Efter Etiopiens premierminister Hailemariam Desalegn torsdag 15. februar meddelte sin opsigelse, erklærede landets regering en undtagelsestilstand for anden gang på to år. Etiopiens forsvarsminister, Siraj Fegessa, har udtalt at undtagelsestilstanden forventes at vare i seks måneder.
Læs også: Etiopiens premierminister Hailemariam Desalegn træder tilbage (15.02.2018)
Undtagelsestilstanden indebærer blandt andet et forbud mod offentlige protester og mod forberedelse og udbredelse af nogen publikationer som med forsvarsministerens ord kunne ”incite and sow discord”. Desuden har Etiopiens statsmedie FANA informeret om, at tilstanden giver politifolk retten til at tilbageholde enhver mistænkt for at overtræde den ”konstitutionelle orden” og ransage hjem, biler og individer uden en dommerkendelse.
Erklæringen kom efter uroligheder brød ud i store dele af landet torsdag. Regeringen, der består af en koalition på fire partier, holder alle 547 mandater i parlamentet, og forventes at ratificere beslutningen inden for to uger. Det er anden gang på to år Etiopien erklærer undtagelsestilstand. Sidst varede tilstanden fra oktober 2016 til august 2017, hvor landet blandt andet indførte udgangsforbud, begrænsning af bevægelse for folket og over 29.000 personer blev tilbageholdt.
Etiopien er Østafrikas hurtigst voksende økonomi, har den andenstørste befolkning på kontinentet og er allieret til vesten i kampen mod radikal militær islamisme i regionen.
USA, en af de største donerer til landet, har efter erklæringen erklæret sig stærk uenig i beslutningen. Den amerikanske ambassade i Addis Ababa udtalte lørdag:
”We recognize and share concerns expressed by the government about incidents of violence and loss of life, but firmly believe that the answer is greater freedom, not less.
The declaration of a state of emergency undermines recent positive steps toward creating a more inclusive political space, including the release of thousands of prisoners.”
Siden januar har de etiopiske myndigheder frigivet mere end 6.000 fanger anklaget bl.a. for deltagelse i masse-protester og forbrydelser mod staten. Mange af fangerne tog del i protester mod regeringen i 2015 og 2016 i de to mest befolkede provinser i landet, hvor etniske Oromo- og Amharic-samfund har klaget over manglende repræsentation i beslutningsprocesser.
