Kommentar af Britha Mikkelsen
Det tager 50 år at få et velvoksent træ, men kun 10 minutter at fælde det. Sådan kan man ligne vor støtte til Nordiska Afrikainstitutet (NAI) i Uppsala, som regeringen og Danida nu vil lade forsvinde.
Den 11-12 oktober rundede det fælles-nordiske institut i domkirkebyen nord for Stockholm 50 år.
Højdepunkter var inspirerende talere som den nigerianske forfatter Chimamanda Adichie, præsentationer af NAIs righoldige forsknings-program i dag og en interessant opsummering af forskningens udvikling ’fra individuelle indsatser til strukturerede programmer’. (Michael Ståhl, Researching Africa. From individual efforts to structured programmes. The role of the Nordic Africa Institute. NAI 2012).
Men som nævnt i indlæg af Klaus Winkel i U-lands-nyt.dk (se link neden for) var det en fejring med malurt i bægeret for flere af os danskere blandt de 150 nordiske, afrikanske og internationale deltagere. For Danmark stopper sin støtte til NAI ved årets udgang!
Dermed forsvinder den danske repræsentation i NAIs bestyrelse og deltagelse i et unikt nordisk forum.
Begrundelsen for at stoppe den ret beskedne støtte på 800.000 danske kroner årligt til Afrikaforskning/ formidling er uklar. Er det kvaliteten, den er gal med? Eller omkostningerne? Næppe.
Der er snarere belæg for, at resultaterne er righoldige i forhold til de anvendte ressourcer, fordi NAI har satset på at bygge stærke partnerskaber mellem afrikanske og nordiske forskere, både gennem forskningsmidler, dokumentation og stipendieprogrammer.
Enestående bibliotek – og en firkantet filosofi
Kapaciteten til at administrere programmerne og formidle resultaterne til internationale forskningsmiljøer såvel som til regeringer og politiske beslutningstagere, er løbende blevet styrket.
Og forskningen har bidraget til, at NAI i dag har et enestående Afrikaforskningsbibliotek, som intet andet bibliotek i Norden kan måle sig med.
Der har været en værdsat mulighed for hundreder af unge forskere at gøre brug af instituttets rejsestipendier og månedlange studiestipendier ved NAIs fremragende bibliotek, som har bragt nordiske og afrikanske forskere sammen.
Det kan undre, at toneangivende røster i Danmark i år 2012 stadig har den opfattelse, at midler, der bruges på at bringe unge fra syd, fra Afrika, til forskningsophold i nord er overflødige og må stoppes.
Tanken, at afrikanske forskere beriger forskningsklimaet på vore nordiske breddegrader samtidig med, at de får erfaring med ”den nordiske model”, synes fjertliggende hos de danske beslutningstagere. Filosofien er, at forskningsmidlerne skal kanaliseres direkte til institutioner i Afrika.
Det er ikke min hensigt at anfægte rimeligheden i støtte til de afrikanske forskningsmiljøer per se. Tvært om. Men den firkantede enten-eller filosofi finder langt fra støtte blandt alle afrikanske forskere.
Upræcist relevanskriterium
Noget tyder på, at nyttebetragtning og et upræcist relevanskriterium indgår i den danske beslutning om at trække sig ud af Nordiska Afrika Institut. Relevansen af de fire forskningsprogrammer ”Konflikt”, ”Globalisering”, ”Rural” og ”Urban” og mange delprojekter, bliver ikke direkte anfægtet.
At nytten går videre end til de individuelt begunstigede forskere kan være svær at måle, hvis ikke kriterierne præciseres, men normalt har den danske regering værdsat en udbygning af ressourcebasen.
De åremålsansatte forskere, som NAI har bygget sit program omkring siden 1970erne, har den danske regering også nydt godt af, når forskerne er vendt hjem til den danske universitets- og forskningsverden, til konsulentarbejde eller som ansatte i internationale organisationer.
Nyttig? – Relevant – eller ej? Man må håbe, at den evaluering af NAI, som forberedes i disse dage vil være klar i mælet omkring ”nytte” og ”relevans” – af hvad? for hvem? hvad kan forventes?
Balancen mellem forskningsresultater, ressourcer og forstærket kapacitet og administration? Sidegevinster? osv.
Må vi få en åben diskussion, tak!
Før relationen kappes helt mellem DK og det spændende nordiske Afrikaforskningsmiljø ved NAI, er der behov for en diskussion af, hvorledes relevans og nytteværdi skal forstås og forhåbentlig udløse støtte fra dansk side igen.
Det tager 50 år at opdyrke et velvoksent træ, men kun 10 minutter at fælde det. Er det virkelig hensigtsmæssigt – og nødvendigt at fælde NAI?
Klaus Winkels blogindlæg kan ses på
http://www.u-landsnyt.dk/blog/34/afrika-norden-og-danmark
Britha Mikkelsen er sociolog, Phd og seniorkonsulent. Hun var den første danske forsker ansat ved Nordiska Afrikainstitutet 1976-79.
Yderligere oplysninger hos:
Britha Mikkelsen, tlf. 49 13 03 63 og mobil: 50 40 65 56
E-mail: [email protected]
Man kan se mere om instituttet i Uppsala på http://www.nai.uu.se
Det er netop flyttet ind i nye og større lokaler.
