Et svar: Dagsværk-penge samler ikke støv, men er på vej til Sydafrika

Redaktionen

I 2 artikler i henholdsvis ”Urban” og ”Udvkling” 11.10.07, fremgår det, at de penge, danske gymnasieelever samlede ind til Sydafrika sidste år, endnu ikke er nået frem til modtagerne. Men pengene er på vej, skriver Operation Dagsværk i et svar på sit website.

Samarbejdet blev afbrudt for at værne om elevernes penge, hedder det.

Samarbejdet mellem Sydafrika kontakt og den danske NGOs lokale partner PYC i Sydafrika brød sammen i starten af året, da PYC ikke ville skrive under på dagsværks
administrative krav. Dette var den eneste mulige løsning, som Operation Dagsværk bakker fuldstændig op om.

Operation Dagsværk står til ansvar overfor eleverne for at sikre, at pengene bliver brugt forsvarligt og efter hensigten. Hvis en lokal partner ikke vil leve op til disse krav, er det ikke muligt at gennemføre projektet.

Operation Dagsværk vil ikke fortsætte samarbejdet med en partner, der ikke vil forpligte sig på de administrative krav, da dette kan munde ud i, at elevernes penge forsvinder i korruption eller aktiviteter uden reel effekt for målgruppen.

Pengene er på vej!

Sydafrika Kontakt har stillet et nyt projekforslag baseret på et netværk af 8 nye lokale partnere, der arbejder i samme by og med den samme målgrupppe som det oprindelige projekt.

Projektet er endnu ikke gået i gang, da det er et nyt projektforslag, der derfor skal godkendes på et stormøde af eleverne.

Det skyldes, at Operation Dagsværk tager den basisdemokratiske struktur alvorligt og vil sikre sig, at eleverne inddrages i væsentlige beslutninger omkring projektet og får mulighed for at komme til orde – det er jo elevernes penge.

At Urban og Udvikling ikke har forståelse for denne struktur, kan vi ikke stå til ansvar for, men Dagsværk gør, alt hvad der er muligt for at leve op til sit ansvar
som garant for elevernes penge.

Dagsværk holder, hvad de lover

Og bare lige for at slå det fast – indsamlede penge kan aldrig gå til et andet formål, end det, de er samlet ind til!! Det vil sige, at penge samlet ind til unge i Sydafrika, aldrig kan havne hos bønder i Cambodja, som en konsulent hævder det i artiklen.

Derudover har Operation Dagsværk taget konsekvensen af denne proces og er i gang med at revidere sine krav til både projektpartneres kapacitet og proceduren omkring samarbejdsaftaler inden indsamlingen, hedder det.

Læs mere på www.od.dk

Læs også telegrammet “Penge fra Operation Dagsværk i 2006 samler støv”, dato 12.10.07, under Dansk bistand