Jesper Heldgaard
Jesper Heldgaard (født 1956) er journalist og har arbejdet på Danmarks Radio og Berlingske Tidende.
Efter et par år i Lesotho for Mellemfolkeligt Samvirke blev han freelancejournalist og har i mere end 20 år skrevet om udvikling, globalisering, miljø og klima til en række aviser og magasiner og for organisationer.
Han har tilrettelagt programmer på DR TV samt skrevet og bidraget til bøger om udviklingsbistand, verdenshandel, klima og sundhed. Mest fra Afrika, men også fra Asien og Latinamerika.
”Nordmændene er vilde med udviklingsbistand,” skrev Globalnyt den 10. juni.
Ikke færre end ni ud af ti nordmænd bakker op om, at Norge giver mere end en procent af sin bruttonationalindkomst (BNI) i bistand. Det er lidt af en kontrast til de noget mere lunkne danskere. Hos os er det beskedne seks ud af ti adspurgte, der tilslutter sig, at Danmark skal give 0,7 procent af BNI i bistand.
Hvorfor mon det er sådan? Ja, et par bud på forklaringer kunne være, at skiftende norske regeringer har haft tradition for at tage oplysning og – også kritisk – journalistik om udviklingsbistand alvorligt. Og at norske politikere har vist sig at have et format til at stå på mål for udviklingsbistanden, som man efterhånden skal kigge langt efter hos deres danske kolleger.
For at illustrere det følger her historien om Gunnar Zachrisen, en norsk journalist, som det norske udenrigsministerium i 1998 ansatte for at styrke oplysningen om udviklingssamarbejde, og som for nylig trak sig efter 23 år som redaktør for det succesfulde Bistandsaktuelt.
Vi skal også omkring en norsk ministers præsentation af de officielle norske og internationale bistandsdata fra 2020 på et pressemøde i april. På samme tid forelå de officielle danske bistandstal. Det markerede den danske regering og det danske udenrigsministerium med – ingenting.
Gunnar viste vejen
Et resultat af Bistandsaktuelt er, at ”vi i dag står over for en bistandsbranche, som er klart mindre naiv og mere selvkritisk.” Sådan lød de rosende ord fra Norad-direktør Bård Vegar Solhjell i Bistandsaktuelt, da bladets stifter, Gunnar Zachrisen, mønstrede af som redaktør. Han skrev også, at Bistandsaktuelt er blevet ”en helt nødvendig informationskilde for alle, som er optagede af bistand, udvikling og udenrigspolitik. Bladet giver et bredt indblik i stof, du ikke finder meget af andre steder.”
Bistandsaktuelt udgives og finansieres af Norad, men Gunnar Zachrisen lagde fra starten i 1998 vægt på, at det nye blad også skulle være kritisk.
”Jeg foreslog at lave et fagblad rettet mod de specielt interesserede og ansatte i bistands- og udviklingsbranchen. Vi skulle drive kritisk journalistik og rapportere om både positive og negative resultater af bistanden. Vi ville være på forkant med nyheder inden for vores niche, og vi ønskede at supplere den ofte noget overfladiske dækning af området med korrekt og mere nuanceret journalistik. Vi ville også være en arena for bistandsdebatten,” som han selv fortalte i et interview med Bistandsaktuelt i maj.
Ikke noget helt nemt udgangspunkt, som Norads direktør konstaterede i sine afskedsord: ”At drive informativ, aktiv, analyserende og kritisk journalistik om sin egen arbejdsgiver. Med andre ord: At bide den hånd, der fodrer dig. Men det gik … ”
Bistandsaktuelts papirudgave har i dag 19.000 abonnenter, det ugentlige nyhedsbrev har 7.000 abonnenter, og hjemmesiden havde sidste år lige omkring 2 millioner unikke besøgende.
Som Bård Vegar Solhjell afrundende konstaterede: ”Det er en imponerende indsats. Avisen har overlevet fem Norad-direktører, fem udviklingsministre, syv udenrigsministre og to lukningsforsøg. Alt sammen med Gunnar som skipper.”
Resultater koster
Succesen med Bistandsaktuelt har ikke været gratis for Norad. Bladet har i dag et budget på omkring fem millioner kroner, og hertil skal lægges lønninger til fire-fem journalister, udgifter til husleje, administration m.m. Det er økonomiske muskler, Bistandsaktuelts danske (og nu lukkede) pendant Udvikling/360° aldrig har været i nærheden af.
Men der er også en anden og vigtig forskel. Gunnar Zachrisen insisterede fra start på at få redaktionel frihed, og det accepterede Norad, selv om et officielt frihedsbrev først kom på plads i 2008. Den journalistiske frihed, som ifølge Bård Vegar Solhjell var en afgørende forudsætning for Bistandsaktuelts succes, har Udvikling/360° aldrig haft.
Ministerpressemøde i Norge – stilhed i Danmark
Hvert år i april offentliggør OECD DAC de officielle tal for udviklingsbistanden for det foregående år. Det er her, vi får at vide, hvad de enkelte donorlandes bistandsprocent året før officielt landede på, om den er stigende eller faldende, og hvor mange lande, der lever op til FN-målet om at give mindst 0,7 procent af BNI i bistand. Det var tidligere en mærkedag, der affødte en fyldig pressemeddelelse fra det danske udenrigsministerium med en kommentar fra den siddende udviklingsminister. I år kom der ingenting. For endnu flere år siden kom der også senere i løbet af foråret en fyldig årsberetning fra Danida med tal og fakta om dansk udviklingssamarbejde i det forgangne år – den er afskaffet for længe siden.
Også her er billedet et helt andet i Norge: Norad udsendte straks efter at OECD DAC-tallene kom en længere pressemeddelelse om de norske og de internationale tal, og ugen efter stillede udviklingsminister Dag-Inge Ulstein og Norad-direktør Bård Vegar Solhjell op til et pressemøde, hvor de præsenterede en årsberetning med Norad-statistik og oversigt over brugen af de norske udviklingsmidler i 2020.
Se, det er en minister og en bistandschef, der viser vilje til at stå på mål for udviklingssamarbejdet.
