Af Lars Zbinden Hansen
Storymoja-festivalen i Nairobi er en festival med fortællingen i centrum. Den er et virvar af alt lige fra debatter om internationale domstole og terror i Afrika til musik, dans film og nye rekorder i masseoplæsning.
Wole Soyinka. Foto: Lars Zbinden Hansen
Rubavu, 26.10.2014: ”Når afrikanske lande er medlemmer af internationale institutioner, bør de tage både de bekvemme og de ubekvemme dele af medlemsskabet”.
Ordene kommer fra en venligt udseende mand med en imponerende grå hår- og skægpragt.
Det er Wole Soyinka, som svarer på spørgsmål fra salen, eller rettere fra teltet, hvor en kenyansk tilhører vil vide, hvad den verdensberømte nigerianske forfatter og nobelpristager mener om sagen hos Den Internationale Straffedomstol i Haag mod Kenyas præsident Uhuru Kenyatta og vicepræsident William Ruto.
Aviserne har de seneste dage været fyldt med ”sagen” og stillet spørgsmålet, om Kenyatta skal tage til Haag eller ikke?
Kenyatta gør det sidste og forsvarer ”sin uskyld” og bedyrer, at han ikke har lod og del i de forbrydelser, der blev begået i kølvandet på det kenyanske valg i december 2007.
Kenyatta har ikke finansieret eller tilskyndet medlemmer af bander fra hans kikuyu-stamme til at intimidere eller angribe andre stammer. Ren fabrikation af politiske modstandere og Vesten, der altid er efter afrikanere ved den domstol.
Svaret er et blandt mange fra 80-årige Soyinka, der har givet et indlæg til den årlige Storymoja-festival på nationalmuseet i Nairobi, mens jeg sad fast i en prop ude i Nairobis vanvittige trafik.
Garland, Soyinka og Obama. Foto: Lars Zbinden Hansen
Terror og afledninger af historien
Jeg kom for sent til selve indlægget og glemmer at spørge, hvad det gik ud på. Sidder og er benovet over den lune nigerianer og hans verdenskloge svar på spørgsmål fra salen/teltet.
Han befinder sig på en tribune lidt hævet over gulvniveau og flankeret af festivalens ”patron”, præsident Barack Obamas søster, Auma Obama, på den ene side og på den anden, Muthoni Garland, festivalens energiske grundlægger.
Tilhørerne spørger Soyinka til forskellige emner som terrorgruppen Boko Haram i Nigeria, hvor Soyinka modsat tidligere nu mener, at Nigeria skal bevares som i én stat frem for at deles i to (et muslimsk nord og et kristent syd).
Vi bør stå sammen for ”at bekæmpe Boko Haram”.
”Det er vore allesammens fælles problem”, siger han.
En spørger trækker emnet op på et kontinentalt plan og spørger, om ikke terror i Afrika (Al Shabaab, Boko Haram, AQIM) er en ”aberration” af historien, særligt af kolonihistorien.
Soyinka er enig, men advarer mod altid at ”skyde skylden på europæerne”. Al historie er afledninger af historie, også vores egen post-koloniale, svarer han.
Ping-pong
Vi er på en afrikansk festival, hvor fortællingen står i centrum, med forfattere som deltagere, men også skuespillere, musikere, akrobater og en stor skare skolebørn.
Så en spørger vil vide, hvordan afrikanere skal forholde sig til ”fortællingen” i en afrikansk kontekst. Skal man vægte de mange afrikanske sprog eller fokusere på kolonialsprogene?
Soyinka svarer:
”Babelstårnet eksisterer, om vi vil det eller ej, og den enkelte bør forsøge at indtage en fleksibel holdning til, hvilket sprog der er hans/hendes kernesprog, og hvilket sprog kernesproget skal krydres med”.
Foto: Lars Zbinden Hansen
Og sådan kører det videre med ping-pong mellem Soyinka og et tætpakket telt, mens jeg sidder og lurer på at grabbe Muthoni Garland, for at høre fra hendes mund, hvad festivalen egentligt går ud på.
Da Soyinka er færdig med at svare på spørgsmål, bliver han gelejdet ned fra tribunen, igennem menneskemængden og op igennem festivalsområdet mod nationalmuseets hovedindgang.
Jeg følger efter og ved først givne lejlighed griber jeg fat i Muthoni Garland, som indvilliger i at mødes til en kop kaffe i museets restaurant.
Den 53-årige Garland, forfatter af børnebøger, tidligere marketingsmedarbejder i et privat firma er klart festivalens drivkraft. De næste timer ser jeg hende så mange steder på festivalsområdet, at jeg får indtryk af, at hun har indtil flere dobbeltgængere.
Den virkelige fortælling
Jeg stikker hende spørgsmålet: ”Hvad går Storymoja ud på? ”.
Ifølge farverige bannere rundt omkring i byen er det ikke så lidt.
På dem står der: ”Bøger, lyrik, story telling, musik, dans, film, mode, kunst, magi, dukketeater, forelæsning, teater, akrobatik, komedie, mchongoano (kenyansk ”verbal duel”, populær blandt unge), yoga, opfindelser, fotografi”.
Hun svarer: ”Alt for mange fokuserer på Afrikas rædsler. Det her drejer sig om at fortælle den virkelige afrikanske historie”.
Det er stort, synes jeg, altså ”den virkelige afrikanske historie”, men inden jeg når at bede Garland uddybe, kaster hun sig ud i at fortælle, at Storymoja kører for syvende år, varer fire dage og er den første festival af internationalt tilsnit i Kenya.
I år er 6.000 kenyanske skolebørn, 40 internationale og 160 lokale kunstnere samlet. Blandt de internationale er mange fra nabolandet Uganda, og festivalen er stadig et mest for engelsktalende, selvom Garland gerne så, at det udvidedes til et større fokus på for eksempel fransk.
Verdensrekord
Fundamentet under det hele er 80 frivillige og tre fuldtidsansatte fra Storymoja-forlaget. Årets totalbudget er på 15 millioner kenyanske shilling (eller en lille million danske kroner), som er skrabet ind fra over 40 sponsorer, hvoraf de største er den britiske Miles Morland Foundation, med den britiske forfatter og journalist Michela Wrong i spidsen, og British Council.
Danmark er ikke officielt involveret.
Som tidligere år forsøger Storymoja i år igen at slå verdensrekorden i simultan læsning. Den 16. juni i år deltog 143.000 elever i 360 kenyanske skoler i en seance, hvor de i 25-30 minutter læste samtidig i den kenyanske børnebog om stammeforskelle, som er et evigt varmt emne i Kenya: ”The Attack of the Shidas”, hvis forfatter er – ja – Garland.
Seancen gentages i oktober og skulle gerne få verdensrekorden i hus.
Muthoni Garland. Foto: Lars Zbinden Hansen
Garlands drøm er at forsyne Kenyas skoler med biblioteker, siger hun. Hun er ikke den eneste med den drøm, men for hende og Storymoja er det de seneste to år lykkedes at ”lave hylder med bøger” i 53 skoler.
”Med omkring 25 skoler per år er det ganske godt gået, men jeg håber, vi kan fordoble tallet. Der er stadig over 20.000 kenyanske skoler, der ikke har bøger”, siger hun.
Storymoja er til daglig også et forlag, der udgiver østafrikansk litteratur. Forlaget blev dannet af Garland og et kollektiv af forfattere.
Awoonor in memoriam
Festivalens sidste dag, søndag den 21. september, er et års-dagen for terrorangrebet på Westgate shopping-centret, få kilometer fra nationalmuseet.
For festivalen har det en særlig tragisk dimension, fordi den ghanesiske diplomat og forfatter, Kofi Awoonor, blev dræbt i shopping-centret, inden han nåede at læse op og lede master classes ved Storymoja.
Awoonors søn blev også skudt under angrebet, men overlevede.
I år holdes der en mindehøjtidelighed, som ledes af Awoonors gode ven og landsmand, digteren Kwame Dawes.
Storymoja er en aflægger af den britiske Hay Festival, der startede i 1988 i Wales, og som hvert år afvikles i 10 byer verden over. Ex-præsident Bill Clinton har kaldt Hay Festival for ”The Woodstock of the Mind”.
I næste afsnit i gensynet med Nairobi høres en kenyansk stemme, der ikke er imponeret af Storymoja.
