Endnu 2 bortførelser i Zimbabwe

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

For 4 dage siden blev den fremtrædende leder af Zimbabwe Peace Project (ZPP), Jestina Mukoko, bortført og er ikke set siden.

Mandag kom turen til 2 andre medarbejdere i ZPP, Brodrick Takawira og Pascal Gonzo. Ifølge øjenvidner blev de slæbt ud af deres kontor af 6 civilklædte mænd og kørt væk i 2 biler uden nummerplader, fremgår det af en presseudtalelse fra Mellemfolkeligt Samvirke.

Efter mandagens bortførelser opfordrer Mellemfolkeligt Samvirke nu statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) til at tage kontakt til Tanzanias præsident, Jakaya Kikwete, der er medlem af Afrika-kommissionen og formand for den Afrikanske Union samt til Southern African Development Community (SADC), for at gribe effektivt ind overfor styret i Zimbabwe.

– Vi opfordrer statsministeren til straks at kontakte sine kollegaer i det sydlige Afrika. De eneste, som reelt kan gøre en forskel i Zimbabwe, er landets naboer – og de må holdes ansvarlige for, at den uholdbare situation i Zimbabwe får lov til at fortsætte, siger Frans Mikael Jansen, generalsekretær i Mellemfolkeligt Samvirke.

– Alt tyder på, at menneskeretsforkæmperne i civilsamfundet lige nu er en særdeles udsat gruppe, som man prøver at skræmme med de værste midler. SADC og AU må nu sætte hårdt mod hårdt, anfører Frans Mikael Jansen.

Mellemfolkeligt Samvirke har i flere år støttet Zimbabwe Peace Project (ZPP). Den bortførte Jestina Mokuko sidder i Mellemfolkelkigt Samvirkes lokale bestyrelse i Zimbabwe.

MS arbejder for et system i Zimbabwe, som bygger på demokrati og retfærdighed – og hvor civilbefolkningen bliver inddraget i beslutningsprocesserne.

Yderligere oplysninger hos Vibeke Vinther, kommunikationschef i MS. Mobil:
31 67 04 60