KOMMENTAR om
“aktuel erfaring fra et levende u-landsarbejde med den fattige del af befolkningen i Danmarks største samarbejdsland Tanzania og med det radikalt omvæltende perspektiv at lave lønmæssig ligestilling mellem u-landsansatte og i-landsansatte, samt med inddragelse af den højt besungne kapacitetopbygning af lokalsamfund kombineret med en non-kommerciel fangst i den voksende markedsstrøm – tilsammen kaldet “Bongo Camping”.
Det danske islæt bag “Bongo Camping” er NGOen Bongo Development Tourism (medlem af Projektrådgivningen og Aidsnet),
Af Kasper Gram-Hansen
leder af udviklings-organisationen Bongo Development Tourism, som har gennemført et 2-årigt NGO-projekt med en lokal partner i Tanzania, Kikundi cha Utalii Mbeya (Kumbe).
Hvis du tror på ligeværdighed i levevilkår på tværs af kontinenter, så er du en potentiel bidragyder til samarbejdet med u-lande.
Hvis du også tør praktisere din tro, så er du samtidig et levende eksempel på en fremtid, hvor klodens befolkninger faktisk har lige muligheder.
Men ligesom der ikke er mange husejere, som kunne finde på at forære deres ejendom væk til andre, så er der heller ikke mange i u-landsbranchen, der tør ofre deres komfortzone til fordel for at arbejde og leve på lige vilkår med den fattige majoritet i slumkvarterernes og landsbyernes u-landsmiljøer.
Vi bliver det meste af tiden på vore kontorer og opfinder nye standarder, hvorigennem vi kan halse efter verdens realiteter, som de udvikler sig.
Man kan dog finde flere og flere enkeltpersoner, der taler om, at nærheden og det interkulturelle fælles fodslag i u-landsarbejdet – at praktisere idealismen – er uomgængeligt for en hvilken som helst ny eller gammel kurs i u-landsbranchen.
Det er stadig en grundværdi – lige levevilkår for alle – der ligger bagved tanken om u-landsarbejdet, og u-landsbranchen er endnu ikke helt omdannet til et kontor med nogle styrepinde, men består stadig af en fortrop af ildsjæle, der viljemæssigt og værdimæssigt taler og handler på forskellig vis i sympati med store gruppers utålelige levevilkår.
Derfor ytrer flere og flere deres forbavselse over den passive klappen i hænderne over mere ”ejerskab” til u-landene og mere inddragelse af markedsmekanismer i u-landsarbejdet.
Det er en forbavselse, som måske grunder i den langsomme erkendelse af en tingenes tilstand, en sløvet moral der ensformer alle tankegange, hvis konsekvens for nogen er at droppe u-landsstøtte og for andre er at overføre støtten til private initiativer.
Men denne given op over for tingenes tilstand er i sin videste markedsfilosofi ikke andet end den gamle del-og-hersk kolonistrategi, og dette er ved at gå op for u-landsbranchens idealister.
Jeg vil slutte mig til de idealister, der aldrig har haft i sinde at underlægge u-landenes samfund de standarder – rundsavene på albuerne – der har gjort den rige verden så rig på penge og krigsmateriel.
Jeg slutter mig til dem, for hvem u-landsarbejde betyder at åbne op for den solidariske verdens muligheder, hvor vi til stadighed tror på samarbejdsvisionen og vokser i øjenhøjde med hinanden og med de livsskæbner som er resultatet af en ulige verdenshistorie: de millioner af fattige, aidsramte, indbyggere uden det mest basale, undertrykte kvinder og børn.
Vi må værne om de trængte, som er trængte i vores egen historie. U-landsbranchens værnepligt er værnet om klodens fælles fremtid, vores egen fremtid.
Når vi sammen udlever de drømme vi deler i nord og syd, så styrkes bevidstheden om det fælles ansvar, den interkontinentale fællesmoral, som bliver gødet af den fælles bestræbelse, og som er det virkelige bidrag i samarbejdet med u-lande.
———–
Kasper Dafson Gram-Hansen er cand.mag. i litteraturvidenskab 2007 og Master of African Studies 2006. Han er p.t. ansat på Guldborgsund Sprog- og Integrationscenter i Nykøbing Falster. Tlf.: 52 48 77 22, web: http://bdt.uwazi.com og facebook: Bongo Camping
Forfatteren interviewes omkring nærhed og personlig indlevelse i u-landsarbejde i radioens Program 1 i magasinet “Vita” tirsdag 27.10. kl. 11.30 og 21.30. Kan herefter høres på www.dr.dk/vita
Har har skrevet kronikken “Helst uden gummi” i Danidas månedsavis “Udvikling” for oktober, som har fået ros for sin “hudløse ærlighed” omkring aids blandt fattige unge i Afrika.
I dagbladet Politiken, 28. september har han skrevet kronikken “Sådan udførte vi verdens billigste u-landsprojekt”.
