To erhvervsfolk ind i UNICEF Danmark

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

UNICEF Danmark har på sit årsmøde forleden valgt to nye profiler ind i bestyrelsen, nemlig admin. direktør i StemCare, Lisbeth Juhl Christensen, og marketingdirektør i SBS Discovery Media, Sandor Neumann.

De erstatter Morten Brynskov fra fagforbundet BUPL, som har siddet i bestyrelsen siden 2012, og Henrik Poulsen fra Danmarks Lærerforening, der har været med siden 2006.

LISBETH JUHL CHRISTENSEN har været admin. direktør i StemCare A/S, Skandinaviens ledende stamcellebank, siden 2008 og var før da ansat i Novo Nordisk i flere år med ansvar for marketing og salg i Norden samt diverse udstationeringer for koncernen.

Det er ikke første gang, Lisbeth Juhl Christensen dedikerer noget af sin tid til et godt formål. Hun har tidligere været udnævnt som Erhvervsambassadør for Dansk Folkehjælp, som årligt samler tre millioner kroner ind til udsatte børn i Danmark.

Derudover har hun markeret sig gennem blogs om bl.a. ledelse på Børsens hjemmeside og været udnævnt af bl.a Heindrick Struggles som næste generation af kvindelige bestyrelseskandidater. Senest har hun udvidet sin teoretiske baggrund med en certificeret bestyrelsesuddannelse.

Nu ser Lisbeth Juhl Christensen frem til at bruge sin mangeårige internationale ledelses- og kommercielle erfaring fra erhvervslivet til at styrke UNICEFs position på det danske marked:

”At give og hjælpe andre er en grundlæggende værdi, der kendetegner min drivkraft, og som nu forenes i mit bestyrelsesvirke. Min vision er, at UNICEF indsamler endnu flere midler og sammen med den øvrige bestyrelse medvirker til ny best practice inden for fundraising,” siger det 41-årige nyslåede bestyrelsesmedlem.

Hun bor på Frederiksberg og er uddannet fra Handelshøjskolen i Århus i 2000. 

SANDOR NEUMANN er uddannet fra Clarkson University i New York og Handelshøjskolen i København (CBS), hvor han blev færdig som cand.merc. i 1992.

Sandor Neumann har mange års erfaring fra medie-, strategi- og reklamebranchen, senest som marketingchef i SBS Discovery Media, hvor han har været ansat siden 2008. Inden da var han i syv år kontaktdirektør i marketing- og kommunikationsvirksomheden Brandhouse. 

Han siger om sit nye hverv:

”Jeg glæder mig til at få mulighed for at give input til den daglige ledelsei UNICEF Danmark omkring branding og kommunikation”.

“Et input, som forhåbentlig kan medføre en endnu større bevidsthed hos danskere og danske virksomheder til at bidrage til UNICEFs arbejde med at skabe et bedre liv for nødlidende børn i hele verden”.

Det 48-årige nye bestyrelsesmedlem er vokset op i Gentofte og bor i dag i Holte nord for København.

Samtidig blev tidl. admin. direktør for supermarkedskæden Irma gennem 13 år, ALFRED JOSEFSEN, genvalgt som formand for bestyrelsen.

Den 56-årige thybo har siddet med i UNICEF Danmarks bestyrelse siden 2004, hvor han var næstformand, før han i 2006 blev valgt som organisationens nye formand.

Alfred Josefsen har bl.a. modtaget prisen som Årets leder i 2003, der uddeles af Ledernes Hovedorganisation. Men også blandt sine egne i COOP-familien har han fået hæder. 

Uddelerforeningen gav ham i 2003 således prisen Årets Skulderklap for hans arbejde med at vende udviklingen for Irma, der havde underskud og lukkede butikker ved hans tiltræden i 1999, men som siden ekspanderede og har opnået fine resultater.

Han forlod Irma i maj 2012.

Josefsen har bl.a. udgivet bogen “Kære Irma – it’s all about people!”. Forlaget Sebecca 2004. ISBN 87-990332-0-8

Den nye bestyrelse består af:

Alfred Josefsen

Helle Dydensborg

Britta Martinsen

Christian Stadil

Dorrit Lyngbo

Jens Raahauge

Lisbeth Juhl Christensen

Sandor Neumann

Vibeke Westh