Fødselaren er en af pionererne i dansk u-landsjournalistik og har stort set hele sit virksomme arbejdsliv beskæftiget sig med verdens fattige nationer og dansk og international bistand.
Efter studentereksamen fra Sortedam Gymnasium gik vejen ind i medie-verdenen som studentermedhjælper i telegramredaktionen på Berlingske Tidende 1961-63. Derefter gik turen til Århus som journalistelev på Aarhus Stiftstidende 1963-66 (som byens store avis hed dengang).
Her blev Lis Garval fastansat som journalist og arbejdede i udlandsredaktionen med u-landsstof som speciale frem til 1984. Det var dengang man kunne dét som journalist og hun gjorde det bedre end de fleste. Samtidig var hun i en periode journalisternes repræsentant i bladets bestyrelse.
Hun var selvskreven som medstifter af u-landsjournalisternes forening, Nairobi-klubben, i 1976 under den sent glemte UNCTAD IV-konference i Kenyas hovedstad.
Samtidig læste hun etnografi på Aarhus Universitet, blev mag.art. i 1981 og nåede også at være medlem af det regeringsudvalg (Ole Bang-udvalget), som 1980-82 udarbejdede betænkning nr. 958 om principperne for den danske bistand til udviklingslandene.
Fra Århus til Danida
I 1984 tog Lis Garval så springet til jobbet som redaktør af Danidas blad “Udvikling”, hvilket senere førte til posten som informationschef i Danida (Udenrigsministeriets dav. Sydgruppe).
I store dele af denne periode stod samarbejdet med journalist Kika Mølgaard centralt. Hun døde alt for tidligt i februar 1995. Se her et af hendes fine skriverier
Lis Garval sagde midlertidigt farvel til journalistik, ville prøve kræfter med u-landsarbejdet i marken og indtrådte i ministeriets almindelige tjeneste i 1990 som diplomat. Hun blev først sektionschef for de vestafrikanske lande. Ghana og Benin, hjemme på Asiatisk Plads.
Som ambassaderåd drog hun senere til Nepals hovedstad Kathmandu, hvor hun bestyrede store danske bistandsprogrammer i undervisningsektoren, mejerisektoren og støtte til demokrati og menneskerettigheder.
Samtidig kastede Lis Garval sig med vanlig energi og effektivitet ind i de daglige ambassadeopgaver med bl.a. bistand til danskere i nød i Nepal.
Ligegyldigt hvilken funktion indebar arbejdet for Lis en stadig udvidelse af vennekredsen, og da næsen i 1999 vendtes hjemad mod Asiatisk Plads i København, var kontaktnettet blevet imponerende stort, og de mange nepalesiske venner og kolleger fra bl.a. medieverdenen holder hun fortsat kontakt til.
Ligestilling og u-lande
Efter tre år med ligestillingsspørgsmål i Udenrigsministeriet gik turen påny til u-landene, denne gang Ugandas hovedstad Kampala, hvor arbejdsområdet bl.a. omfattede udvikling af landbruget.
Også her blev hendes store faglige arbejdsindsats parret med socialt engagement, og forbindelsen til Uganda er stadig intakt.
Efter hjemkomsten til Udenrigsministeriet i 2003 blev det atter internationale ligestillingsspørgsmål, hun kastede sig over. Hun var således en af kræfterne bag den fremgangsrige internationale fakkelkampagne, som med udviklingsminister Ulla Tørnæs (V) i spidsen skulle give udviklingsmål om kvinder og ligestilling topprioritet.
I 2010 besluttede hun sig for at trække sig tilbage fra det formelle arbejdsmarked for at få tid til sine mange andre aktiviteter, der også har noget med både ligestilling og udviklingslande at gøre.
Hun blev således ansvarshavende redaktør og medlem af redaktionsledelsen på den globale nyhedstjeneste, der nu hedder Globalnyt, men dengang hed U-landsnyt.dk.
Hun blev medlem af skolerådet på Den internationale Højskole i Helsingør, var aktiv i Kvindernes U-landsudvalg, KULU – og aktiv i ejerforeningen for sin københavnerlejlighed overfor Marmorkirken i Frederiksstaden, hvor hun en periode sad som formand.
Uforfærdet, ihærdig – og diplomatisk
På redaktionen af U-landsnyt.dk, senere Globalnyt, har hun været en sand og værdsat drivkraft, der altid “leverer”, og har haft stor betydning for nyhedstjenestens udvikling og fremdrift de senere år.
Et af hendes større journalistiske tiltag i 2012 var et mange-facetteret og bemærkelsesværdigt tema om Uganda i anledning af 50-års dagen for landets uafhængighed d. 9. oktober 1962. Se en større baggrund her
Hun var tillige – allerede i oktober 2007 – medstifter af den almennyttige forening, som overtog udgivelsen af U-landsnyt.dk, støtter nyhedstjenestens drift og tilsikrer den redaktionelle uafhængighed med en fritstående redaktionsledelse.
Dagens fødselar rummer en sjælden kombination af uforfærdethed, ihærdighed og diplomati. Vel nogle af de bedste egenskaber man kan tage med sig, når man både har været – og er – journalist og diplomat.
Engagementet i U-landsnyt.dk/Globalnyt førte i juni 2013 til, at Lis Garval efter en del intern uro i udgiverforeningen overtog formandsposten for dens bestyrelse. Formandssvalget indebar, at hun forlod redaktionsledelsen, hvor hun havde siddet siden dens nedsættelse i 2010, ligesom hun frasagde sig hvervet som ansvarshavende redaktør,
Under hendes ledelse frem til foråret 2016 gennemgik denne nyhedstjeneste en modernisering og et navneskifte til Globalnyt, der fandt sted i 2015.
Se hendes tale ved lanceringen af det nye Globalnyt i april det år her
Lis Garval var gift med nu afdøde bladtegner Arnold Bundegaard (1911-1993) på Aarhuus Stiftstidende. Med ham har hun fået tilført tre bonus-børn og seks bonus-børnebørn.
På selve den runde 75-årsdag opholder Lis Garval sig i Indien, nærmere betegnet i den gamle danske besiddelse Serampore ved Calcutta, hvor det altid aktive og engagerede mediemenneske er på reportagerejse.
Se også Lis Garvals anmeldelse af serien “Danmark og kolonierne”
