Forskerne fra et internationalt samarbejde mellem seks forskellige institutioner, herunder Københavns Universitet og Den Blå Planet, har nu identificeret den eksakte komponentsammensætning i havslangegift, hvilket muliggør frembringelsen af en kunstig modgift. Den eksisterende modgift koster på nuværende tidspunkt USD 2000, men de nye resultater muliggør produktionen af en kunstig modgift til omkring USD 10-100. Det skriver det Sundhedsfaglige fakultet ved Københavns Universitet på sin hjemmeside.
Giftige slangebid udgør en stor sundhedsrisiko i mange tropiske og subtropiske lande, og der registreres mere end 10 millioner bid om året.
Alene syd for Sahara regner man med, at der forekommer mere end 1 million slangebid årligt, hvoraf halvdelen er behandlingskrævende. Men i rige lande, får ofre for slangebid ikke megen opmærksomhed.
”Folk i fattige lande, herunder fiskere og børn, der bader i havet, bliver bidt, men de har ikke råd til modgiften, og så dør de. Fordi det er ekstremt dyrt, ikke fordi de ikke kan reddes. Hvis vi var i stand til at designe kunstige modgifte, så kunne de produceres uden store omkostninger, og man ville redde millioner af liv,” siger lektor Brian Lohse fra Institut for Lægemiddeldesign og Farmakologi, Københavns Universitet.
Forskningsresultaterne er udgivet i tidsskriftet Toxicon.
Havslangegift
Ved at dissekere giften har forskerne identificeret de individuelle komponenter i den toksiske cocktail en olivenbrun havslange indeholder.
I sammenligning med mambaens eller kobraslangens er den gift, man finder hos den olivenbrune havslange, bemærkelsesværdigt simpel.
”Dette indikerer, at vi vil kunne udvikle en kunstig modgift, der måske også kan benyttes mod andre slags havslangegift, både på grund af ens giftstoffer og den enkle homologi arterne imellem. Derudover ville en kunstig modgift kunne opbevares uden konstant nedkøling, hvilket er en yderst positiv faktor i modsætning til nuværende modgifte,” siger Brian Lohse.
At man har dissekeret rå slangegift her på den nordlige halvkugle er unikt og har kun været muligt, fordi forskerne har haft adgang til levende havslanger på Den Blå Planet, og de fik desuden hjælp af en af verdens ledende havslangeeksperter, Arne Redsted Rasmussen.
Den talentfulde ph.d.-studerende Andreas H. Laustsen fra Brian Lohses laboratorium i Costa Rica, afprøvede hver eneste komponent for at identificere den medicinsk mest relevante.
Dette er et nyt forskningsfelt, ikke mindst på grund af udviklingen inden for proteomik og forskning i slangegifte, der ledes af eksperterne på det berømte slangeinstitut, Clodomiro Picado, i Costa Rica.
Nyere undersøgelser af havslanger er pt. en mangelvare, da de fleste forskningsresultater stammer tilbage fra 1970erne, hvor man ikke havde adgang til det sofistikeret måleudstyr, som forskerne har adgang til nu.
Modgifte
De fleste modgifte produceres stadig via traditionel immunisering af dyr, hvilket medfører en del ulemper.
Men de teknologiske fremskridt inden for biofarmakologi og medicinalkemi kunne meget vel bane vejen for brugen af lægemiddeldesign i bekæmpelsen af slangebid.
Dette ville formindske brugen af dyr og afstedkomme mere effektive behandlinger for forgiftninger på grund af slangebid.
”Vi er fuldt opsatte på at fortsætte dette internationale forskningssamarbejde, hvorved vi undgår brugen af dyr (f.eks. heste) i produktionen af modgifte. Vi vil gerne frembringe rene modgifte ved hjælp af hypermoderne bioteknologi, hvilket vil muliggøre, at alle mennesker en dag vil have adgang til kunstige modgifte,” konkluderer Lohse.
