Endnu flere Gates-penge

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

Verdens nok rigeste mand vil over de næste år fordoble bidraget til velgørende formål, skriver websitet epn.dk torsdag.

Det skal ske igennem den fond, han stiftede sammen med sin hustru år tilbage, The Bill & Melinda Gates Foundation.

Det er en af verdens rigeste fonde og har en formue på 180 mia. kroner. Dertil kommer 175 mia. kr, som rigmanden Warren Buffet har planlagt at donere.

Fonden uddeler i dag omkring 10 mia. kr. om året, men fra 2009 fordobles uddelingstempoet til 20 mia. kr. om året. Bill og Melinda Gates har nemlig besluttet, at fonden skal have uddelt sin sidste dollar senest 50 år efter den længstlevende stifters død.

Bill Gates er 51 år og Melinda Gates 42 år.

Som det er tilfældet i dag vil pengene primært gå til sundhedsfremme og fattigdomsbekæmpelse i Den 3. Verden samt til uddannelse og teknologifremme.