Erling Bjøl blir 100

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Fødselaren har været en af de skarpeste iagttagere af det 20. århundredes store begivenheder og tendenser. Og han er fortsat med til at analysere det næste også – med begrundet pessimisme for Europas fremtid.

Det fremgik af en aviskronik for nylig, som han og hustruen gennem 72 år, Denise Seheux, skrev som optakt til præsident Emmanuel Macrons nylige besøg i Danmark. Her markeredes behovet for fransk lederskab i et socialt bevidst Europa – med skelen til Skandinavien.

Bjøls legendariske energi har i mange år kompenseret for de senere årtiers begyndende svagsynethed. Dog kræver udsyn ikke, at man kan se, skarpsyn er rigeligt, som Berlingske bemærker i sin fødselsdagsomtale.

Hukommelsen er der ikke noget i vejen med, og han kan støtte sig til sine mange dagbøger, som han har ført fra et imponerende virksomt liv. Som journalist i Stockholm under den tyske besættelse af hjemlandet. Senere som korrespondent for dagbladet Information i Berlin, hvor han fandt sin franske kone, og siden som global korrespondent for dagbladet Politiken.

Eller fra tiden som professor og dr.scient.pol. i statskundskab i Aarhus, hvor han etablerede “magtens rugekasse”. Blandt de begejstrede og beundrende studerende var navne som Svend Auken, Bertel Haarder, Bettina Heltberg og Poul Nielson.

Sidstnævnte ville være maskinarbejder, manglede læreplads og fortsatte skolegangen, blev student og udklækket hos Erling Bjøl på Aarhus Universitet. Nielson kom første gang i regering som 36-årig som energiminister og endte som en dedikeret udviklingsminister under Poul Nyrup mange år senere.

Følger intensivt med

Erling Bjøl har blandt sine mange gøremål været redaktør af store værker om verdens- og kulturhistorien og forfatter af en stribe analyserende bøger og erindringsbind. I dag opdateres Bjøls viden ved intensiv lytten til international radio og lydbøger på dansk, svensk, tysk, fransk eller engelsk.

Og når der skal skrives, foregår det på en god gammeldags klaprende skrivemaskine uafhængig af printer og al anden elektronik.

Bjøl er forlenet med megen hæder gennem årene. I 2004 modtog han eksempelvis Den Berlingske Journalistpris for sin engagerede fremstilling af storpolitikkens problemer og kvitterede i takketalen med, at hans store forbillede var den tidl. mangeårige Berlingske-medarbejder Ebbe Munck.

Året efter fik han såmænd overrakt Ebbe Muncks Hæderspris af Dronningen.

Han har bl.a. skrevet: Bag lukkede grænser (1947); Frankrig (1950);
USA bag facaden (1952); Sol og sult (1960); Atomvåbnene og
fremtiden (1963); La France devant l’Europe. La politique
européenne de la I Ve République (disp., 1966); International
Politik (1967, revid. udg. 1972); de Gaulle – manden og epoken
(1969); Ost-våstkonflikten (1971); Verdenshistorien efter
1945: Duellen uden ende (1972); De rige samfund,

Den runde dag fejres med en festmiddag i lejligheden i Frankrig. Sønnen, erhvervsmanden cand.merc. Niels Bjøl, er fløjet ned fra Aarhus og børnebørnene fra henholdsvis New York og Bruxelles.

Mere om 100-års fødselaren på Wikipedia