Fødselaren deler vandene: nogle regner ham for en hårdtslående koldkriger af den gamle skole, andre for en uforfærdet mand, der taler uden omsvøb: En fjende er en fjende og en ven en ven.
Efter at være dømt ude af adskillige i det demokrtiske parti er John Bolton ikke desto mindre fra april i år tilbage i Det Hvide Hus, dennegang som sikkerhedspolitisk rådgiver for præsident Donald Trump. Og det passer ham sikkert fint. Bolton har i årevis været fortaler for en benhård udenrigspoitisk linje og er stærk kritisk overfor internationale institutioner.
Ikke mindst FN fik kærligheden at føle. Han var sit lands FN-ambassadør 2005-2006 under præsident George W. Bush og sagde bl.a., at “FN-bygningen i New York har 38 etager. Der ville ikke ske noget ved, at man fjernede ti af dem”.
Netop Donald Trump har skåret dybt i USAs bistand via FN-systemet og når han ser tilbage på sin tid som FN-ambassadør er det med tilfredshed, at John Bolton konstaterer at USA i 2003 sendte styrker ind i Irak på jagt efter Saddam Hussein og de masseødelæggelsesvåben, som viste sig ikke at være der.
Bolton har siden stået 100 procent ved beslutningen.
Han er født i et arbejderkvarter i Baltimore på USAs østkyst og kom via legater til at studere på Yale universitetet. Privat er han gift (for anden gang) med finansrådgiver Gretchen Smith Bolton. Parret har datteren Jennifer Sarah Bolton.
Mere om fødselaren på https://en.wikipedia.org/wiki/John_R._Bolton