En mand for Rambøll

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Fødselaren er uddannet på Danmarks Tekniske Universitet (DTU) som civilingeniør i bærende konstruktioner (1973) og blev lic.techn. i bygningsdynamik i 1977.

Flemming Bligaard Pedersen blev ansat i Rambøll i 1976 og var senere koncernchef i rådgivningsvirksomheden i 20 år – fra 1992 til 2012. I hans chefperiode voksede virksomheden fra 800 medarbejdere, hovedsagelig ansat i Danmark, til en international samfundsrådgiver med 10.000 medarbejdere, fordelt over 30 lande, heraf adskillige i Den 3. Verden.

Medarbejderskaren er i dag vokset til over 14.000 fordelt på 300 kontorer i 35 lande og Rambøll har nu en betydelig bistandsporteføje – mere på https://dk.ramboll.com

Bligaard var formand for Foreningen af Rådgivende Ingeniører 1997-2001, og medlem af eksekutivkomiteen i den globale forening for rådgivende ingeniører (FIDIC) 2004-2008.

Han er i øjeblikket formand for Rambøll Fonden, en erhvervsdrivende fond, der som hovedaktionær repræsenterer medarbejdernes ejerskab af Rambøll-koncernen.

I 2012 udnævnte magasinet “Ingeniøren” ham til 90ernes ingeniør som en af 12 danske ingeniører, der markant i hvert sit årti i “Ingeniøren”s 120 årige historie havde bidraget til udviklingen.