Den humanitære sektor er på mange måder en branche som alle mulige andre brancher. Der er efterspørgsel på en masse forskellige ydelser og fysiske produkter, og der er virksomheder, som tilbyder et væld af ydelserne og produkterne. Og så mødes parterne på en eller anden form for markedsplads.
Produkterne er ting som telte og andet udstyr til flygtningelejre, sikkerheds- og kommunikationsudstyr til nødhjælpsarbejdere og evnen til at transportere udstyret dertil, hvor det skal bruges.
En af markedspladserne er messen AidEx i den belgiske hovedstad, Bruxelles, som løb af stablen onsdag og torsdag i den forgangne uge. Her kunne man spadsere rundt mellem omkring 300 stande, hvor virksomheder og organisationer delte bolsjer og kuglepenne ud, fremviste deres produkter og fortalte om deres ydelser.
Dannebrogsflag og logoerne for Udenrigsministeriet og Dansk Industri fyldte godt op, for der var 17 danske stande på messen, og de fleste af dem var samlet i en danskerkoloni, hvor man kunne få kaffe fra Nespressomaskinen og danske småkager hos Mærsk.
At danskere fyldte meget, skyldtes ikke mindst, at mange deltagere, som plejer at være med, i år ikke dukkede op. Flere af de erfarne deltagere fortalte Globalnyts udsendte, at de blandt andet savnede de store FN-organisationer – kun UNHCR, FN’s flygtningeorganisation var med – og at den store messehal normalt var fyldt helt ud med stande og gangene proppet med gæster. Denne gang var der god plads over det hele. Rejserestriktioner og corona-relateret forsigtighed har helt sikkert spillet en stor rolle.
Men den danske tilstedeværelse var også større end sædvanligt, fortæller Marie Gad, som er chef for global udvikling og bæredygtighed i Dansk Industri (DI) til Globalnyt.
Der er ikke noget mærkeligt i, at danske virksomheder fylder meget på AidEx, som i løbet af ti år har etableret sig som den førende europæiske messe på det humanitære område, forklarer hun.
”Helt generelt må man sige, at Danmark har en styrkeposition i forhold til at levere til den humanitære sektor. Vi har nogle virksomheder, som er superdygtige til det og også flere end de andre nordiske lande. Derfor har vi en relativt stor virksomhedsgruppe på området.”
”Jeg ved ikke præcis, hvorfor vi i år har kunnet tromme flere sammen. Men det er i hvert fald en fordel at stå sammen som en dansk stand, tror jeg, og det synes jeg også, at jeg har hørt flere af virksomhederne sige. Vi kan gøre tingene lidt smartere og mere fleksibelt for den enkelte virksomhed, og så giver det dem mulighed for at møde hinanden og udveksle erfaringer.”
Bæredygtighed på dagsordenen
Blandt messens prominente gæster var udviklingsminister Flemming Møller Mortensen (S), som blandt andet deltog i en paneldebat om bæredygtighed i forbindelse med indkøb i den humanitære branche. Et område, hvor der er plads til forbedring, hvis man spørger Marie Gad.
Marie Gad, Dansk Industri:
”Vi ser en virkelig stor stigning i små opstartsvirksomheder, som har set en udfordring i udviklingslande, som de vil løse. Det er en interessant tendens, som jeg tror, vi kommer til at se meget mere af.”
Flere FN-organisationer har slet ikke en politik på området, fortæller hun.
”Vi ville gerne benytte lejligheden til at tale om bæredygtighed, som er et område, vi i DI synes, er meget, meget overset. Jeg synes, det er ret utroligt, at der ikke er krav om den slags for dem, der køber ind for vores udviklingsbistand.”
”Det er frustrerende for virksomhederne, når de oplever, at de godt kan være med i konkurrencen, men at det er deres gamle løsninger som bliver efterspurgt. Når de kommer med noget nyt, som er mere bæredygtigt, mere holdbart, kan de ofte ikke få det afsat, fordi organisationerne køber ind efter de specifikationer, som de altid har gjort.”
Det stærke fokus på Verdensmålene i Danmark er en af årsagerne, til at så mange virksomheder byder ind på det humanitære marked, mener hun.
”Jeg oplever, at mange danske virksomheder har taget Verdensmålene til sig på en helt anden måde, end vi ser her i Belgien for eksempel eller i Tyskland og Frankrig. Jeg tror, at danske virksomheder kan se sig selv i Verdensmålene.”
”Vi ser en virkelig stor stigning i små opstartsvirksomheder, som har set en udfordring i udviklingslande, som de vil løse. Det er en interessant tendens, som jeg tror, vi kommer til at se meget mere af.”
Hun suppleres af Steen Hommel fra Udenrigsministeriet. Han er direktør for Trade Council – tidligere Eksportrådet – og global bæredygtighed.
”Danske virksomheder er ofte gode til at gå ind i en dialog om, hvilke behov der er, og hvordan man adresserer dem. Og det er medvirkende til, at Danmark er det land, hvor FN køber næstmest ind i – kun overgået af USASyv milliarder kroner lægger FN-organisationerne i Danmark om året,” siger han.
Real Relief
Kolding-virksomheden Real Relief producerer blandt andet hygiejnebind, som kan genbruges. Safepad, som det hedder, var det første antibakterielle, genbrugelige hygiejnebind på markedet, men i dag findes der flere andre.
Virksomheden blev etableret i 2015 og har fire medarbejdere i Danmark og tre i et datterselskab i Indien.
Under en debat om bæredygtigt indkøb i den humanitære sektor – eller manglen på samme – tog den ene af virksomhedens stiftere Torben Holm Larsen ordet og kritiserede, at blandt andet Dansk Flygtningehjælp og en af FN’s organisationer har kørt fundraisingkampagner, hvor de specifikt samlede ind til at kunne levere engangsbind til udsatte kvinder. ”Hvor stiller det os, som leverer et meget mere bæredygtigt produkt?” spurgte han.
Netop muligheden for at blande sig i den slags debatter er en væsentlig grund til at deltage på messen, bemærker Real Reliefs anden stifter, Trine Angeline Sig.
My Personal Health Bank
Virksomheden My Personal Health Bank har indtil videre blot ét produkt. Det er en sundhedsjournal, som man kan tage med sig på mobiltelefonen. Her kan man samle sine sundhedsoplysninger, så man selv kan kontrollere, hvem der får adgang til dem og også have dem ved hånden, når det er nødvendigt.
Thomas Ahlmann-Liisberg, som er partner i firmaet, ser et stort potentiale i fattige lande, hvor der ikke er offentlige digitale systemer til borgernes sundhedsdata.
Virksomheden er ny – den blev etableret i oktober 2020 – og består af tre partnere, og den holder til i Millinge på Sydfyn.
Messen har sikret Ahlmann-Liisberg kontakter til flere udenlandske hjælpeorganisationer, som er interesseret i virksomhedens app, og han betegner opbakningen og hjælpen fra de andre danske deltagere som overvældende.
ShoulderSink
Michael Holdgaard Jensens virksomhed, ShoulderSink, producerer en bærbar håndvaskstation – en kasse med vandbeholder, sæbe, håndsprit og papir til at tørre hænder i – som håndværkere og andre som arbejder fra en bil og ikke umiddelbart har adgang til en skurvogn eller et andet sted, hvor man kan vaske hænder, kan klare det ved bilen.
Da han – på en anden messe – mødte en, som administrerede en større flåde af køretøjer, der havde været brugt i Afghanistan, kom han på sporet af, at hans produkt kan være nyttigt for blandt andre ansatte i humanitære organisationer, der bevæger sig rundt i felten.
Det er første gang, han deltager i AidEx, og det har været en positiv overraskelse, fortæller han, og flere af de mere erfarne danske deltagere har øst gavmildt af deres erfaringer og delt kontakter med ham.
Han mener, at deltagelsen under Udenrigsministeriets og Dansk Industris logoer er en blåstempling af hans firma. Han er dog overbevist om, at messen vil have været en lige så god oplevelse for ham, hvis han havde stået alene.
AllMatters
Virksomheden AllMatters skiftede navn fra OrganiCup tidligere på efteråret. Det var for at signalere, at den har andre produkter end menstruationskoppen.
Det skete med en god portion nervøsitet for at miste noget af den goodwill, som er oparbejdet gennem flere år, forklarer Ida Gjørup Thygesen, som er virksomhedens kreative chef.
Med base i København har virksomheden i dag 16 fuldtidsansatte. Den blev etableret i 2012.
Ida Gjørup Thygesen fremhæver ligesom flere af de andre deltagere den generøsitet, som de andre danske virksomheder har udvist. Det drejer sig både om at dele kontakter og om at dele erfaringer, som måske kan hjælpe Allmatters til at undgå at begå nogle fejl, som andre af virksomhedener har begået.
En af de ting, som hun og virksomhedens direktør, Gitte Dalberg-Larsen, tager med hjem fra messen, er andre virksomheders erfaring med at sælge til de helt store hjælpeorganisationer, som for eksempel FN-organisationer. Når man skal sælge til de helt store, kræver det mere tid og en indsats med mere fokus og planlægning.
AdeptWaterTechnology
Virksomheden AdeptWaterTechnology blev etableret i 2006 og har 11 fastansatte. Den producerer egentligt anlæg, som sørger for rent vand til tandlægestole og udstyr til bekæmpelse af sygdommen legionella på hospitaler og plejehjem.
Produktet, som direktør Michael Wick, har med på AidEx, er et anlæg, der kan fremstille klor til at rense vand og desinficere overflader. Ingredienserne er vand og salt, og anlægget kan drives med strøm fra et solpanel.
Klor kan være dyrt og kompliceret at transportere, mens salt er både billigt og relativt nemt at få fat i – også i fattige dele af verden. Med anlægget kan man altså selv producere klor billigt og nemt.
Det er første gang, virksomheden er med på AidEx, og der har været en del interesse fra organisationer, der arbejder med flygtningelejre og felthospitaler, fortæller Michael Wick, der også nævner imødekommenheden fra de andre danske virksomheder som en positiv oplevelse.
