Det er første gang sikkerhedsrådet vedtager en resolution på området og vedtagelsen roses af menneskerettighedsorganisationen Human Rights Watch, som dog bemærker, at sikkerhedsrådet har været lang tid om at tage problematikken op.
Ifølge folkeretten var verdens lande var i forvejen allerede forpligtet til at stå til regnskab for alle forsvundne personer i konflikter.
Mindst 45.000 forsvundne i 2018
Der er ingen fyldestgørende tal på hvor mange der forsvinder i væbnede konflikter hvert år. Men internationalt Røde Kors registrerede alene i 2018 45.000 nye sager.
Man ved i sagens natur ikke præcis hvad der er sket men de, der forsvinder under de væbnede konflikter. Men eksempler kan være, at de er taget til fange og holdes tilbage i hemmelige fængsler; de kan være henrettet uden dom og begravet i en anonym eller umarkeret grav eller de kan være kommet væk fra deres familier under flugt.
Uanset forholdene omkring deres forsvinden, så efterlader den familie og venner er uvished og uforløst sorg store besværligheder med at komme videre i deres liv.
Et element i resolutionen er, at landene opfordres til at gå til problematikken i begyndelsen af konflikter og ikke først når konflikten er slut eller dæmpet ned.
Det betyder for eksempel, at fanger skal registreres og at der skal etableres kommunikationslinjer mellem de stridende parter, så information om fange og tilbageholdte bliver udvekslet i højere grad end det er tilfældet i dag.
Krige føres sjældent mellem stater
Organisationen International Commission on Missing Persons savnes der mindst 60.000 personer i forbindelse med borgerkrigen i Syrien. Herfra er der talrige rapporter om drab og mishandling med døden til følge udført af både regeringsstyrkerne og flere af de forskellige oprørsgrupper.
Og situationen i Syrien er langt fra unik. Mange af verdens væbnede konflikter er en eller anden form for borgerkrig, hvor regeringsstyrker kæmper mod en eller flere væbnede grupper. Det ser man for eksempel i Afghanistan, den Centralafrikanske Republik, Mali, det nordlige Nigeria og den Demokratiske Republik Congo.
Spørgsmålet er derfor i hvor høj grad sikkerhedsrådets resolution vil vinde gehør hos de ikke-statslige væbnede grupper, der kæmper mod regeringesstyrker (og hinanden) i de nævnte og andre borgerkrige.
