”Er den COVID-pandemi, der rasede for blot et par år siden, gået helt hen over folkene i Udenrigsministeriet? Pandemien har haft katastrofale konsekvenser i mange fattige lande, og de kæmper stadig med igen at få gang i væksten og med at genopbygge deres sundhedssystemer. Alligevel er sundhed stort set ikke nævnt i redegørelsen. Det er da underligt.”
Sådan lød det fra Flemming Konradsen, professor i global miljøsundhed og Senior Vice President i Novo Nordisk, ved et debatmøde fredag om den udviklingspolitiske redegørelse for 2023, som minister for udviklingssamarbejde og global klimapolitik, Dan Jørgensen, fremlagde i torsdags.
Flemming Konradsen efterlyste desuden mere fokus på forskning og havde også en kritisk kommentar til, at mere end to milliarder kroner af den samlede udviklingsbistand på 21,2 milliarder kroner i 2023 gik til at dække udgifter til at modtage flygtninge i Danmark: ”Hold da op, hvor er vi gode til at bruge udviklingsbistand i Danmark!”
Der var også kritik fra andre af de indbudte eksperter og udviklingspolitiske ordførere, men også ganske megen ros:
Jens Wandel, forperson, for FN-forbundet, hæftede sig i første omgang ved tre ting: ”Det er godt, at Danmark stædigt holder fast i at overholde FN-målet om at give mindst 0,7 procent af bruttonationalindkomsten i bistand. Det er også positivt, at Danmark samtænker indsatserne for klima og udvikling. Endelig er det positivt, at Danmark går i front internationalt i sin klimaindsats og for eksempel med sine tidlige bidrag til tab og skader kan inspirere andre lande.”
Charlotte Slente, generalsekretær i Dansk Flygtningehjælp, mente, at redegørelsen bekræfter, at Danmark står stærkt i det internationale i udviklingssamarbejde. Også hun mente, at det er rigtigt at samtænke indsatserne for udvikling og klima. Men hun – og flere andre – efterlyste mere fokus på det, der er det egentlige formål med udviklingsbistanden, at bekæmpe fattigdom:
Det er helt på sin plads, at Danmark yder en stor indsats i Ukraine, og at den humanitære del af bistanden til Ukraine finansieres af udviklingsmidlerne. Men kunne man ikke finde midlerne til genopbygning andre steder, så den ikke går ud over den øvrige bistand?
Charlotte Slente, generalsekretær i Dansk Flygtningehjælp
”Det er helt på sin plads, at Danmark yder en stor indsats i Ukraine, og at den humanitære del af bistanden til Ukraine finansieres af udviklingsmidlerne. Men kunne man ikke finde midlerne til genopbygning andre steder, så den ikke går ud over den øvrige bistand?” spurgte hun og gjorde opmærksom på, at de humanitære kriser i verden bliver flere og flere og længere og længere. ”Derfor er der brug for flere penge,” fastslog hun og bemærkede også, at redegørelsen ikke gør noget stort nummer ud af Verdensmålene og det vigtige budskab om, at ingen skal lades i stikken, ”Leave no one behind.”
Ris og ros var der også fra Irene Quist Mortensen fra Arla: ”Redegørelsen giver et godt overblik, og det er godt at det grønne og udvikling går hånd i hånd. Men pas på med at tænke i siloer. Det er ikke nok, at indsatserne er grønne, de skal også have de sociale hensyn med,” advarede hun og efterlyste i øvrigt mere fokus på partnerskaber med private virksomheder, på fødevaresektoren og kvinder, ligesom hun efterlyste, at redegørelsen fortæller mere om, hvad der egentlig kommer ud af den danske bistand.
Politikerne efterlyste flere penge
Efter ekspertrunden var det politikernes tur. Alle fire udviklingspolitiske ordførere gav redegørelsen pæne ord med på vejen, men der var også kritik fra de tre ordførere, der ikke repræsenterer regeringspartier: Trine Pertou Mach (EL), Marianne Bigum (SF) og Christian Friis Bach (RV).
Fælles for dem var, at de ønsker flere penge til det, de kaldte den egentlige udviklingsbistand: De var alle med på, at Danmark skal gøre en massiv indsats i Ukraine, og at det er positivt at samtænke udvikling og klima.
”Men vi skal huske den langsigtede indsats mod fattigdom og for Verdensmålene trods krig og kriser, så vi efterlever målet om ikke at lade nogen i stikken,” sagde Trine Pertou Mach, mens Marianne Bigum slog til lyd for, at reglerne for den internationale bistand laves om. ”Lav DAC-reglerne om, så støtte til et land som Ukraine og til flygtningemodtagelse ikke tæller med som bistand.”
Også Christian Friis Bach efterlyste, at Danmark bruger flere penge på udviklingssamarbejde:
”Og der er inspiration at hente fra 1990erne, der er også var præget af krige og konflikter. Her reagerede fremsynede politikere med at vedtage en særlig ramme til miljø- og katastrofeindsatser ud over udviklingsbistanden. Det burde vi også gøre nu,” sagde han og mindede om, at der i 1990erne var en uskreven regel om, at udgifterne til bistand og til forsvar skulle være nogenlunde på samme niveau.
”Nu er forsvarsbudgettet tre gange så stort som bistandsbudgettet. Vi har selv været med til at støtte flere penge til forsvaret, men vi kunne godt tænke os lidt mere balance som dengang i 1990erne.”
Michael Aastrup-Jensen (Venstre), var ene om at repræsentere regeringen, og han mente ikke, Danmark skal hæve udviklingsbistanden, selv om et europæisk land, Ukraine, i disse år er den største modtager af dansk bistand.
Dan J.: Der kommer IKKE flere penge
Og der kommer ikke flere penge til udviklingsbistand, slog Dan Jørgensen fast, da han kom til mikrofonen:
”Vi kunne altid ønske os flere penge, men realiteten er jo, at Danmark er et lille land, og selv om vi gør mere, er der grænser for den forskel, vi kan gøre. Så meget desto vigtigere er det, at vi går forrest på nye områder og inspirerer andre. Som vi gør det ved at samtænke udvikling og bistand, lægge vægt på klimatilpasning, støtte tab og skader og lægger os i selen for at finde nye veje til at mobilisere privat kapital til klimaindsatser.”
Dan Jørgensen afviste også, at regeringen bruger for meget udviklingsbistand i Ukraine. ”Det er kun en lille brøkdel af vores indsats i Ukraine, der finansieres af udviklingsmidler, og det kan jeg godt stå på mål for.”
Dan Jørgensen tog derimod kritikken af det beskedne fokus på fattigdom, Verdensmålene og på ikke at lade nogen i stikken til sig: ”Det er jo fundamentet for alt, hvad vi gør. Men måske er det for underforstået i redegørelsen, så måske skal det fremgå tydeligere fremover”.
