Etiopien: Vil stille oppositionsledere for retten for højforrædderi

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

Etiopiens premierminister Meles Zenawi siger, at oppositionsledere og redaktører vil blive stillet for retten og tiltalt for højforræderi for deres rolle i protestaktioner, som kostede mindst 46 livet i sidste uge, skriver DR Online torsdag.

Der er dødsstraf for højforræderi i Etiopien. Protesten gjaldt påstået svindel med valgresultatet i maj, hvor opppositionen gik stærkt frem, men ikke kunne vælte Meles regering.

Politiets nedskydning af demonstranter har udløst internationale protester, og udviklingsminister Ulla Tørnæs (V) har besluttet, at Etiopien skal opgives som kandidat til at blive nyt programsambejdsland for Danida.

Nu bliver det nye afrikanske programsamarbejdsland enten Mali eller Niger i Vestafrika.