Etiopiens regering har “i princippet” tilsluttet sig en længe omstridt grænse-kendelse i striden med nabolandet Eritrea, skriver BBC Online torsdag.
Ministerpræsident Meles Zenawi har lagt beslutningen ud til vedtagelse i parlamentet i Addis Ababa med en udtalelse om, at hans land ønsker dialog for at gennemføre fredsaftalen, der skal hindre en genopblussen af krigen mellem de 2 lande på Afrikas Horn.
Etiopien har hidtil stået fast på, at grænsetrækningen, som FNs særlige grænsekommission havde foretaget, var uretfærdig og uundgåeligt ville føre til fremtidige konflikter.
Etioperne var især pikerede over, at grænsekommissionen tildelte den omstridte by, Badme – der startede krigen – til Eritrea. Men Meles siger nu, at etioperne er parate til at sende en udsending, som skal virkeliggøre pagten, der gjorde en ende på 2 års krig mellem landene i 2000.
Etiopien antog oprindeligt pagten, men omgjorde senere sit standpunkt og sagde, at man ville beskytte retten for Badmes etiopiske indbyggere til at forblive i moderlandet.
Den etiopiske ministerpræsident gør nu gældende, at en dialog kan indledes snarest og at Eritrea også bør komme med indrømmelser, rapporterer BBCs korrespondent.
Etiopiens afvisning af fredsaftalen bragte hele processen i fare, da grænsekommissionens folk ikke kunne gå igang med den vigtige fysiske markering af grænsen med opsætnig af grænsepæle m.v.
Efter krigen, der kostede titusinder livet og fordrev andre titusinder, indgik Etiopien og Eritrea en fredsaftale i Algeriet i december 2000, hvor de lovede at underordne sig en ny international grænsekommissions afgørelser. Det afviste etioperne imidlertid, da det kom til stykket.
Det er denne holdning, der nu er blødt markant op på, anfører BBC.
Eritrea var en del af Etiopien indtil løvsrivelsen og selvstændigheden i 1993. Konflikten og følgerne af den har kostet begge meget fattige lande store summer.
