landene, hvor det sker. Kobolt, hvor langt størstedelen stammer fra DR Congo, har en meget negativ indvirkning på luftkvaliteten. Det forurener ikke vand meget, men det gør til gengæld litium og kobber, som typisk udvindes i Chile. Dertil kommer de klimaskadelige udledninger fra selve udvindelsen af råstofferne.

“Det, der faktisk sker, er, at omkostningen for den grønne omstilling bliver flyttet. Omstillingen i de rige lande til grønne teknologier bliver flyttet til lande i det globale syd,” fortæller Peer Schouten.

Det har konsekvenser, da både den massive forurening og udledninger af klimaskadelige gasser dermed kommer på udviklingslandenes konto. Der er også store sociale omkostninger ved den omfattende minedrift, pointerer Alexander Dunlap.

Lokalbefolkninger ønsker ikke “at opgive deres vand eller deres levevilkår”, og det betyder, at der til tider bliver slået hårdt ned på modstand mod udvindingen mange steder, siger han.

Kinas udvinding af sjældne jordarter har haft store konsekvenser for miljøet i det store land, men her kan der måske også blive tale om, at det gradvist bliver flyttet til andre land. Myndighederne har forsøgt at regulere industrien, og det har betydet, at flere virksomheder kigger ud over landets grænser for at udvinde materialerne, fortæller Patrik Andersson, som er ph. studerende ved Aalborg Universitet.

Skær ned på forbruget

Alexander Dunlap mener, at den grønne farve helt forsvinder fra omstillingen, når man undersøger den nærmere.

”Der er virkeligt ikke noget grønt ved alt dette. At kalde det grønt er latterligt,” fortæller han.

Indtil videre har der ikke været et fald i de klimaskadelige udledninger. Og udvinding af den grønne teknologi vil gøre, at de fortsætter. Jo mere, vi skubber de fossile brændstoffer i baggrunden, jo mere skal vi udvinde for at installere de nye teknologier i stedet.

Han mener, det er strengt nødvendigt at reducere klimabelastningen, men det skal være med en anden indsats end den nuværende.

“Der er ikke tale om nogen energiomstilling. Der har været én omstilling fra bæredygtigt forbrug af ressourcer til masseforbrug og permanent og konstant vækst,” siger han, og tilføjer:

“Alt dette er meningsløst, indtil vi faktisk reducerer vores forbrug og produktion.”