EU er i princippet enedes om at sende en 450 mand stor styrke, ledet af Tyskland, til Den Demokratiske Republik Congo for at bidrage til at beskytte valget 18. juni, siger en EU-diplomat ifølge DR Online onsdag.
Hvis intet medlemsland har afvist beslutningen inden kl. 20.00 torsdag, vil EU-formandslandet Østrig svare positivt på appellen fra FN om at bidrage til at hjælpe den overbebyrdede FN-styrke på 17.000 mand i DR Congo.
Andre soldater fra EU vil være på stand by uden for DR Congo og kan om nødvendigt udstationeres med kort varsel for at sikre kæmpelandets første frie præsident- og parlamentsvalg siden uafhængigheden fra Belgien i 1961.